Læger efterlyser viden om alternativ behandling

Staten bør etablere et nyt vidensråd, som kan holde især læger ajour med den nyeste evidensbaserede viden om alternativ behandling. Sådan lyder det fra Lægeforeningen, efter at den i juli gennemførte en Gallupundersøgelse bl.a. ca. 1.000 læger. Undersøgelsen viste, at læger oplever, at patienter ofte gør brug af alternative behandlinger som supplement til eller i stedet for den konventionelle. I alt 71 procent af de adspurgte læger oplyste, at deres patienter henvendte sig til dem for at få dem til at vurdere effekter og skadevirkninger af deres specifikke brug af alternativ behandling – en rådgivning, som Lægeforeningen mener, at lægerne aktuelt bliver for dårligt klædt på til at kunne give. Undersøgelsen er en reaktion på mange lægers bekymrede henvendelser til lægeforeningen om, at f.eks. alvorligt syge patienter i stigende grad tyr til alternative behandlinger. Den kommer også i slipstrømmen på Hjerteforeningens kampagne »P.S I Love You«, som har været under skarp kritik for at have promoveret alternative behandlere i dens forsøg på at nå en yngre målgruppe – en kritik, der førte til, at Hjerteforeningen for nylig justerede kampagnen.

»Der mangler ordentlige muligheder for at finde lødig, faktabaseret info om alternativ behandling. Det er bl.a. derfor, vi efterspørger et vidensråd om alternativ behandling, som kan indsamle den information og på et videnskabeligt grundlag skelne mellem fup og fakta«, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Hun pointerer, at vidensrådet skal være målrettet både patienter og læger.

»Læger skal naturligvis klædes godt på til dialogen med patienterne om alternativ behandling. Det handler nok mest om kommunikation og mindre om at uddanne læger i behandlingsformer, der ikke er funderet i videnskaben«, siger hun.

Takkede nej til igangsættelse

En af de praktiserende læger, der efterlyser mere viden om feltet, er Jannik Falhof. Han bor i København, men pendler til Grenaa de 3-4 dage om ugen, han arbejder i »Lægefællesskabet«. Som et eksempel på, hvor hans viden inden for feltet kommer til kort, nævner han, hvordan en gravid kvinde, der var gået over tid, takkede nej til at få en medicinsk igangsættelse af fødslen og bad om udelukkende at få akupunktur.

»Da jeg ikke har nogen viden om, hvorvidt akupunktur kan have den ønskede effekt, forsøgte jeg at finde valid information om det på Pubmed – men forgæves. Så der mangler helt klart en vidensportal eller et vidensråd, der kan levere opdateret viden«, siger Jannik Falhof.

#GALLERY

Poul Videbech, der er professor ved Region Hovedstadens Psykiatri, mangler også information om alternativ behandling, ikke mindst om naturmedicin.

»Set i lyset af, at der er en million naturpræparater, hvoraf nogle er dødeligt giftige, kan intet menneske naturligvis have overblik over det. Desuden kommer der hele tiden nyt til som paddehatte efter regn«, siger Poul Videbech. Han undrer sig over, hvordan den alternative verden, som han betegner som en »milliardindustri«, er fuldstændigt undtaget fra dokumentationskrav, krav om at sikre, at præparaterne ikke er sundhedsskadelige.

»Det er en jungle. Problemet er, at den jævne dansker naivt tror, at naturlige produkter per definition også er uskadelige. Men hvis man som læge forsøger at rådgive sine patienter om faren, bliver man set på med største mistro: Man er i lommen på big-farma. Når lægen ikke kan finde noget i Pubmed om igangsættelse af fødslen med akupunktur, er det jo, fordi der ikke er lavet undersøgelser på området. Dvs. at ingen djævel ved, om det virker eller ej. Her ville det være en stor hjælp af kunne hente rådgivning til sin kommunikation med patienterne via et vidensråd eller et digitalt videnscenter«, siger han.

Patienterne vil handle

Ud over at staten etablerede et vidensråd kunne også universiteterne ifølge Kræftens Bekæmpelse støtte bedre op om lægerne ved i højere grad at træne lægerne i at kommunikere med patienterne om problematikkerne.

»Når patienter bruger alternativ behandling, er det ikke, fordi de er skeptiske over for den konventionelle behandling, men fordi de selv ønsker at gøre noget. De vil gerne tage patientrollen på sig og styrke kroppen mod kræften. Læger skal derfor have en forståelse for, hvorfor patienter bruger alternativ medicin, og kunne vejlede patienten respektfuldt i brugen af det. Og de skal vide, hvornår den kan interagere med den konventionelle behandling«, siger Bo Andreasen, overlæge og chef for Dokumentation og Udvikling i Kræftens Bekæmpelse.

»Kræftens Bekæmpelse forventer ikke, at lægerne skal lære om alternative behandlingers eventuelle gavnlige effekter – men vi ønsker, at de i løbet af uddannelsen får en forståelse for, hvorfor nogle patienter har det ønske, og lærer at kunne tale med dem om interaktioner. Det er et spørgsmål om åbenhed, dialog og vejledning«, siger han.

Tue Flindt Müller, der er formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg ser også mange gode grunde til at udvide den almenmedicinske uddannelse til også at favne dialogen med patienter om alternativ behandling og mulige interaktioner

»Som det kører i dag, er vi jo som læger lidt på den, når vi bliver mødt af en patient, der ønsker rådgivning på området«, siger Tue Flindt Müller. Han anser det for at være et stort problem, at patienterne får en behandling hos den alternative behandler og en anden behandling hos lægen, uden at lægen har nogen anelse om, hvordan de to ting spiller sammen.

