Besvarelserne viser, at læger mange steder føler sig uden indflydelse på udformningen af deres fremtidige arbejdsplads. Og hvis de er blevet involveret, er det ofte sket for sent.
I Region Sjælland,, lyder det fra en overlæge:
”Vi har sundhedsfaglige råd i regionen og jeg har spurgt medlemmer fra to af dem og de siger, at det ikke er noget, man har diskuteret der. Koordinationsforum er heller ikke spurgt”.
”Jeg opfatter det sådan, at det er økonomi, der afgør byggerierne, ikke lægelige krav til patientbehandling. Jeg mener, den lægelige involvering i byggerierne er utilstrækkelig,” skriver en overlæge i Region Hovedstaden.
Fra Region Midtjylland lyder en melding, at der på AUH – det nye universitetshospital - har været ”sporadisk involvering af overlæger – regionsoverlægerådet og specialerådene har ikke været involveret.”
Fra Region Nordjylland skriver en overlæge bl.a.:
”Der sidder to af vore tillidsrepræsentanter med i hhv. et udvalg vedr. vagtværelser og et andet vedr. garderober. De ledende overlæger i de forskellige specialer er blevet inviteret med til detailplanlægning i deres områder. Den generelle oplevelse blandt mine kolleger er, at de klinisk arbejdende lægers ønsker ikke er særligt efterspurgt. Måske også betinget af, at de ledende overlæger ikke har tid nok til at inddrage resten af staben i processen.”
Det er ikke spor nemt
Der er gode grunde til at involvere læger, også klinikere. De har forstand på patientforløb, for de har deres dagligdag i klinikken, de ved med andre ord, hvordan der bedst indrettes så patientforløb tilgodeses, lyder argumentet fra flere sider.
”Personalet bør sikres medindflydelse og medbestemmelse i processen, og der bør i den forbindelse ske en klar forventningsafstemning i relation til, hvornår i processen og på hvilke forhold indflydelsen kan gøres gældende,” står der på kvalitetsfondsprojekternes fælles hjemmeside, godtsygehusbyggeri.dk.
Og regionerne vil det egentlig gerne, lyder det også fra flere af sider i rundspørgen.
”Den officielle udmelding fra regionen (Syddanmark, red.) er, at der aldrig før har været så mange ansatte, herunder læger, involveret i processen omkring nybygning af sygehuse,” skriver således overlæge Peter Lindholm, anæstesiologisk-intensiv afdeling, OUH.
Men alligevel beskriver han lægernes involvering sådan:
”Læger er involveret på det lavpraktiske niveau med indretning af fx operationsstuer – intet centralt. Der er ingen lægelig indgang til bygningsprocessen.”
Han forklarer, at afdelingsledelserne har udpeget ansatte, herunder læger, til at deltage i den konkrete udformning af rummene. Men det har ikke fungeret særligt godt:
”Når man som udpeget læge har siddet til (de få) møder omkring Nyt-OUH er møderne i reglen indkaldt så sent, at det som læge med skemalagte funktioner har været svært at få tid til at deltage, og når man har deltaget er rammerne på forhånd fastlagte – dvs at væsentlige ændringer ikke kan komme på tale. Det kunne opfattes som alibi for brugerinddragelse mere end det er et egentligt ønske om in-put til processen fra de ansatte. Det ændrer så ikke ved, at rigtig mange læger har været inviteret/involveret – men uden reel indflydelse.”
Ifølge Peter Lindholm ser det småt ud med kontorer til læger i det nye byggeri.
”Det er dyb disrespekt for de mange timers kontorarbejde, der også er en nødvendig del af jobbet som læge og klart et udtryk for, at de, der planlægger, ikke har indsigt i lægers dagligdag.”
Peter Lindholm konkluderer:
”Det er uheldigt, at man har fravalgt en så stor, central og udviklingsdefinerende gruppe af medarbejdere i forhold til planlægningen af fremtidens sygehuse. Man kan ikke undgå at føle, at der er en vis fobi for læger i det politisk-administrative system. Det kan være med rette og med urette. Læger har en tilbøjelighed til at føre en slags sognerådspolitik på deres speciales vegne og er derfor ikke altid garanter for at se helheden.”
