Lægelig sygehuschef: Regeringen sparker en åben dør ind

Når regeringen med sin sundhedsreform vil gøre behandlingen af patienterne mere nær, så er det et godt tiltag, men det arbejde er vi allerede i gang med, siger Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

»Som sygehus – og dermed også lægerne – kommer vi derfor formentlig ikke til at mærke den store forskel, for sygehusets opgaver bliver meget, som de er i dag. Opgaven med at få de mange patienter med 'banale' lidelser ud af sygehuset, så vi kan koncentrere os om de alvorligst syge, er en opgave, vi allerede er i fuld gang med. På den måde er reformen i tråd med det, vi gør i forvejen. Men reformen sparker også en åben dør ind«, siger Mads Koch Hansen.

Helt centralt i regeringens sundhedsreform er at undgå 500.000 ambulante besøg på landets sygehuse og på den måde forebygge 40.000 indlæggelser. Tal som Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing har kaldt urealistiske, bl.a. med henvisning til, at der kommer et stort og stigende antal ældre patienter i de kommende år. Men Mads Koch Hansen ser til gengæld tallene som realistiske.

»Tallene skræmmer mig ikke, for de 500.000 ambulante besøg og de 40.000 færre indlæggelser svarer nogenlunde til, hvad Sygehus Lillebælt har totalt set. Og da vi er et ud af 21 akuthospitaler, mener jeg, at det er realistisk at nå over en årrække. Det er heller ikke en ny opgave, for her er vi også allerede i gang med udviklingen mod at have færre opgaver. Ikke at andre skal have de opgaver, men nogle patienter skal bare ikke ses, fordi det ikke er nødvendigt«, siger Mads Koch Hansen.

20 åbne telefonlinjer til almen praksis

Han henviser til, at Sygehus Lillebælt i løbet af de seneste år har sat gang i flere projekter, der netop bygger bro mellem sygehuset, almen praksis og kommunerne. Blandt andet har sygehuset 20 telefonlinjer, der har åbent hver dag kl. 8-15, og hvor en speciallæge er klar til at modtage opkald fra praktiserende læger, der kan ringe ind med spørgsmål om lungesygdomme, diabetes eller prostatakræft.

»Det betyder, at der i den samtale kan rådgives om, hvorvidt patienten skal henvises til ambulatoriet på sygehuset, hvorvidt det kan klares ved at justere medicinen eller med en tredje løsning. Det betyder, at vi ofte holder patienterne væk fra sygehuset og tæt på, hvor de bor. I nogle tilfælde kan også hjemmesygeplejersker fra kommunen ringe ind, så relativt simple spørgsmål kan klares med et opkald, så vi ikke sander systemet til med unødvendige henvisninger«, siger Mads Koch Hansen.

Også et »følge hjem«-projekt for patienter med hoftenær fraktur har Sygehus Lillebælt oprettet, så en sygeplejerske bliver sendt med patienten hjem og sørger for at integrere genoptræningen sammen med hjemmeplejen. Ifølge Mads Koch Hansen har sikringen af den overgang betydet, at antallet af genindlæggelser tilsyneladende er halveret.

Og med udgående team, der skal sørge for genoptræning af apopleksipatienter i eget hjem, har sygehuset også forsøgt at skubbe opgaver og patienter væk fra sygehuset.

»Det er langt bedre at genoptræne i eget hjem med egne stole, borde og tæpper og en belysning, man er vant til, end på et hospital, hvor der er lyst, fine linoleumsgulve og håndtag på væggene. Pointen er, at vi sørger for, at patienterne bliver gode til at være i eget hjem i stedet for at være gode til at være på sygehuset«.

Politiske vinde er totalt vendt

Selvom reformen ifølge Mads Koch Hansen som sådan formentlig ikke vil få indflydelse på sygehuslægernes arbejde, kommer regeringens fokus på almen praksis med de flere opgaver og de flere praktiserende læger i fremtiden alligevel til at betyde en forskel.

»De politiske vinde er totalt vendt fra at tale almen praksis meget ned til at ville anerkende den store værdi i at have egen læge. Og jo stærkere almen praksis og jo stærkere kommuner er, jo nemmere har vi det som sygehus«, siger han.

Han deler desuden ikke bekymringen for, at de 98 kommuner ikke kan klare de mange flere opgaver.

»Hvis kommunerne får præcist at vide, hvad de skal, hvis der kommer klare mål, de skal overholde, og hvis der kommer penge med, skal de nok kunne klare det. Hvis der eksempelvis kommer en retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan alkoholbehandlingen skal foregå i kommunerne, så får vi en mere evidensbaseret tilgang fra alle kommuner og dermed mere ensartet behandling«.

Samarbejde er faktisk ikke så svært

Han understreger, at selv om reformen på mange måder er vind i ryggen for de tiltag, der allerede er i gang på Sygehus Lillebælt, så er gode relationer til almen praksis og kommunerne vigtigere end strukturreformer.

»I vores område drømmer vi som sygehus, almen praksis og kommuner langt hen ad vejen om det samme, og derfor er samarbejdet faktisk ikke så svært. Vi arbejder med 4-6 kommuner og snakker godt sammen om, hvordan vi gør hinanden gode. Vi taler aldrig om penge, fordi det er uinteressant, for vi har en opgave, som vi skal løse i fællesskab«.

Det lyder lidt helligt?

»Måske, men det handler om en vilje til at få det til at fungere. Vi kender hvert vores område godt, og derfor er det afgørende at have tillid til hinanden. Derfor er gode relationer for mig mere vigtigt end struktur«.