Læger bliver truet med politi og bøder: »Da jeg ser det med politiet, går jeg i panik«

Det er midt i klinikkens sommerferie. Der begynder at tikke mails ind. Mails med trusler om politianmeldelse og bødestraf. Nogle læger får endda mails om, at de allerede er blevet politianmeldt – mens deres klinik har været ferielukket.

Anmelderen er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler og afgør arbejdsskadesager om borgere, der er blevet ramt af arbejdsulykker eller har pådraget sig en erhvervssygdom.

Med en ændring af arbejdsskadesikringsloven den 1. juli 2024 indførte et bredt flertal i Folketinget kortere tidsfrister for indsendelse af oplysninger til AES fra f.eks. arbejdsgivere, forsikringsselskaber, læger eller sygehuse. Og AES fik samtidig lovhjemmel til at melde bl.a. læger til politiet med trussel om bødestraf, hvis lægerne afleverer oplysninger efter tidsfristen. Hensigten var at speede de alt for lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesystemet op.

Sagsbehandlingstiderne er godt et år efter lovændringen stadig lige lange. Men den ny praksis har ramt flere læger hårdt.

En af de berørte læger kalder fremgangsmåden fra AES for »bøllemetoder«. En anden læge siger, at det ikke kan være »politiets opgave at efterforske og uddele bøder til læger, der blot passer deres arbejde«.

Lægernes oplevelser har nu fået Lægeforeningen til at sende et brev til beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S), med opfordring til at droppe truslerne om bødestraf og få AES til at ændre praksis – fra trusler om politi og bøder til dialog.

»Politianmeldelse er en meget hård hammer at slå med. Hvis man trækker den hammer meget hurtigt og helt uden forståelse for virkeligheden, så får man måske ikke det bedste samarbejde«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

»Det vil være langt mere befordrende for samarbejdet, hvis AES inviterer til dialog og samarbejde, når de mangler oplysninger om en borger. Især fordi forsinkelser let kan opstå på grund af f.eks. tekniske problemer og ferielukninger«.

Ugeskrift for Læger har talt med flere læger, der er blevet politianmeldt. Den første blev netop ramt af en kombination af tekniske problemer og klinikkens ferielukning.

»Jeg var i god tro«

Fredag den 1. august i år sidder praktiserende læge Helga Gøtke og nyder det sidste af ferien i sit sommerhus ved Hvide Sande.

Arbejdsdagene i hendes solopraksis i Horsens er lige på trapperne, og for at være lidt på forkant går hun på en af feriens sidste dage ind på virk.dk og kaster et hurtigt blik på indbakken.

»Jeg kan se, at der tre dage før er kommet en rykker fra AES, og det undrer mig«, siger Helga Gøtke.

»Før min sommerferie fik jeg en attestanmodning fra AES om en af mine patienter, og jeg sendte en mail til dem med fem pdf-filer med de journaloplysninger, de ønskede. Det var lidt bøvlet at få sendt de mange filer, så da mailen langt om længe stod som afsendt i systemet, åndede jeg lettet op«.

En uges tid senere – på sidste arbejdsdag før hendes sommerferie – lå der en ny henvendelse fra AES i Helga Gøtkes indbakke. Det var en rykker for de journaloplysninger, som hun allerede havde sendt til dem den foregående uge.

»I brevet stod der, at jeg ikke behøvede at svare på deres rykker, hvis jeg havde sendt oplysningerne til dem. Og det havde jeg jo gjort, så jeg foretog mig ikke mere i sagen, lukkede min praksis og tog på ferie«.

Men i den mail, som Helga Gøtke nu læser i sommerhuset, skriver AES, at de ikke har modtaget noget fra hende – ud over regningen. De skriver også, at hun har frist til den 12. august til at få sendt journaloplysningerne.

I indbakken opdager Helga imidlertid en nyere mail fra AES. I den skriver de, at de nu har politianmeldt hende.

»Da jeg ser det med politiet, går jeg i panik«, siger Helga Gøtke.

