Skip to main content

Læger går i brechen for funktionelle lidelser

I alt 17 læger og forskere fra forskellige specialer har lanceret en kampagne for at få etableret en national strategi for funktionelle lidelser. Bl.a. ønsker de et fagområde for feltet.

Leder af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital Per Fink er blandt de 17 initiativtagere til en national indsats for området. Foto: YouTube.
Leder af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital Per Fink er blandt de 17 initiativtagere til en national indsats for området. Foto: YouTube.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

26. jan. 2017
6 min

En række af sundhedsvæsenets og -forskningens faglige fyrtårne har sat sig bag et forsøg på at få en samlet tilgang til udredning og behandling af en af Danmarks store folkesygdomme – funktionelle lidelser.


Den gængse vurdering er, at op mod 300.000 voksne lider af MUS - medicinsk uforklarede symptomer - der omfattes af betegnelsen. En betegnelse, der er omstridt også i lægekredse.


Men gruppen mener, at den uenighed, der ofte fremgår af medierne, er overdrevet.


”Der er ikke større faglighed uenighed om det end der er inden for så mange andre områder”, siger en af de 17, Per Fink, som er leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus.


”Politikere tror ofte, at der er kæmpestor uenighed, men det er jo ikke tilfældet”, siger han.


 


Ønskelisten


De i alt 17 læger og forskere bag initiativet har forfattet et notat med overskriften ”Det er på tide at tage de funktionelle lidelser alvorligt”, som bl.a. er blevet præsenteret for Folketingets sundheds- og ældreudvalg.


Faktaboks

Fakta


I notatet opfordrer specialister fra bl.a. almen praksis, reumatologi, psykiatri, socialmedicin og forebyggelse til flere konkrete tiltag.


 


Et af punkterne på ønskelisten er oprettelse af et nyt fagområde, som kan udbrede kendskabet til funktionelle lidelser blandt læger.


”Det indebærer, at lægerne først uddannes inden for et speciale og herefter får en overbygning inden for det funktionelle område”, som der står i notatet. De 17 opfordrer Sundhedsstyrelsen til at vurdere ideen.


Andre konkrete ønsker er en national strategi, som bl.a. skal sikre, ”at den regionale kapacitet til diagnostik, behandling og rådgivning/oplysning udbygges over de kommende år efter en vedtaget plan for børn såvel som for voksne”, som der står i notatet.


Endvidere er det et ønske at få skabt en eller flere højtspecialiserede enheder ved universitetshospitalerne. Her anbefaler notatet, at de afdelinger og klinikker, der beskæftiger sig med området i f.eks. Aarhus og for børne-unge området i Odense, bruges som inspiration, ligesom der kunne oprettes specialafdelinger som regionsfunktioner andre steder.


 


Fælles tilgang


Helt overordnet opfordrer de 17 forskere og læger til, at sundhedsvæsenet lægger sin samlede vægt bag en ordentlig diagnosticering og behandling af den til tider noget oversete patientgruppe.


”Års laden stå til har…. skabt en situation, hvor nogle patienter helst undgår betegnelsen ”funktionel lidelse” ud fra den opfattelse, at den snarere fører til social stigmatisering end til effektiv behandling”, som der står.


Især ønsker initiativtagerne en tværfaglig tilgang, der bygger bro mellem soma og psyke i tilgangen til disse patienter.


”Realiteten er, at disse lidelser har træk til fælles med både de psykiske og de somatiske lidelser”, skriver de bl.a.


Forankring i somatikken


Gruppen advokerer dog for, at tilgangen forankres i det somatiske sundhedsvæsen, fordi symptomerne er fysiske. Men der kan være behov for både somatisk og psykiatrisk udredning og ikke mindst bør behandlingstilbuddet omfatte elementer hentet fra psykiatrien.


Og endelig er det også en pointe, at tilgangen forankres i almen praksis.


”Vi har de patienter allerede, og vi bruger i forvejen megen tid og energi på dem. Det kan vi gøre bedre”, siger en af initiativtagerne, Marianne Rosendal, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.


”På landsplan har vi dårlig forståelse af lidelsen og ringe behandlingsmuligheder. Der er brug for viden og sparring”.


Hvilken model?


De 17 initiativtagere har ikke lagt sig fast på en egentlig model for, hvordan de regionale specialistcentre bør organiseres.


Marianne Rosendal fremhæver f.eks. modellen fra det diagnostiske center i Silkeborg, som bl.a. har en tværfaglig tilgang.


Per Fink har et efter eget udsagn et godt samarbejde med netop Silkeborg centret om udredning, hvorefter Per Finks afdeling tager sig af behandlingen. Også samarbejdet med flere højtspecialiserede afdelinger ved Aarhus Universitetshospital fungerer godt - f.eks. Infektionsmedicinsk og Neurologisk Afdeling.


"Det vigtigste er, at viden bliver spredt ud, og at vi kun selv behandler de vanskeligste patienter, som andre ikke kan håndtere", siger han.


Økonomisk fordel


Rent bortset fra fordelen i at kunne tilbyde bedre udredning og behandling af syge borgere, er der også et økonomisk potentiale i en bedre tilgang til patienter med funktionelle lidelser.


”Vi har nogle af sundhedsvæsenets dyreste patienter”, siger Per Fink og nævner som eksempel en patient, der tilbragte 11 år i respirator, før ”det viste sig at være noget funktionelt”, som han siger.


Sven Viskum, ledende overlæge på Socialmedicinsk Enhed på Frederiksberg Hospital, og blandt de 17 initiativtagere, har et særligt blik for de økonomiske muligheder.


Han og hans team kommer ofte i kontakt med denne patientgruppe via deres samarbejde med især kommunernes jobcentre.


”Vi er koblet på især på grund af to reformer – den vedrørende førtidspension og den om sygedagpenge. Patienten kan opleve, at symptomerne – lidelsen – bliver italesat helt forskelligt af egen læge, hospitalsafdelingen og kommunen”, siger han.


”Jeg tror, der er meget at hente ved at få kommunikationen koordineret”.


 


Sundhedsstyrelsen på banen


Ud over at få sundhedspolitikere på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i tale, sætter initiativtagerne også deres lid til Sundhedsstyrelsen, som har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende funktionelle lidelser.


Her sidder både Per Fink og Sven Viskum med.


”De søger noget à la ”En Indgang” ligesom ved HPV centrene. Jeg regner med, at det munder ud i en række principper for, hvordan regionerne kan arbejde med dette her”, siger Sven Viskum.


Og sundhedspolitikerne i Folketinget?


De lyttede pænt og stillede interesserede spørgsmål, siger de tre initiativtagere, som præsenterede oplægget for sundheds- og ældreudvalget – Marianne Rosendal, Per Fink og Sven Viskum.


Men mødet var kort. Derfor er næste step nu at få udvalgets medlemmer ud i det virkelige liv.


”Jeg har inviteret dem til Aarhus for at vise dem nogle rigtige patienter”, siger Per Fink.


”Og så er der en dialog på vej med patientforeningerne”.


Læs også: VIDENSKABELIG LEDER: Sundhedsvæsenet stigmatiserer


Læs også: Professor: HPV-bivirkninger kan være funktionel lidelse