Lægens bord flytter sig

Domus Medica lagde lokaler til, da organisationen Globale Læger holdt stiftende generalforsamling den 30. maj. Globale Læger skal gennem for eksempel workshops, debatoplysning, vidensdeling og projektarbejde sætte den globale vinkel på sundhed og sundhedsarbejde, og allerede på stiftelsesdagen demonstrerede organisationen gennem tre workshops, hvordan det kan gøres. Emnerne var privatisering af sundhedsydelser, danske lægers ordinationsansvar og asylansøgeres adgang til sundhedsydelser, alle tre emner, der ligger i det område, der kan kaldes en global gråzone.

Initiativtagerne er en gruppe læger og lægestuderende, og primus motor, Cæcilie Buhmann, blev på generalforsamlingen valgt som formand. Hun er i introduktionsstilling i psykiatri, har en bachelorgrad i international sundhed og er ved at afslutte en mastergrad i folkesundhed. Igennem de sidste ti år har hun arbejdet med international sundhed, bl.a. som gæstelærer ved Københavns Universitet.

»Vi er, så vidt jeg ved, den første organisation, også internationalt, der tager udgangspunkt i, hvordan globalisering påvirker sundhed. Uddannelses- og oplysningskomponenten kommer til at fylde en del i Globale Læger, for målsætningen er bl.a. at skabe debat og formidle viden blandt danske læger om global sundhed. Både i bestyrelsen og i de institutioner, der er involveret, har vi et meget stort internationalt netværk, der gør det muligt at arbejde projektorienteret, som i for eksempel Travel to Teach. Og som Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, understregede i sin tale handler det for os om at være medspiller«, siger Cæcilie Buhmann, der regner med et bestyrelsesmøde inden for de næste par uger samt et lokalt arrangement i København i løbet af sommeren.

Et væsentligt bidrag til organisationens arbejde bliver hjemmesiden, www.globalelaeger.dk, hvor der blandt andet kommer til at ligge links til onlineresurser om global sundhed. I første omgang bliver talerne fra stiftelsesdagen lagt ind sammen med referater fra de tre workshops og fra generalforsamlingen.

»Det gjorde et stort indtryk, at der kom så mange, og at der kom så mange forskellige - lige fra studerende ved folkesundhedsvidenskab til pensionerede læger og folk, der har arbejde på området i mange år. Vi glæder os nu til at komme i gang med arbejdet og til at arbejde sammen med de organisationer, der i Danmark allerede arbejder med aspekter af global sundhed som IMCC, Amnestys lægegruppe, Røde Kors, Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed og Folkekirkens Nødhjælp. Alle organisationer, der på uformel vis var til stede ved mødet som deltagere eller oplægsholdere«, siger den nyvalgte formand.

Globale Læger har foreløbig 71 medlemmer, og det er muligt at melde sig ind på hjemmesiden.

Lægerolle under forvandling

I anledning af stiftelsen af Globale Læger holdt The Lancets chefredaktør, dr. Richard Horton en tale, for siden han blev chefredaktør for det ansete tidsskrift, har global sundhed været et fast fokusområde:

»Det, der for alvor blev mit vendepunkt, var en tur til Etiopien, hvor jeg så, under hvilke forhold lægerne arbejdede. Jeg tog oplevelserne med hjem, og fra da af satte jeg global sundhed på dagsordnen i The Lancet, noget, der i første omgang delte vandene blandt læserne, for mange læsere mente, at et akademisk lægefagligt tidsskrift burde holde sig til det strengt akademiske. Men for mig er der ingen opdeling mere mellem det idealistiske og det akademiske; sundhed angår alle, og sundhed er udgangspunktet for den måde, du kan agere på i verden, både som borger og som læge«, siger chefredaktør Richard Horton, der flere gange har markeret sit politiske engagement, blandt andet med opgørelsen af de civile tabstal fra Irak-krigen. Han mener, at der i globaliseringens tid påhviler lægerne et ganske særligt ansvar:

»Læger har et ganske særligt globalt ansvar, som advokater eller journalister ikke har på samme måde, et ansvar, der hænger nøje sammen med den kontrakt, man indgår med samfundet, når man vælger medicin. Lægerollen har ændret sig markant gennem de sidste 10-15 år, og fra at være en urørlig autoritet er lægen i dag i højere grad del af et team, en sparringspartner for patienterne. Og det fornemmeste, en læge kan i dag, er at være patienternes advokat for derved at sikre alle den behandling, de har behov for«.

Hvordan sikrer vi, at også patienterne i den tredje verden får den nødvendige behandling?

»Der er brug for det lange seje træk, for eksempel i form af partnerskaber mellem vores universiteter og medicinstuderende i den tredje verden. Når læger eller medicinstuderende rejser ud i kortere perioder, risikerer det at blive en zoo-oplevelse, hvor hverken den enkelte eller modtagerlandet får det fulde udbytte af initiativet og erfaringerne. Derfor skal vi være med til at sikre, at de læger, der uddannes i udviklingslandene også bliver der, og derfor skal vi gå ind og se på, hvorfor lægerne forlader de fattigste lande; hvad er deres motivation«.

Godt at satse på ernæring

»Det giver god mening, at gøre noget ved under- og fejlernæring hos børn. Vi ved, at børn under to år får uoprettelige skader, hvis de ikke får den rigtige mad«, siger læge og bestyrelsesmedlem hos Læger uden Grænser, Vibeke Brix Christensen i kølvandet på Copenhagen Consensus 2008-mødet.

Her pegede økonomerne på, at fejlernæring er det område, man lettet og mest effektivt kan gøre noget ved - med gode, langvarige resultater for både sundhed, uddannelse og udvikling.