Hun ringer til sit systemhus XMO, der oplyser, at mailen ganske rigtigt står som afsendt i systemet. Men den ligger stadig i udbakken, fordi en af filerne er for stor. Den eneste mail, der er blevet sendt korrekt, er den med regningen.

Det er en fejl i deres system, beklager XMO.

Helga Gøtke ringer til AES og forklarer problemet. Men svaret er, at de allerede har politianmeldt hende, og at de ikke kan trække anmeldelsen tilbage.

»Jeg skynder mig at pakke ned, lukke sommerhuset og køre hjem i min praksis. Og så sender jeg de fem pdf-filer med journaloplysninger igen. Og jeg sender også en udtalelse fra XMO, så medarbejderne i AES kan se, at det er rigtigt, at jeg troede, at den første mail med de fem pdf-filer var korrekt afsendt. Jeg var i god tro«.

AES fastholder dog politianmeldelsen og skriver, at Helga Gøtke burde have reageret på den første rykker, som hun fik lige før sommerferien. Den, hvor de skrev, at hun ikke skulle reagere, hvis hun havde sendt oplysningerne.

Et par uger senere ringer Sydøstjyllands Politi og afhører Helga. Det er et par måneder siden nu. Hun har ikke hørt fra politiet siden.

AES’ fremfærd har rystet Helga Gøtke. Hun kender til flere andre praktiserende læger i Horsens-området, der også er blevet politianmeldt og har fået tilsendt bøder.

»Det er bøllemetoder, og jeg synes, at det er en ubehagelig måde at samarbejde på. Vi er samarbejdspartnere, og så behandler de os sådan – bare fordi de har lovhjemmel. Det er grotesk«, siger hun.

»Jeg er sololæge i en samarbejdspraksis. Og det burde da være sådan, at man må holde ferielukket uden hele tiden at skulle tjekke sin postkasse og skrive attester og sende journaloplysninger«, siger Helga Gøtke.

Kritik fra Rigsrevisionen

Ændringen af arbejdsskadesikringsloven kom i stand, efter Rigsrevisionen i 2019 i en beretning havde kritiseret de lange sagsbehandlingstider i AES.

Af »Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskader« fremgår det, at omkring to tredjedele af den samlede sagsbehandlingstid i AES går med at vente på oplysninger fra eksterne aktører.

Men Lægeforeningen hæfter sig ved, at beretningen ikke viser, at de lange sagsbehandlingstider skyldes, at læger sender journalmateriale for sent til AES. Det fremgår derimod, at den »eksterne liggetid« kan dække over lovlige og nødvendige processer såsom ventetid på undersøgelser og speciallægeerklæringer.

Camilla Rathcke understreger, at Lægeforeningen støtter ambitionen om et effektivt arbejdsskadesystem, og at læger ikke har nogen interesse i at forhale sagerne unødigt:

»Der er ikke nogen læger, der sidder derude og tænker, at de ikke vil være med til at oplyse patienternes erstatningssager. Vi vil gerne medvirke til at oplyse sagerne så hurtigt som overhovedet muligt. Men vi vil også gerne have lov til at holde ferie, og vi har også andre patienter, som har behov for behandling«.

I brevet til ministeren påpeger Lægeforeningen således, at risikoen for bødestraf til læger risikerer at medføre en skæv prioritering af lægens tid og opgaver.

»Det er problematisk, at samfundet går ind og bestemmer, at en bestemt patientgruppe skal forrest i køen. Det er ikke en lægefaglig prioritering. Vi vil gerne prioritere mennesker i arbejdsskadesystemet, men vi prioriterer jo i forvejen akutte patienter og patienter med lidelse højt. Dem skal vi også behandle«.

Camilla Rathcke mener, at man med fordel vil kunne afkorte sagsbehandlingstiden ved at skære ned på kravene til dokumentation.

