Sundhedsplatformen betyder farvel til en stor gruppe lægesekretærer, men det forsinker lægers arbejde, siger overlæge på Herlev og Gentofte Hospital. Tålmodighed, siger direktøren.
Hvis lægerne på Herlev og Gentofte Hospital spejder lidt længere efter lægesekretærer end tidligere, så er den god nok. Som en direkte konsekvens af it-systemet sundhedsplatformen, der blev taget i brug på hospitalet den 21. maj i år, falder en fjerdedel af alle lægesekretærer-opgaver væk som eksempelvis journalskrivning og overtages af lægerne, og det betyder, at hospitalet på blot et år har skåret antallet af lægesekretærer ned med 50 årsværk – fra 407 til 358 lægesekretær-årsværk.
Peter Sommer Ulriksen, formand for Overlægerådet på Herlev Hospital, er ikke ubetinget glad for den udvikling.
”Nogle afdelinger vil formentlig ikke kunne mærke det, mens andre afdelinger næsten mere end nogensinde før har brug for lægesekretærer på grund af besværet med sundhedsplatformen,” siger Peter Sommer Ulriksen.
Udviklingen på Herlev og Gentofte Hospital flugter med hele Region Hovedstaden, der oplyser, at ud af ca. 2.400 lægesekretærer vil 400 stillinger skæres væk som følge af sundhedsplatformen, der – når systemet er fuldt indfaset – forventes at give en årlig økonomisk gevinst i regionen på mellem 0,5 mia. kr. og 0,9 mia. kr.
Faktaboks
”Det så måske meget godt ud på tegnebrættet, da man købte sundhedsplatformen, men systemet fungerer stadig ikke optimalt, og det betyder, at vi lige nu står og mangler de lægesekretærer. Det er ofte, at man ikke kan bestille prøver eller undersøgelser i sundhedsplatformen, hvilket betyder, at det skal genbestilles i et andet system. Hvilket vi skal gøre som læger. Så jeg kan kun sige, at de lægesekretærer vi ikke har, savner vi, og dem vi kommer til at miste, vil vi også savne,” siger formanden for Overlægerådet.
Men er det ikke bare jer læger, der skal vænne jer til systemet, og når det kører normalt, så giver det mening at have færre lægesekretærer?
”Jo, men systemet kører jo stadig ikke som forudkalkuleret, og efter min mening kan det vare år, før det understøtter vores arbejde i samme grad som en sekretær. Så det er noget præmaturt at skille sig af med så mange lægesekretærer, når vi har brug for dem. For det forsinker vores arbejde som læger, og sat på spidsen kan man betegne os læger som de dyreste og dårligste lægesekretærer. Beslutningen er åbenlyst taget meget langt fra virkeligheden,” siger Peter Sommer Ulriksen og giver et konkret eksempel.
”Jeg er røngtenlæge, og når jeg viser billeder til klinikkerne, sidder der i øjeblikket en lægesekretær ved siden af dem og skriver ned, hvad de siger. Tidligere dikterede lægerne, men diktering er fjernet med implementeringen af sundhedsplatformen. Og hvis der kommer færre lægesekretærer, skal alle lægerne sidde og vente på den læge, som nu skal lave sekretærens arbejde og med to fingre skrive et brev til patienten. Regionsledelsen burde komme ned på gulvet og se, hvordan virkeligheden fungerer,” siger Peter Sommer Ulriksen.
Det forsinker vores arbejde som læger, og sat på spidsen kan man betegne os læger som de dyreste og dårligste lægesekretærer. Peter Sommer Ulriksen, formand for Overlægerådet på Herlev og Gentofte Hospital
Ifølge Klaus Lunding, direktør for Herlev og Gentofte Hospital, er det både generelle besparelser i regionen og sundhedsplatformen, der er baggrunden for de færre lægesekretærer. Og derfor mener han, at lægerne skal have lidt tålmodighed.
”Vi har en ambition om, at der kun skal dikteres fem pct. af det, der tidligere blev dikteret, og det betyder jo, at en stor del af lægesekretærernes job falder væk og skal laves af lægerne. Det er jo sundhedsplatformens DNA. Lige nu sidder vi i store problemer med at få registreret vores behandlinger, og kunne derfor lige præcis nu godt bruge de ekstra kræfter, men på sigt er det den rigtige udvikling,” siger Klaus Lunding.
Er det den rigtige måde at bruge lægers arbejdskraft på?
”Det optimale er, at lægen dokumenterer sammen med patienten. Det er en god ide.”
Gør det lægers arbejde hurtigere?
”Vi er jo stadig i en læringskurve, og der går nok flere år, før systemet er fuldt implementeret. Men når systemet kører fungerer optimalt, vil lægers arbejde ske hurtigere, og der vil ske færre fejl, fordi oplysningerne ikke skifter hænder. Det er til gavn for alle,” siger Klaus Lunding.
Rigshospitalet blev den 5. november det andet hospital, der koblede sig på sundhedsplatformen, og også her vil systemet påvirke antallet af lægesekretærer.
Ifølge Rigshospitalet er antallet af lægesekretærer faktisk steget fra 700 per 1. november 2015 til 716 per 1. november 2016, men hospitalet oplyser samtidig, at antallet af lægesekretærer fremover vil blive mindre.
