Nykøbing Falster Sygehus vil først genoptage galdekirurgi, når der er rettet op på de forhold, der fik sygehuset til at indstille al akut kirurgi og give dem kirurgiske afdeling en lang pause. Problemerne bunder i rekrutteringsvanskeligheder.
Dårligt uddannede udenlandske speciallæger. Store sproglige og kulturelle barrierer. For få afdelings- og overlæger til at oppebære en døgndækket akutfunktion.
En ekstern audit på Nykøbing Falster Sygehus har ikke fundet ”markante behandlingsbrist i afdelingens akutte behandlingspatientforløb”, men der er samtidig ”et væsentligt forbedringspotentiale”.
Der er ikke noget at udsætte på afdelingens arbejde med UTH’er, som ”findes velorganiseret”, men som alligevel ”mangler lægelig inddragelse og engagement”.
Lægernes ”fremmøde- og kompetenceprofil matcher ikke afdelingens opgaver”, og ”derudover er afdelingen væsentligt udfordret i forhold til en manglende fælles samarbejds- og lægekultur”, og der er for få speciallæger og for få speciallægekompetencer.
Det fremgår alt sammen af den eksterne audit-rapport, som Nykøbing Falster Sygehus i juni bad læger fra Odense Universitetshospital om at udarbejde. Rapporten blev præsenteret på forretningsudvalgsmødet mandag i Region Sjællands regionsråd.
Undersøgelsen blev iværksat efter, at hospitalets ledelse midt i juni indstillede al akut kirurgi og midlertidigt lukkede afdelingen, da den havde konstateret ”et mønster i utilsigtede hændelser” ved akutte mave-tarmoperationer på kirurgisk afdeling. Det var sygehusledelsen selv, der valgte at give afdelingen en pause og tilkalde bistand udefra.
Selv om audit-teamet ikke fandt ”markante behandlingsbrist” i afdelingens akutte forløb, var der i forhold til galdekirurgien ”en overrepræsentation af komplikationer, herunder dybe galdevejsskader”.
Fakta
Audit-teamets konklusion:
”Nykøbing Falster Sygehus har en velstruktureret organisation med tydelig ansvars- og opgavefordeling. Afdelingen er veletableret, men der mangler kirurgisk speciallægevolumen og –kompetencer. Der er klare faglige retningslinjer, mens de organisatoriske retningslinjer i samarbejdet med andre sygehuse ikke understøtter god klinisk beslutningstagen og samarbejde. En del af de seniore læger i Kirurgisk Afdeling mangler kompetencer og bør kompetenceudvikles for på sigt at kunne fungere sikkert og meningsfyldt i afdelingen. Afdelingen er præget af en heterogen lægelig samarbejdskultur med flere nationaliteter og arbejdskulturer. Bagvagtslaget har ikke fornøden mulighed for tilkald af yderligere kompetencer i vagten. Samtidig oplever lægegruppen kommunikationen med de enkelte samarbejdende hospitaler som suboptimal.
Perspektivering: Hovedudfordringen for kirurgien på Nykøbing Falster Sygehus er rekruttering af speciallæger med de nødvendige kompetencer og manglende overordnet lægelig ledelse. Hovedparten af denne rapports anførte problematikker og faglige udfordringer, er afledt af disse to forhold, mens det samtidig vurderes, at afdelingen i øvrigt har de rette organisatoriske rammer og på sigt vil kunne være velfungerende, såfremt ovenstående kommer på plads.”
Af 270 galdevejsopererede patienter viste der sig tre tilfælde med svære komplikationer. Det svarer til godt 1 pct. af operationerne – hvor komplikationsraten ifølge god standard kun må være 0,5 pct.
”Det er ikke godt nok, og det undskylder vi meget over for de pågældende patienter”, siger Lars Onsberg Henriksen, sundhedsdirektør i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.
”Af samme grund vil der først ske genoptagelse af galdekirurgi, efter at vi har gennemført den nødvendige kompetenceudvikling og herved sikret kvaliteten”.
Spørgsmålet er, hvor lang tid, det vil tage – eller snarere: om der kan findes en løsning på rekrutteringsproblemet.
Ifølge rapporten burde afdelingen som minimum have en ledende overlæge og tre funktionsansvarlige overlæger til hvert spor. For tiden er der to fastansatte overlæger, hvoraf den ene er specialeansvarlig for hele det kirurgiske speciale. Derudover er der tilknyttet fem overlægevikarer, hvoraf to er pensionerede. Kun en af de to deltager i vagtdækningen.
Afdelingen har af faglige årsager koncentreret endoskopien ved en af de allerede pensionerede overlæger, som er vikar på timebasis. En løsning, som ifølge rapporten ”på sigt placerer afdelingen i en skrøbelig situation, idet denne løsning er midlertidig, og der ikke er planlagt et generationsskifte for dette område”.
I efteråret 2015 blev det klart, at flere kirurgiske læger stod på nippet til at gå på pension. Andre rejste, blandt andet på grund af den tunge vagtbelastning.
Sygehuset har forsøgt at løse rekrutteringsproblemerne ved at ansætte udenlandske læger med dansk speciallægeautorisation, men de har altså ikke været gode nok, erkendte sygehuset i et brev til regionsledelsen den 5. august: De har ikke alene begrænsede sprogkundskaber, men også ”begrænset kendskab til kirurgiske procedurer, som praktiseres i Danmark”.
Som et eksempel skriver sygehusledelsen, at ”rutiner og implementering af retningslinjer i afdelingen ikke altid er tidssvarende i forhold til dansk standard. [F. eks. i] vurderingen af hvornår en operation kan gennemføres laparoskopisk eller som åben kirurgi”.
Regionsformand Jens Stenbæk (V) tror ikke på, at problemet lader sig løse lokalt. Det er et eksempel på den skæve fordeling af læger, som regeringen har nedsat det såkaldte Lægedækningsudvalg til at foreslå løsninger på.
”Jeg forventer, at udvalget oplever det her som et nødråb fra Region Sjælland og Nykøbing Falster Sygehus om, at det haster med at komme med nogle løsninger, så vi får en mere ligelig fordeling af de lægelige resurser”, siger Jens Stenbæk, til TV 2 / Nyhederne.
Hans partifælle, sundhedsminister Sophie Løhde, sætter da også sin lid til udvalget:
”Det er et langt, sejt træk, men vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi kommer i gang. Jeg vil ikke på forhånd afvise nogen ideer. Jeg vil give udvalget ro til at komme med deres anbefalinger, og jeg håber de bliver ambitiøse, for det er der behov for, siger Sophie Løhde.