»Hver gang vi ordinerer flere registrerede lægemidler til en patient, er vi som læger vant til systematisk at slå lægemidlerne op for at sikre os, at de spiller godt sammen og ikke udløser nogle uheldige effekter i kombination – f.eks. kan det godt blive farligt at behandle patienter med flere forskellige lægemidler, der alle påvirker leveren. Men den mulighed har vi ikke med naturprodukter, hvis effekter sjældent er registreret eller dokumenteret. Så det, vi efterspørger, er, at universiteterne ruster de studerende til at kunne tage dialogen med patienterne om alternativ behandling, og at færdiguddannede læger derudover kan trække på et vidensråd, der samler viden på området og selv sætter undersøgelser af den alternative behandlings effekter og interaktioner i værk. Ved systematisk at undersøge tingene og kortlægge, hvad de forskellige behandlinger går ud på, og om de har en effekt, kan lægerne se, hvad der er op og ned i den alternative verden«.

Kræftens Bekæmpelse lancerer kampagne

Kræftens Bekæmpelse havde op til coronakrisen planlagt at lancere en kampagne for læger på først og fremmest de onkologiske afdelinger for at skærpe deres opmærksomhed på feltet. Da lægerne med COVID-19 har fået nok at se til, er kampagnen foreløbig sat i venteposition. Men den bliver iværksat, så snart det giver mening.

»Uddannelsen god nok«

At lade de alternative behandlinger fylde mere i lægeuddannelsen har universiteterne dog ingen planer om.

»Jeg synes, at det nuværende uddannelsesniveau på området er passende. Lægerne lærer helt klart at forstå den alternative behandlings komplikationer«, siger Svend Birkelund, der er studieleder og professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Han pointerer, at uddannelsen i Aalborg ikke rummer et selvstændigt kursus i alternative behandlingers interaktioner. Den undervisning, de får inden for feltet, er spredt ud over hele uddannelsen, der bl.a. lærer dem systematisk at spørge ind til patienternes brug af alternativ behandling, når de skriver journal.

»Det, der set fra vores stol er vigtigt, er, at medicinerne igennem studiet kommer til at kende alle de mulige interaktioner, der er mellem alternativ og konventionel behandling. For der er mange alternative behandlinger, der ændrer omsætningen af et lægemiddel, som f.eks. perikon og ginseng, der kan interferere med blodfortyndende behandling med warfarin. Det samme gælder tranebær, som rummer acetylsalicylsyre«, siger han.

Også Per Damkier, professor, overlæge og modulansvarlig for kurset Anvendt Farmakologi på Syddansk Universitets kandidatuddannelse, mener, at de studerende efter endt uddannelse er klædt tilstrækkeligt godt på til at kunne rådgive om alternativ behandling.

»Som udgangspunkt er det fakultetets holdning, at alternative behandlinger netop er alternative ved ikke at have nogen objektiv effekt på patienternes sygdomsforløb«, siger Per Damkier og tilføjer, at det lægevidenskabelige kandidatstudie via studiemodulet Evidensbaseret Medicin udstyrer de studerende og kommende læger med værktøjer til en systematisk og objektiv vurdering af nytteværdien af lægefaglige interventioner.

»En systematisk gennemgang af alternative behandlingsmetoder har vi dog ikke under studiet – dette kan efter vores skøn ikke prioriteres rationelt blandt de rigtig mange læringsmål, som et lægestudium indeholder«, siger Per Damkier.

Videnscenter blev lukket

De læger, der efter afsluttet lægestudie går videre på speciallægeuddannelsen, har heller ikke udsigt til en systematisk gennemgang af det alternative område.

»Praktiserende lægers uddannelse har ingen formaliseret undervisning i komplementær behandling. Men selv om vi ikke har en forkromet generel fremstilling i løbet af den fem år lange speciallægeuddannelse, får uddannelseslægerne alligevel indsigt i området gennem de talrige samtaler, de løbende har med den uddannelsesansvarlige praksislæge«, siger

Roar Maagaard, klinisk lektor ved Region Midtjyllands videreuddannelse for læger samt formand for Det Nationale Videreuddannelsesudvalg. Han henviser til, at omdrejningspunktet i almen praksis altid er den enkelte patient og deres problemstillinger og præferencer. Derfor indgår patienternes brug af alternativ behandling allerede som et naturligt element i dialogen

med patienten. Han tror derfor på, at også de kommende praktiserende læger vil være åbne for patienternes forestillinger og tanker om alternativ behandling.

»Vi savner ikke en formaliseret undervisning om alternativ behandling på speciallægeuddannelsen. Men vi kunne godt bruge mere digitalt materiale om effekter og interaktioner, f.eks. ved at genoplive det tidligere videnscenter på området, VIFAB. Engang var det en god ressource at have i den daglige konsultation, og det er ærgerligt, at det på nær nogle enkeltstående ressourcer blev lukket ned. Det kunne være fint, hvis der blev skabt større opmærksomhed om det tilgængelige materiale, så det kommer ud og arbejde i almen praksis til støtte for lægerne og til gavn for patienterne«.

Videnscenter lukkede i 2012

Det tidligere ViFAB blev finansieret via Finansloven §16.33.02 og §16.33.03. Centeret blev nedlagt og lukket ved bevillingsophør 23. november 2012.