Læger er altid under uddannelse

At være læge indebærer, at man altid er under uddannelse. Af hensyn til patienterne først og fremmest. Danske speciallæger har en lang tradition for at efteruddanne sig, men desværre er det langtfra altid, at de har nødvendige rammer for at kunne gøre det.

I en ny undersøgelse, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi netop har offentliggjort, siger hver femte, at de ikke har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Knap halvdelen oplyser, at deres arbejdsgiver ikke vil betale efteruddannelsen, og næsten lige så mange fortæller, at de ikke har tid. Det er ikke godt nok.

Samtidig er det et problem, at der er for lidt systematik i de tilbud om efteruddannelse, som speciallæger så får. Det enkelte tilbud kan være fint. Men ofte mangler en rød tråd i den løbende udvikling af kompetencer, som speciallæger har brug for. Det er fagligt utilfredsstillende for lægerne, men endnu vigtigere er, at patienterne ikke har den nødvendige sikkerhed for at blive behandlet af en læge, hvis kunnen er helt ajour. I sidste ende kan det true patientsikkerheden, hvis ikke læger systematisk efteruddanner sig.

Det er baggrunden for, at Lægeforeningen nu lancerer en politik for kompetenceudvikling af speciallæger. Den første af sin slags, som skal diskuteres på Lægemødet i slutningen af april. Med den nye politik lægger Lægeforeningen op til, at der udarbejdes skræddersyede handlingsplaner for, hvordan hver enkelt speciallæge udvikler sin kompetence. Det kan være ved at deltage på et kursus, men det kan også ske gennem f.eks. supervision hos en mere erfaren kollega eller studier af ny videnskabelig litteratur. Det afgørende er, at tilbuddene passer til den enkelte læge.

Vi er klar til at forpligte speciallæger til at se på deres egen faglige formåen. Kravene ændrer sig hele tiden. I de kommende år indføres nationale kliniske retningslinjer for en lang række sygdomme. Hvis alle speciallæger skal kunne leve op til kravene der, kræver det en løbende udvikling af lægens kompetence.

Det er ikke en opgave, som læger kan løse alene. Vi har brug for opbakning fra arbejdsgiverne. Regionerne har et stort ansvar for at sikre, at læger får den nødvendige feedback, og at der reelt er mulighed for at prioritere udvikling af speciallægers kompetencer - også i en travl hverdag.

Mange andre lande har indført et obligatorisk pointsystem, hvor speciallæger skal gennemgå bestemte kurser for fortsat at kunne virke. Lægeforeningen mener, at denne type recertificering er et vildspor. En ting er, at metoden kræver endnu mere registrering og administration. Alvorligere er, at kun ganske få af deltagerne på kurser generelt - ifølge forskning - efterfølgende får omsat det lærte til praksis. I lægers verden betyder det, at et kursus ikke er garanti for, at den kliniske praksis ændrer sig.

Derfor skal vi have en ny type kompetenceudvikling, som tager udgangspunkt i lige præcis den enkeltes behov, men som også forpligter. Vi skal ikke måles på antallet af kursusbeviser, men på, om vi leverer varen.