Anmeldelse
Lægens vigtigste redskab
Den nye bog »Patientkontakt« skaber mulighed for at bringe faget patientkontakt ind på en central position på lægestudiet, skriver anmelder og læge Claus Rendtorff.
Cover: FADL’s Forlag
21. okt. 2024
3 min.
Fakta og vurdering
Patientkontakt – en guide til mødet med patienten
Samtalen med og relationen til patienten er lægens vigtigste redskab i det daglige arbejde i klinikken. Det var det i tidligere tider, da den medicinske teknologi var stort set fraværende. Kommunikationen med patienten er også i dagens komplekse sundhedssystem af stor vigtighed. At vi hurtigt kan skabe tillid og kontakt til patienten og dennes pårørende er essentielt for, at vi kan hjælpe patienten med diagnostik og behandling.
Det er derfor et fremskridt for det medicinske fag, at der nu foreligger en samlet lærebog til faget patientkontakt. Med »Patientkontakt« har faget fået en solid og bredtfavnende tekst, der dækker området godt.
Man kan håbe, at denne lærebog også kan fungere som en annonce for en kommende styrkelse af uddannelsen i kommunikation som et kontinuerligt forløb på hele lægestudiet. Kommunikation og relationsdannelse er egenskaber, som vi som læger er nødt til at styrke hele lægelivet. Det er en konstant dannelsesrejse, der styrker vores professionalisering og lægeidentitet og sammen med vores faglighed er det bedste værn mod udbrændthed og kriser.
Bogen giver en fyldig introduktion til kommunikationsområdet. Der beskrives redskaber til samtalen med patienten i kapitlet om den professionelle samtale. Af forståelsesmæssige grunde kunne det være velanbragt med flere instruktive eksempler. Erfaringsmæssigt er disse praktiske kommunikationsredskaber svære at lære uden praktisk træning. Men her kommer bogens begrænsede omfang til kort.
Det havde været naturligt, at man havde anbragt emnet om professionalisering umiddelbart efter kommunikationsafsnittet, da den vanskelige samtale uvægerligt bør betragtes som en samtalemæssig udfordring, hvor det er vigtigt, at lægen har kendskab til og har trænet sine kommunikative egenskaber. Kapitlet rummer gode temaer om lægens vej til det professionelle liv. Det er godt, at temaerne compassion og self-compassion er beskrevet. Af forståelsesmæssige grunde havde det været godt, hvis der havde været en kort indledning om belastningspsykologien inden introduktionen af disse begreber.
Kapitlet om etik er en styrkelse af dette emne på studiet. Det er vigtigt, at de studerende er opmærksomme på lægefagets stærke humanistiske elementer. Medicinsk etik er en del af vores kliniske hverdag og er essentiel for vores viden om de valg, vi tager på patienternes og egne vegne.
På trods af sit lille omfang kommer bogen grundigt omkring i de kulturelle og etiske forhold, der berør lægen og dennes relationer til patienten. Der er mange gode eksempler og øvelser i bokse, der instruktivt er anbragt i teksten. Den ret komprimerede tekst har enkelte steder dog ikke helt sluppet kompendiets form.
Det ville styrke denne udmærkede bog, hvis man på fakultets hjemmeside tilbød de studerende yderligere uddybende eksempler til kommunikationstræning, og at man inspirerede dem til rollespil. Andet instruktivt materiale kunne være henvisning til bøger, noveller og film om læger og patienter, som de studerende kunne fordybe sig i som supplement til undervisningen. Der er gode eksempler i den norske litteraturkanon til lægestudiet.
Bogen er skrevet af et omfattende forfatterkollegie, som har skabt en god lærebog, der har muligheden for at bringe faget patientkontakt ind på en central position på lægestudiet.