Skip to main content

FOTO: SCANPIX

Jesper Stentoft logger ind på Facebook flere gange om ugen. Og det er ikke i privat ærinde. Overlægen ved Hæmatologisk Afdeling, Århus Sygehus, bruger Facebook til at se, hvordan nogle af hans patienter har det. 15 patienter er blevet hans venner på Facebook, og det giver ham både nye muligheder og nye glæder i behandlingen.

»Det er vigtigt for mig at vide, at patienterne har et godt liv. Ikke bare målt i blodprøver, men også målt i ægte, levet liv,« forklarer Jesper Stentoft.

Konkret bruger Jesper Stentoft Facebook til at planlægge den optimale behandling. Han kan se, hvornår patienten går til eksamen eller skal ud at rejse, og i den periode er der brug for ro og stabilitet.

»Det dur altså ikke at ændre i medicineringen eller indkalde til den ugentlige blodprøve, hvis man skal op i tysk. Der er perioder, hvor patienterne skal være fredet, og jeg ser Facebook som en foræring til lægen. En ladeport til livet. Jeg får så meget vigtig viden og kan være der på det rigtige tidspunkt. Og samtidig giver det jo en fantastisk glæde at se en patient leve det liv, han eller hun har været så tæt på at miste.«

Stimulerende viden

Det kan lyde som noget af en tidsrøver, hvis lægen skal følge med i patienternes gøren og laden, men sådan oplever Jesper Stentoft det på ingen måde.

»Det tager jo bare et minut eller to at overskue, hvad mine patienter laver. Men det ikke en metode, der kan bruges i almen medicin, hvor man har flere hundrede patienter. Jeg har 15 patienter på Facebook nu, og jeg kan vel overskue at have omkring 50.

Jeg mener også, at konsultationerne går hurtigere, fordi jeg er opdateret og på bølgelængde med patienterne. I løbet af en kort konsultation skal jeg afgøre, hvordan patienten har det, og det er noget, der skal vejes på en guldvægt. Jeg har kun 20 minutter, fra jeg siger ,værsgo hr. Hansen`, og til jeg sætter det sidste punktum i diktafonen. Og det kan være svært for patienten at summere de sidste 3-4 måneder over for en læge, der ser travl ud,« siger Jesper Stentoft.

»Med et enkelt klik kan jeg hente mine daglige input om patienterne. At høre om dagligdagen er bedre end at få beskrevet summen af lidelser. Det giver en vigtig positiv vinkel på arbejdet, og det er stimulerende,« understreger overlægen.

Den daglige opdatering betyder også, at Jesper Stentoft i nogle tilfælde kan lægge længere intervaller mellem kontrollerne, fordi han kan se, at det går godt.

»Det er vigtigt med en god, overordnet planlægning af et behandlingsforløb. Som læge synes man jo ikke, at det er noget at komme til kontrol, men for patienterne kan det være en ørkenvandring, der tager en halv dag. Og det er lang tid for noget så simpelt. Derfor er det vigtigt, at vi kun indkalder til absolut nødvendige kontroller. En 3.g'er skal have så få besøg på sygehuset som muligt.«

Virtuel landsbylæge

Det var en tilfældighed, der sendte Jesper Stentoft på Facebook. Datterens veninde sendte ham en invitation, og han mener nok, at det var en fejltagelse fra venindens side. Men overlægen blev nysgerrig og takkede ja. Nu havde han så en profil og en ven på Facebook. En dag fik han en hilsen fra en ukendt: »Du er min søsters læge«, lød den, og dagen efter meldte søsteren sig også.

»Via Facebook kunne jeg se, at hun var med i et netværk med andre, der har hendes sygdom. Det er en sjælden sygdom, og jeg kan se, hvordan de støtter hinanden og også henter støtte i et udenlandsk netværk. Det er knaldgodt. Jeg kan jo ikke lige give mine patienter telefonnummeret på en, der har samme sygdom.«

Jeg opfordrer aldrig patienterne til at gå på Facebook. Det er noget, der opstår tilfældigt. Måske fortæller jeg, at jeg selv er på Facebook. Ved konsultationerne snakker vi om meget andet end blodsygdomme, og det er vigtigt. Unge skal mødes der, hvor de er. Det er et mantra for mig. Nogle mener, at jeg arbejder lidt som landsbylægen. Det vil jeg meget gerne vedkende mig. Og med Facebook er jeg læge i den virtuelle landsby,« siger Jesper Stentoft.

Jesper Stentoft sender jævnligt små hilsner til sine patienter. Han glæder sig, når han kan se, at studenterhuen er hjemme, og så sender han straks et tillykke. Omvendt ser han også, når en patient er nedtrykt.

»Med et lille klik kan man sende et knus til en patient. Det er genialt, og det er vigtigt for mig at gøre det. Det her handler jo om rigtigt liv. Og det betyder rigtig meget, at folk fungerer i deres hverdag. Du kan godt lave en teknisk vellykket behandling, der ikke fører til et godt liv.«

Jesper Stentoft kan ikke skjule, at han efter 26 år i faget er endog meget glad for sit arbejde. Han har skrevet ph.d. om molekylærbiologi ved leukæmi og er lektor ved Aarhus Universitet. Han nyder den store spændvidde fra arbejdet med molekylerne i den ene ende til det hele menneske i den anden.

»Jeg skal ikke idyllisere, men jeg synes altså, at det er et rigt og dejligt liv, man har som læge og kliniker. Det er så positivt, når det lykkes at give en patient med en alvorlig, kronisk sygdom et rigtigt liv.«