Lægen skal sige nej til hver 4. antibiotika-recept

Brugen af antibiotika skal ned. Og da det ikke går hurtigt nok ad frivillighedens vej, udsender regeringen i dag en national handlingsplan for brug af antibiotika i sundhedsvæsenet.

Baggrunden er den kraftige vækst i resistente bakterier, og med planen lægges der for første gang et loft over, hvor meget antibiotika, der må udskrives.

Tre konkrete mål

Den nationale handlingsplan indeholder tre konkrete mål, som skal medvirke til at reducere antibiotikaforbruget til mennesker – og dermed resistensudviklingen – frem mod 2020.

De to første mål retter sig mod forbruget i primærsektoren - praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger, tandlæger og vagtlæger, mens det tredje mål fokuserer på sygehusenes forbrug.

Forbruget i primærsektoren udgør knap 90 pct. af det samlede antibiotikaforbrug, og de resterende 10 pct. af det samlede forbrug finder sted på sygehuse. Af den antibiotika, der udskrives i primærsektoren, tegner de alment praktiserende læger sig for tre fjerdedele.

Øget forbrug af bredspektret

Ifølge handlingsplanen steg forbruget af antibiotika i primærsektoren kraftigt fra 2000 til 2011, men er siden stagneret. Der er dog samtidig sket et samlet fald i brugen af de såkaldte smalspektrede antibiotika, som gør, at antibiotikaforbruget er blevet mere uhensigtsmæssigt.

Særligt forbruget af smalspektret penicillin har ifølge handlingsplanen været faldende, mens forbruget af især de bredspektrede kombinationspenicilliner har været stærkt stigende indtil 2015. Samtidig er der i primærsektoren et uhensigtsmæssigt brug af antibiotika, hvor der udskrives antibiotika til behandling af virusinfektioner.

Handlingsplanens første mål er en reduktion i antallet af indløste recepter på antibiotika. Det bør i primærsektoren reduceres fra 460 recepter pr. 1.000 indbyggere i 2016 til 360 i 2020. Med andre ord: Hver fjerde recept på antibiotika i almen praksis skal skæres væk

Det andet mål er et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika.

Og for det tredje skal forbruget af de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner, reduceres. Målet er at reducere forbruget af kritisk vigtige antibiotika med 10 pct. i 2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne, sammenlignet med forbruget i 2016.

DSAM: Det er muligt, men …

Er det opnåeligt mål at reducere antallet af recepter i almen praksis med fjerdedel i løbet af tre år?

”Jeg tror sagtens, vi kan starte en udvikling, der gør os endnu bedre til spare på antibiotikaen” , siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

”Men hvis det ret ambitiøse mål skal nås, afhænger det også af en række ydre forhold.”

Såkaldte vent-og-se-recepter har f.eks. haft en vis, begrænsende effekt. Men dem, der skal vente og se – det kan være forældre til syge børn eller personalet på plejecentret – skal også have tiden til det, påpeger DSAM-formanden:

”Forældrene behøver måske mere tid til at observere deres børn og blive hjemme hos dem lidt længere, fordi det nogle gange kan tage lidt længere tid uden antibiotika”.

”Et andet område er urinvejsinfektioner, hvor vi godt kan blive bedre til at se, om det er noget, der går over af sig selv. Men det kræver god observation, hvos der er tale om ældre patienter – at man har kvalificeret personale til at observere patienterne”.

”Det skal altid være en lægefaglig vurdering, om der skal gives antibiotika”, siger Anders Beich.

”Men man skal være klar over, at når man fravælger hurtige løsninger – som antibiotika nogle gange kan være – så skal man finde tid til noget mere observation, både hos forældre og plejepersonale”.

Link til handlingsplanen (pdf)

Læs også:

Epidemisk stigning i forekomsten af carbapenemaseproducerende enterobakterier i Danmark