Lægen bestemmer suverænt, om patienten skal genoplives

Ingen andre end lægen bestemmer, om en patient skal genoplives ved hjertestop.

Patienten skal dermed ikke spørges, men informeres om lægens valg, fastslår en klagesag, der netop er afgjort i Patientombuddet (se boks).

Dermed understreges det også, at lægerne ikke må »putte« med deres beslutning om eventuelt at undlade genoplivning, hvilket netop var sagens kerne i den meget omtalte sag om »dødskoderne« på Herlev Hospital.

Selvom reglerne sådan set har været entydigt klare hele tiden, er Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen alligevel glad for afgørelsen:

»Jeg er meget tilfreds med afgørelsen. Den ligger helt i tråd med sundhedsloven og de anbefalinger, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen. Patienten skal naturligvis kunne sige på forhånd, hvis vedkommende ikke ønsker genoplivning ved hjertestop, og så skal det noteres i journalen. Og respekteres. Men i alle andre tilfælde er det lægens faglige vurdering, der afgør, om det giver mening at forsøge genoplivning. Og hvornår genoplivningsforsøg skal ophøre«, siger han.

Patientombuddets Disciplinærnævn fastslår i afgørelsen, at læger ifølge sundhedsloven kun skal indhente informeret samtykke, når behandling opstartes eller fortsættes. I loven står intet om, at lægen skal indhente samtykke fra patienter, pårørende eller værge, hvis behandling undlades, eksempelvis brugen af respirator eller genoplivning.

Ifølge Peter Bak Mortensen, vicedirektør i Patientombuddet, er reglerne »klare og har hele tiden været det«.

»Det, der var problemstillingen med de såkaldte dødskoder på Herlev, var, at man traf disse beslutninger uden at informere dem, det handlede om. Patientens valgmulighed er den, at vedkommende kan sige ja tak eller nej tak til en tilbudt behandling. Men patienten kan ikke komme og forlange, at lægen skal operere hans blindtarm. Eller genoplives. Det er lægens vurdering«, siger han.

Peter Bak Mortensen forstår godt, hvorfor det for lægerne er en »vanskelig samtale«. Og opfordrer til, at lægerne lytter til patienternes eller de pårørendes ønsker og i tilfælde af uenighed genovervejer, om man skal fastholde den lægelige beslutning eller ej. Men afgørelsen er i sidste ende lægens. Og den beslutning skal kommunikeres videre.

»Er den lægefaglige vurdering, at en behandling er udsigtsløs, skal lægen naturligvis ikke tilbyde den, uanset hvad andre måtte mene«, siger Peter Bak Mortensen.

Oven på sagen om dødskoderne på Herlev Hospital begyndte visse regioner ifølge Peter Bak Mortensen at omskrive retningslinjerne og endte i den modsatte grøft, hvor det blev et krav at indhente samtykke hos patienten til at undlade genoplivning i tilfælde af hjertestop.

Sundhedsstyrelsen skred dog ind og fastslog, at regionerne var på afveje. Patienten skal informeres, men bestemmer ikke, lød myndighedens præcisering.

Pårørendes klage afvist - lægen bestemmer

• En 54-årig, svært hjerneskadet mand blev indlagt med akutte vejrtrækningsproblemer. Tre dage efter døde han. Han var ikke forsøgt genoplivet. Eller lagt i respirator.

• Lægerne havde besluttet, at han ved hjertestop ikke skulle forsøges genoplivet, da det blot ville medføre unødig lidelse.

• Både patientens værge og pårørende var uenige og ønskede fuldt behandlingsniveau ved eksempelvis hjertestop.

• Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har netop fastslået, at lægerne handlede i overensstemmelse med reglerne.

• Disciplinærnævnet understregede, at det ikke kræver patienters, værgers eller pårørendes samtykke at undlade en behandling, eksempelvis genoplivning ved hjertestop.

• Nævnet lagde samtidig vægt på, at beslutningen om behandlingsniveau blev drøftet med værgen, at dennes og de pårørendes holdning blev noteret i journalen, og at beslutningen løbende blev revurderet af de involverede læger.

• Kilde: Patientombuddet

Læs også denne uges leder.