Lægen kan afgøre tilskud til depressionsbehandling

Patienter med depression og angst, der i dag behandles med dyre lægemidler med tilskud, kan risikere, at de selv skal betale hele behandlingsprisen fra 5. marts 2012.

Lægemiddelstyrelsen har netop offentliggjort ændringer i tilskudsstatus for denne præparatgruppe.

Indstillingen følger Medicintilskudsnævnet og Sundhedsstyrelsens referenceprogram, der fastslår, at patienterne som hovedregel skal behandles med de billige lægemidler, (fx sertralin og citalopram), før samfundet kan give tilskud til de dyre (fx escitalopram, duloxetin, pregabalin og agomelatin).

"Der er ingen, der skal behandles dårligere pga. af disse ændringer. Der er bare nogen, der skal behandles lige så godt, men billigere," siger Elisabeth Thomsen, der er specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen.

Hvis der er tale om velbehandlede patienter, der ikke kan tåle de billige lægemidler, eller hvis lægen fagligt mener, at omstilling af en sårbar, men velbehandlet patient medfører risiko for tilbagefald, kan der fortsat gives tilskud - også med de nye regler få tilskud. Den ordinerende læge skal så blot skrive "tilskud" på recepten.

Dermed bliver det lægens faglige vurdering, og ikke en sagsbehandling i Lægemiddelstyrelsen, der fremover vil afgøre, om patienten fortsat skal have tilskud.

"Vi er helt sikre på, at lægen kan håndtere den tillid, som vi viser, så det kun er de patienter, hvor det er nødvendigt, at de får de dyre lægemidler, der fortsat vil få det", siger Elisabeth Thomsen.

"Meget fornuftigt"

Ifølge ledende overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning professor Poul Videbech, er ændringen "meget fornuftig":

"Det er udemærkede præparater, som vi fra klinisk side kun kan anbefale, ligesom vi skatteydere får minimeret udgifterne til medicin", siger han og fortsætter:

"Det er fornuftigt at starte med disse billige præparater. Dels fordi de er billige. Dels fordi de stort set ikke har nogen interaktioner med andre stoffer. Det vil sige, at man har at gøre med patienter, der fejler andre ting, og det er jo oftest tilfældet I almen praksis, så er det faktisk en fordel, at man vælger de her stoffer."

Lægemiddelstyrelsen fastslår, at hvis der ikke er faglige grunde til, at patienten behandles med et dyrt præparat, skal lægen omstille patienten, så der fortsat skal ydes tilskud. De fleste danskere med depression og angst bliver dog ikke berørt af ændringen, da de i forvejen behandles med de billigste præparater.

Omstilling fra eksempelvis escitalopram til citalopram vil sikre en årlig besparelse for region og patient på op til 6.000 kroner per patient.

I 2010 var der 133.000 danskere I behandling med de dyre lægemidler, hvor tilskud fremover klausuleres.

Nogle af disse behandles for andet end depression og angst og er ikke omfattet af ændringerne bortset fra, at lægen skal skrive "tilskud" på recepten.

Lægemiddelstyrelsen kan ikke vurdere, hvor mange patienter, som lægerne vil omstille til de billigsere præparater, og dermed ikke forudse hvor stor en samlet besparelse vil være.