»Det er, som om AES kigger rundt i hele verden og siger, at det er alle de andre, der er skyld i sagsbehandlingstiderne. Men det, vi hører og oplever, er, at borgere bliver kastet rundt til mange og gentagne undersøgelser. Dem er der ventetid på. Vi mener, at kravet om dokumentation er meget højt«, siger hun.

Har ikke styr på registrering

Da politimanden fra Sydøstjyllands Politi ringer omkring sommerferien i år og præsenterer sig for øre-næse-hals-læge, Stig Krarup Petersen, tror den erfarne praktiserende speciallæge først, at de vil bede ham om at undersøge en indsat.

»Nej, det er nu dig, det handler om, Stig«, lyder det i telefonen.

Stig Krarup Petersen får herefter at vide, at han er sigtet for manglende samarbejde med AES.

»Kan du erklære dig skyldig?«, følger politimanden op.

Det kan Stig Krarup Petersen ikke.

Sagen tager sin begyndelse i efteråret 2024, hvor AES henvender sig til øre-næse-hals-lægen i Aabenraa med anmodning om flere oplysninger om en patient, der muligvis har erhvervet sig en støjskade på sit arbejde.

»Den anmodning overser vi i klinikken. Det må jeg blankt erkende«, siger Stig Krarup Petersen.

Lige op til efterårsferien modtager han en rykker fra AES. Det fremgår, at han kan få en bøde og blive meldt til politiet, hvis han ikke svarer.

»Jeg beder mit personale om at sende oplysningerne. Da vi ikke har sikker post, bliver journaloplysningerne sendt i et fysisk brev«.

Et par uger efter kommer der en ny rykker, hvor det fremgår, at Stig Krarup Petersen måske allerede er blevet meldt til politiet. Han undrer sig, men beder endnu en gang sit personale om at sende oplysningerne.

Der går endnu et par uger, inden der dukker en ny mail op fra AES. Sagen er overdraget til politiet.

»Jeg tænker, at nu bliver det sgu for broget det her. Vi er samarbejdspartnere, og sådan plejer vi da ikke at snakke sammen«, siger Stig Krarup Petersen.

Han ringer til AES og får fat på en venlig medarbejder, der kan oplyse, at de faktisk har fået journaloplysningerne fra ham – endda to gange.

»Hun forklarer, at hvis oplysningerne ikke er blevet registreret som ,modtaget’ i AES’ system, så bliver den næste rykker udskrevet automatisk. Så vi bliver enige om, at der ikke er nogen sag mere og ønsker hinanden en god dag«.

Men sagen er ikke lukket. Og en dag ringer politimanden så og spørger Stig Krarup Petersen, om han kan erklære sig skyldig.

Et stykke tid efter samtalen med politimanden, modtager Stig Krarup Petersen et brev fra den særlige anklager ved Sydøstjyllands Politi om, at hans sag er endt med tiltalefrafald. Men det fremgår også, at anklagemyndigheden stadig opfatter ham som skyldig. Når de undlader at indbringe sagen for domstolene, skyldes det udelukkende, at det forventede udbytte af en domfældelse er for lille.

I brevet står der, at »hvis du overtræder arbejdsskadesikringsloven igen, må du forvente at blive straffet«.

»Det er jeg utilfreds med. Skyldsspørgsmålet bør afgøres ved domstolene – ikke af en anklager, der mener, at jeg stadig er skyldig; og det er jeg i øvrigt også uenig med ham i«, siger Stig Krarup Petersen.

Han synes, at det er en underlig måde at bruge politiets sparsomme ressourcer på.

»Vi hører i medierne, at politiet vasker sager, fordi de ikke kan klare mere end det mest alvorlige. Og så bruger AES politiets tid på sådan noget her. Det er da helt skørt«.

Stig Krarup Petersen er efterfølgende blevet oplyst om, at han kan uploade journaloplysninger til AES på en måde, der overholder GDPR-reglerne. Det har han gjort siden, og der har ikke være yderligere problemer.

Men hele sagen har efterladt ham med en ubehagelig følelse.

»Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt. Det er frækt af AES, at de bare autogenererer breve med et så alvorligt indhold som politianmeldelser samtidig med, at de tilsyneladende ikke har styr på at registrere de oplysninger, de får tilsendt«, siger han.

»Det giver mig en dårlig smag i munden. Det er ikke en ordentlig måde at samarbejde på. Og jeg bliver opfattet som skyldig – som kriminel, selv om jeg har gjort et ihærdigt forsøg på at samarbejde. Vi har ikke noget ønske om at forhale noget; vi vil jo hjælpe vores patienter. Vi er på samme hold! Så er det da en uskik at gå og anmelde hinanden til politiet«.

Ønsker mere smidig sagsgang

AES har gjort flittigt brug af sine beføjelser til at politianmelde læger og andre eksterne samarbejdspartnere, særligt hen over sommeren 2025.

Det viser en opgørelse fra AES, som Ugeskrift for Læger har fået aktindsigt i.

I perioden juni 2024 til september 2025 har AES sendt 671 sager til politiet. Aktiviteten har været særlig høj i de seneste måneder – juli, august og september 2025 – som 42% af politianmeldelserne vedrører.

AES oplyser, at sagerne fordeler sig med ca. 55% politianmeldelser af arbejdsgivere og ca. 45% politianmeldelser af sundhedsvirksomheder, som dækker over praktiserende læger, praktiserende speciallæger, sygehuse m.v.

Et væsentligt formål med Lægeforeningens brev til Kaare Dybvad Bek er at få forbedret samarbejdet med AES i form af bedre arbejdsgange og dialog.

»I den bedste af alle verdener ville vi gerne have politikerne til at fjerne de rigide tidsfrister og muligheden for bødestraf fra loven med det samme. Men det er en ret ny lov, så det er ikke så realistisk nu og her, men forhåbentlig får politikerne snart tænkt sig om på baggrund af vores opråb«, siger Camilla Rathcke.

»Men uanset hvad, ønsker vi en langt mere smidig arbejdsgang fra AES’ side og en bedre dialog med dem. Som det er i dag, tolker AES tidsfristerne meget hårdt og politianmelder, lige så snart de kan komme til det. Vi foretrækker en dialog, hvor lægen f.eks. kan forklare, om der er særlige årsager til en forsinkelse – f.eks. tekniske problemer eller afholdelse af ferie. Ofte vil der være en naturlig forklaring, som kan afhjælpes hurtigt gennem samarbejde, og indtil videre har det i hvert fald ikke vist sig, at tidsfristerne og politianmeldelserne har haft en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne«.

Camille Rathcke henviser her til et svar, som tidligere beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), gav Folketingets Beskæftigelsesudvalg i april 2025. Af svaret fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i AES var steget fra ti måneder i 2022 til 13 måneder i 2024.

Rigsrevisionen påpeger i sin beretning, at der er behov for at styrke samarbejdet, men det foreslås ikke, at ansvaret for at sikre kortere sagsbehandlingstid skal pålægges eksterne. Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne til ændringerne af arbejdsskadesikringsloven, at AES skal kunne udvise konkret skøn og forlænge frister for indsendelse af journalmateriale, når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. it-problemer eller ferie.

Men det konkrete skøn er ikke det, lægerne oplever mest af i virkelighedens verden. Lægeforeningen har modtaget adskillige henvendelser fra læger, der er meget berørte af AES’ hårde fremfærd med politianmeldelser og trusler om bødestraf. Nogle græder i telefonen.

»Det vidner om, at det virkelig er noget, der berører folk. De føler sig intimideret af at blive politianmeldt i samme øjeblik, de vender hjem fra ferie«, siger Camilla Rathcke.

»Lægerne er meget overraskede over, at samarbejdet skal være på den måde. Der er jo ingen onde hensigter fra deres side. Hvad er det for et samarbejde, man gerne vil have fra AES side?«, spørger Camilla Rathcke.