Men I er jo blevet inddraget. Er problemet, at det er sket for sent?
”Ja, de overordnede retningslinjer er udstukket, når brugerniveauet kommer med. Det er det, der er gået galt. Jeg tror ikke, at det er ond vilje. De har bare ikke kunnet se, hvad de ellers skulle gøre.”
Brev til Carl Holst
Overlægerådet på OUH har taget spørgsmålet op. De foretog i december sidste år en survey vedrørende overlægerne og det nye OUH. 69 pct. svarede. Af dem var 75 pct. interesseret i planlægningen, men 84 pct. havde slet ikke eller i mindre grad haft indflydelse på projektet, mens 79 pct. angav, at de slet ikke eller i mindre grad var blevet involveret. 70 pct. var ikke tilfredse med den indflydelse, de har.
På den baggrund har Overlægerådet har besluttet, at de vil søge overordnet indflydelse på det nye OUH og har henvendt sig til regionsrådsformand Carl Holst og foreslået, at der etableres en lægefaglig kommission, som får repræsentation i styregruppen for Nyt-OUH.
Formand for Overlægerådet Lars Henrik Frich siger
”Vi mener, at vi kan være med til at forebygge fejl. Fx vil vi gerne med i planlægningen af logistikken på det nye hospital, som bl.a. vil være præget af mange ambulante behandlinger. Samtidig hører vi, at hospitalet skal organiseres i klynger – også i det perspektiv mener, vi at der er brug for lægefaglig ekspertise i planlægningen, fx af, hvordan de enkelte funktioner skal ligge i forhold til hinanden.”
Læger kæmper for deres eget speciale
De forskellige sygehusprojekter begynder at lære af hinanden, heldigvis. På Rigshospitalet er man netop ved at afslutte en forundersøgelse til et nyt mor-barn-hospital. Det er ikke et kvalitetsfondsprojekt, men skal – formentlig - finansieres dels af private fonde (AP Møller Fonden og Ole Kirks fond) dels af Region Hovedstaden.
Og her har man inddraget medarbejderne fra starten. Det er en erfaring, som de har høstet fra de store kvalitetsfondprojekter, fortæller overlæge Arash Afshari, der har været involveret.
”Det har været mantraet fra starten, at hvis medarbejderinvolvering skal give mening, skal det være helt, helt fra starten,” siger han.
Man har oprettet flere medarbejderudvalg med repræsentanter fra de mange afdelinger, der skal flytte ind i det nye hospital, med hver sit tema, fx opbygning af børne-intensivafdeling, central børne-operationsgang, forskning mv.
”Det har ikke været nogen nem proces, men meget lærerigt. Man tænker måske, at når der er stor repræsentation af læger, så er det rigtig godt og produktivt. Men det har til tider været frustrerende. Den enkelte afdeling forsvarer egne interesser. Man glemmer nogle gange, at det her er en enestående chance for at løfte tingene op på et højere plan. For os yngre som fx har været i udlandet og set, hvordan det kan lade sig gøre, har det været svært at bryde vanetænkningen inden for faget.”
Nu har medarbejderne afleveret deres input til byggeriet. Det blev til på et internat, hvor alle medarbejdergrupperne deltog. Med byggeklodser skulle hver enkelt gruppe bygge sin version af det nye hospital.,
”Vi skulle placere afdelingerne i forhold til hinanden, bestemme hvor meget plads, de enkelte funktioner skulle have, deres udseende mv. I næste trin blev grupperne blandet og det hele er endt med én model, som er vores udspil til det nye sygehus. Det var meget svært og meget lærerigt.”
Nu skal projektet godkendes og dernæst følger arkitektkonkurrencen. Der er endnu mange faser, før internatets byggeklodser er blevet til et mor-barn hospital.
