Skip to main content

Lægemangel lukker akut kirurgi i Thisted

Regionshospitalet i Thisted må formentlig klukke sin akutkirurgiske afdeling ”midlertidigt” pga. lægemangel. I onsdags

Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

Klaus Larsen kll@dadl.dk

13. maj 2016
3 min.

Regionshospital Nordjylland i Thisted mangler kirurger, og det kan føre til, at den akut kirurgiske afdeling ”midlertidigt” må lukkes.

I en pressemeddelelse skriver hospitalet, at den akut kirurgiske afdeling vil lukke ”midlertidigt” i løbet af juni, hvis der ikke snarest findes en løsning på rekrutteringsproblemet, så der kan opnås en fuld vagtdækning på afdelingen.

”Der er for få kirurgiske læger, og det rammer ekstra hårdt i yderområder”, siger hospitalsdirektør Henrik Larsen.

Faktaboks

Fakta

.Regionshospitalet i Thisted har sammen med Region Nordjylland uden held kæmpet for at tiltrække kirurger for at sikre funktionerne i Thisted.

”Vi finder det nødvendigt allerede nu at diskutere en eventuel begrænsning af aktiviteten, så disse overvejelser er på plads inden sommerferien banker på døren”, siger Henrik Larsen og tilføjer:

”Under alle omstændigheder står hospitalet i Thisted i en skrøbelig situation, når en krumtap i det samlede akutte beredskab stort set er bemandet med vikarer og korttidsansættelser over den kommende tid”.

Foreløbig er der ikke truffet endelig beslutning om den midlertidige lukning, men ledelsen orienterede om, at der arbejdes på at have en beredskabsplan klar, hvis det viser sig, at vagtplanerne ikke kan hænge sammen. Og det kan blive aktuelt allerede i løbet af juni.

Øjenafdeling lukker

Mandag blev det i øvrigt meddelt, at øjenafdelingen på Regionshospitalet i Thisted lukker pr 1. juni. Det sker, efter at hospitalet forgæves har forsøgt at rekruttere øjenlæger til afdelingen.

”Vi er i en meget alvorlig rekrutteringssituation der gør, at inden for kort tid er to ud af tre læger væk”, sagde hospitalsdirektør Henrik Larsen til Limfjord Update onsdag.

”Der skal mirakler til, hvis vi skal have en øjenafdeling i Thisted fra nu af”, sagde Henrik Larsen.