Ringer til ombudsmanden

Til slut vender vi igen tilbage til lægernes oplevelser med AES. Denne gang er det øre-næse-hals-læge, Jacob Lorenzen, der har speciallægepraksis i Sønderborg.

I Jacob Lorenzens klinik har de i løbet af 2025 sendt journaloplysninger om adskillige patienter til AES. Det er blevet gjort elektronisk, og efterfølgende har klinikken journalført, hvornår oplysningerne er blevet sendt.

»Men så begynder AES at sende trusselsbreve om, at vi kan få bøder og blive meldt til politiet, fordi vi ikke har sendt oplysningerne til dem. Vi forstår det ikke. Vi har jo pligtskyldigt sendt oplysningerne hver evig eneste gang, og det kan vi dokumentere«, fortæller Jacob Lorenzen.

Han og personalet bruger en del tid på at komme igennem på telefonen til AES for at oplyse dem om sagens rette sammenhæng.

»De siger, at de kan se i deres system, at de har modtaget oplysningerne fra os, men at de ikke har registreret dem som modtagne. De undskylder meget, men det er tydeligt, at de simpelthen ikke har styr på det«, siger Jacob Lorenzen.

Efter sommerferien, hvor praksis er ferielukket, vender han hjem til en politianmeldelse.

»Det er der, jeg bliver rigtig gal«, siger han. »Jeg ringer til AES og siger, at nu gider jeg simpelthen ikke det her mere, og nu vil jeg kontakte ombudsmanden. Jeg siger også, at jeg hjertens gerne vil mødes med dem i retten«.

Politianmeldelsen bliver efterfølgende trukket tilbage.

Jacob Lorenzen har kun hovedrysten til overs for den ny lovgivning og AES’ sagsbehandling.

»Problemet er i første omgang lovændringen. Fristen til at svare er alt for kort, og det skaber et meget dårligt samarbejde, når man indfører et system med politianmeldelser og bøder. Men den anden side af sagen er, at AES ikke har styr på deres databehandling. Og det er dybt problematisk, når man skal administrere et så voldsomt system og farer frem med bål og brand mod læger. Hvis man vil det, skal man have orden i sit eget pennalhus«, siger han og tilføjer:

»Som borger i det her land kan jeg ikke se, at det skal være politiets opgave at efterforske og uddele bøder til læger, der blot passer deres arbejde«.

AES: Vi er i dialog

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at Kaare Dybvad Bek ikke vil kommentere sagen i medier, før han har sendt et svar til Lægeforeningen. Dette har ikke været muligt før Ugeskrift for Lægers deadline.

Lisbet Dyerberg, kundecenterdirektør i AES, siger i en skriftlig kommentar, at AES har stor forståelse for, at man som læge kan føle det som et pres, at der er sat en tidsfrist.

»Men når disse bødestraffe er indført, så er det af hensyn til de skadelidte og for at sikre de bedste forudsætninger for, at AES kan nå at behandle skadebehandlingssager inden for de tidsfrister, som man fra politisk hold har sat. Her er tilbagemeldinger fra arbejdsgivere og sundhedsvirksomheder nemlig ofte helt nødvendige for, at AES kan komme videre med sagsbehandlingen«.

Lisbet Dyerberg påpeger, at der – inkl. rykkere – samlet er minimum en måned til at svare AES, inden en sag bliver oversendt til politiet.

»AES giver altid mulighed for, at man som læge kan udsætte svarfristen, f.eks. som følge af ferie eller it-problemer. Det kan man gøre ved at henvende sig telefonisk til AES«, siger Lisbet Dyerberg i den skriftlige kommentar, der fortsætter:

»AES er meget opmærksom på vigtigheden af at sikre, at processen kører uden udfordringer og unødige bekymringer. Derfor er AES også i dialog med Lægeforeningen for at optimere modtagelsen af journalmateriale. Samtidig er der en løbende dialog med bl.a. Arbejdstilsynet og politiet for at sikre den bedst mulige proces«.