Lægekredsene sammenlægges

»Jeg tror, at man med god ret kan betragte dette dagsordenspunkt som hørende blandt de vigtigste sager, der behandles på dette Lægemøde«, sagde Hans Buhl, Hovedbestyrelsen, som indledning til et punkt, som har kostet mange kampe i kulissen at få rystet på plads.

For at matche den kommende regionsstruktur bliver de 15 lægekredsforeninger i Danmark med virkning fra den 1. januar 2006 lagt sammen i fem regionale lægekredsforeninger svarende til de fem kommende regioner.

De nye lægekredsforeninger skal ledes af en bestyrelse bestående af ti medlemmer: tre fra hver delforening og en formand valgt ved urafstemning blandt samtlige medlemmer af lægekredsforeningen.

Som noget nyt bliver kontingentet til de fem lægekredsforeninger opkrævet af DADL og ens for alle medlemmer.

Repræsentantskabet vedtog, at kredsforeningernes fremtidige struktur er en overgangsordning, som skal til ny behandling på lægemødet om to år.

Dog ville Københavns Lægeforening, som i øvrigt den eneste lægekredsforening, endnu ikke give slip på den nuværende struktur, og københavnernes formand, Mads Frellsen, var gentagne gange på talerstolen for at tale dunder imod de nye vedtægtsændringer.

Han efterlyste blandt andet »mere kommunikation og mindre manipulation« fra Hovedbestyrelsens side og henviste til, at han ikke fandt, at der var tale om en overgangsordning for den decentrale struktur, men en permanent.

Han mente ikke, at det allerede på nuværende tidspunkt var nødvendigt at sige farvel til lægekredsene fordelt på amter og erstatte dem med fem lægekredse i regionerne.

Begrundelsen for at bevare de amtslige lægekredse var, at det endnu ikke efter Københavns Lægekredsforenings mening er helt klarlagt, hvad regionerne skal lave og hvordan.

Indtil det er tilfældet, burde Lægeforeningens decentrale struktur udbygges med en såkaldt koordinerende regionsbestyrelse, foreslog Mads Frellsen i stedet.

Den skulle bestå af formænd for lægekredsforeningerne i de respektive regioner samt repræsentanter for de tre søjler i ligelig fordeling.

Fin Biering-Sørensen, FAS, frygtede bivirkninger, når det fremover bliver DADL, som skal stå for kontingentopkrævningen og finansieringen af de kommende fem lægeregioner.

»Jeg har et problem med, at den enkelte regions forening bliver fuldstændigt underlagt DADL's forgodtbefindende. Hvis ikke man selv har mulighed for at gå ud og opkræve sit kontingent, at have indflydelse på lige præcis, hvordan man ønsker at bruge det, kan man nemt komme i problemer. Forestil jer, at der skal laves en besparelsesrunde. Det kunne være, at man [Hovedbestyrelsen, red.] syntes, at denne eller hin regions politik ikke passede så godt, og derfor fandt det rimeligt at spare netop dér. Den power, vi skulle have regionalt for at være i stand til at matche regionsrådene, er jeg bange for, at vi ikke får, når den lige pludselig bliver båndlagt fra vores hovedforenings side«, mente Fin Biering-Sørensen