Lægen i arresten

Ovenstående ordination fra en læge, mundtligt eller skriftligt, forstås umiddelbart af apotekeren, af sygeplejersken på sengeafdelingen og af social- og sundhedsassistenten på plejehjemmet.

Patienten skal derimod have en grundig og uddybet forklaring alt efter hans eller hendes forudsætninger.

Men hvad med det ikkesundhedsuddannede personale på forsorgshjem, på socialpædagogiske institutioner og i fængselsvæsenet?

En historie kan belyse problemstillingen:

I X-køping har politiet anholdt en 32-årig kvinde i forbindelse med et voldeligt røveri.

Kvinden er af politiet kendt som heroinmisbruger.

Hun er råbende og aggressiv ved anholdelsen og sættes i arresten. Efter nogle timer bliver hun urolig og grædende, og arrestbetjenten bliver bekymret over hendes tilstand.

Vagtlægen bliver tilkaldt. Det er lørdag aften. Vagtlægen finder kvinden abstinenspræget, rystende med høj puls. Hun fortæller, at hun indtil dagen før har fået Metadon udleveret på den lokale misbrugsklinik. Hendes weekendration er blevet stjålet, og udbyttet af røveriet var tiltænkt illegalt køb af stoffer.

Vagtlægen ordinerer Metadon 20 mg og 10 mg pn. Dette indskrives i arrest-rapporten med besked om at kontakte arrestlægen mandag.

Efter en times tid bliver vagtlægen, som nu befinder sig 20 km fra arresten, af visitator bedt om at ringe tilbage til arresten.

Arrestfunktionæren oplyser, at kvinden er stærkt utilfreds med den ordinerede Metadondosis. Hun er vant til at få langt højere dosis, og hun ved, at det ender galt, hvis hun ikke får den vanlige dosis.

Oplysning om hendes sædvanlige forbrug kan ikke bekræftes, da misbrugsklinikken er lukket i weekenden, og der er ikke nogen vagtordning på klinikken.

Vagtlægen ændrer telefonisk ordinationen efter ved opslag i Lægemiddel-kataloget at have sikret sig, at doseringen er inden for det tilladelige. Vagtlæ-gens notat i lægevagtssystemet er:

»Metadon 30 mg ´ 3 + 30 mg pn. Fast plan må lægges på mandag.«

Kvinden findes død i cellen næste morgen søndag.

Politiet kan fortælle, at personalet lørdag aften har givet først de 20 mg, så 90 mg som engangsdosis, og da kvinden fortsat var urolig, yderligere 30 mg ved midnatstid.

Ved kontakt til egen læge og misbrugsklinikken viser efterforskningen, at den anholdte ikke var i fast Metadonbehandling, som hun ellers selv havde oplyst.

Lægen bliver efterfølgende sigtet efter lægelovens § 18. I den forbindelse bliver han efter henvendelse til Lægeforeningens juridiske sekretariat tildelt advokatbistand ved politiafhøringen.

Der er en række principielle problemer i en sådan sag, bl.a. om hvem der har ansvaret i de enkelte trin.

Lægen har i dette tilfælde ikke mulighed for at efterkontrollere arrestantens oplysninger om fast Metadonbe-handling men lægger i sit notat op til, at det påhviler arrestlægen at lægge en plan, når det igen bliver hverdag.

Lægen har ansvar for at instruere det ikkesygeplejerskeuddannede personale i medicingivning, dosering, interval og observation af den aktuelle arrestant. Lægen kan bede personalet om at gentage instruksen, så det er klart, om budskabet er modtaget og forstået. Eller allerhelst faxe ordinationen til arresten, så den foreligger utvetydigt på skrift. Her er et praktisk problem for en kørende vagtlæge, som ofte gennemfører en kørevagt uden pauser med ophold på vagtstationen.

Efter at lægen på alle måder har sikret sig, at den telefoniske ordination er forstået, så er det arrestpersonalets pligt at foretage notat på arrestantens medicinark. Her foreligger mulighed for misforståelse, især hvis ordren skal udføres af tredjeperson.

Endelig er det arrestledelsens ansvar, at der foreligger instruks for personalets håndtering af medicingivning, og at personalet er tilstrækkelig uddannet til opgaven.

Arresthuslægen har også en forpligtelse til at sikre sig, at personalet er bekendt med instruksen.

I en konkret sag som den ovenfor skitserede blev vagtlægen frikendt, fordi han havde udført en grundig undersøgelse af arrestanten, at det ikke var muligt for ham at checke arrestantens oplysninger, samt at hans ordination havde god dækning i hans journalnotater, og fordi hans forklaring om instruks af personalet havde god dækning i hans journalnotater i vagtlægesystemet. Til gengæld havde arrestpersonalet tilsidesat reglen om notatpligt, og der forelå ingen skriftlig instruks.

Fra Sundhedsstyrelsens Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. 1998

»Den behandlende læge kan med enkelte undtagelser delegere opgaver uanset karakter og omfang til medhjælp. Lægen kan som medhjælp benytte såvel autoriserede sundhedspersoner som andre uanset uddannelse og baggrund.

Ved anvendelse af medhjælp er lægen ansvarlig for instruktion mv. af medhjælpen.

Det er den behandlende læges ansvar, at en medicinordination er tilstrækkelig udførlig, så den person, der skal varetage medicingivningen, er i stand til med sikkerhed at udføre opgaven.

Lægen skal afpasse instruktionen efter personalets individuelle behov for faglig instruktion og vejledning, som vil afhænge af den enkeltes uddannelsesmæssige baggrund og kliniske erfaring på det pleje- og behandlingsmæssige område. Instruktionen bør intensiveres i det omfang, der er tale om anvendelse af mere potente lægemidler.

Såfremt en læge ikke sikrer sig, at en plejeperson er tilstrækkeligt instrueret i at varetage den opgave, som lægen har overdraget, kan pågældende læge blive draget til ansvar, hvis der sker en fejl på grund af manglende instruktion.«

Fra Kriminalforsorgens regler på området

»Når ikkesygeplejerskeuddannet personale benyttes som hjælp ved medicingivning, skal der i institutionen foreligge en skriftlig instruks, der redegør for udmåling og udlevering af medicin.

Institutionens leder og institutionens læge har i fællesskab ansvaret for, at personalet er bekendt med instruksen.«

Lægelovens §18

Den læge, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af statsadvokaten.

Husk: alle læger har i politisager vedrørende lægegerningen ret til bistand fra juridisk sekretariat, såfremt de er medlem af Lægeforeningen og har betalt kontingent!

Lægeansvarsudvalget

Marlene Mohr, formand, udpeget af Hovedbestyrelsen

Hans Buhl, Hovedbestyrelsen

Niels Poul Gammelgaard, FAS

Connie Lærkholm Hansen, FAS

Margit Maltesen, PLO

Morten Gustav Poulsen, YL

Poul Schønbeck, YL

Mogens Tangø, FAS

Helle Wiingaard, PLO