Skip to main content

Læger: Gabestokkene ydmyger læger og skal væk

En læge blev fejlagtigt hængt ud som skandalelæge i avis, og det understreger behovet for, at ”gabestokkene” skal væk, mener Lægeforeningen. Men gabestokkene bliver, siger sundhedsministeren.

Michael Schmidt, paktiserende læge i Kerteminde, fik sig en overraskelse den 1. april i år. Og det var ikke en aprilsnar. Foto: Heidi Lundsgaard
Michael Schmidt, paktiserende læge i Kerteminde, fik sig en overraskelse den 1. april i år. Og det var ikke en aprilsnar. Foto: Heidi Lundsgaard

Anders Heissel, ah@dadl.dk

10. maj 2016
6 min.

Sidst på eftermiddagen den 1. april i år blev Michael Schmidt, praktiserende læge i Kerteminde, med kort mellemrum ringet op af både en patient og en kollega. Selv om netop denne dag indbød til fantasifulde løgnehistorier, var der ingen aprilsnar over en nyhed på BT’s hjemmeside, som både patienten og kollegaen ringede om. Overskriften på nyheden var: ”Pas på: Her er Danmarks farligste læger og tandlæger”, og i artiklen var der en oversigt over, hvor i landet de læger, der figurerer på tilsynslisten fra Styrelsen for Patientsikkerhed, bor. Og på kortet fremgik det, at Michael Schmidt var under ”skærpet tilsyn”.

Faktaboks

Fakta

”Jeg blev ramt af panik, for jeg er ikke under skærpet tilsyn. Avisen havde taget fejl af en anden læge med samme navn, og jeg blev pludselig helt uberettiget hængt ud, uden jeg havde mulighed for at komme med et modsvar”, forklarer den praktiserende læge.

Han ringede om aftenen til BT, der kort efter rettede artiklen og dagen efter kom med en berigtigelse.

”BT udlever jo gabestokken i sin egentlige betydning og udstiller og ydmyger de læger, der står på listen. Jeg synes, det er forkert, uanset om man har gjort en fejl eller ej. Jeg er læge i en mindre by, og hvis jeg ikke så hurtigt havde fået fejlen rettet, kunne den artikel og de fejlagtige oplysninger i lang tid have stået uimodsagt, og så løber rygterne hurtigt i en lille by som Kerteminde”.

Han kan slet ikke se meningen med listen, fordi det er for svært for den enkelte patient eller pårørende at se, hvad lægen har gjort forkert, og om det har relevans for patienten.

 

Gabestokkene skal væk

Samme holdning har Lægeforeningen, der i mange år har forsøgt at ændre ordningen. Og for nylig sendte Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd et fælles brev til sundhedsministeren og opfordrede hende til at ændre ordningen. I brevet stod bl.a., at ”fejlene drukner i skyld og skam, så ingen lærer af dem”.

Og det er netop et af hovedargumenterne for at ændre ordningen, siger Tue Flindt Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens lægeansvarsudvalg.

”Problemet er, at der kan ske misforståelser, når patienterne – og i dette tilfælde en avis – bruger gabestokkene. Både hvad angår navne, og hvad fejlen egentlig er et udtryk for. Det kan gøre stor skade på lægerne. I stedet skal myndighederne være bedre til at følge op på de læger, der laver fejl, og få undersøgt, hvad der kan gøres bedre. Hele UTH-systemet handler jo om at lære af fejlene og ikke klandre den, der har lavet fejlen. Men der er ingen læring i gabestokkene”, siger Tue Flindt Müller.

Derfor mener han også, at navnene på lægerne slet ikke skal være offentligt tilgængelige.

”Oplysningerne skal anonymiseres, for tilsynssagerne og klagesagerne er et ærinde mellem myndighederne og den enkelte læge. Og så er det myndighedernes rolle at holde øje med lægen, og ikke pressen eller patienternes rolle. Det er myndighederne langt bedre til. De læger, der er så farlige for patientsikkerheden, får jo frataget deres autorisation, og de andre læger, der enten har fået kritik efter en klage eller har fået indskrænket deres virke, har fået en advarsel, og så må man regne med, at de retter sig efter det”.

Hvorfor skal oplysningerne være skjult for patienterne?

”Hele vores samfund går mod større åbenhed, men lige her er åbenheden ikke god, fordi den kan misforstås eller forveksles. Patienterne skal gå ud fra, at de læger, de bliver behandlet af, som udgangspunkt er dygtige til deres arbejde og har en autorisation. For hvis læger laver fejl, skal tilsynsmyndighederne nok skride ind og fratage autorisationen. Og så skal patienterne naturligvis være opmærksomme og klage over behandlingen, hvis de føler sig dårlig behandlet, men en offentlig liste hjælper ikke en patient meget”, siger Tue Flindt Müller.

Jeg går ind for størst mulig åbenhed og gennemsigtighed i vores sundhedsvæsen, og jeg har ingen aktuelle planer om at afskaffe de nuværende ordninger. Sophie Løhde (V), sundhedsminister.

 

Sikrer tryghed for patienterne

Hos Danske Patienter kan Annette Wandel, chef for kvalitet og politik, godt forstå, at offentliggørelsen af lægers navne kan virke ubehageligt for den enkelte læge.

”Men ordningen er god, fordi den sikrer gennemsigtighed, så patienterne generelt har høj tillid til lægerne. Jeg tror ikke, at mange patienter tjekker listerne, men det, at muligheden er der, giver en tryghed i sig selv”, siger Annette Wandel.

Også sundhedsminister Sophie Løhde (V) er tilfreds med ordningen og ser ingen grund til at ændre den.

”Det er helt afgørende, at patienterne kan have tillid til de sundhedspersoner, der arbejder i sundhedsvæsenet, og derfor mener jeg også, at patienterne – og i øvrigt også potentielle arbejdsgivere – skal have mulighed for at se, hvilke sundhedspersoner der har fået alvorlig eller gentagen kritik eller har fået sanktioner og eksempelvis ikke må ordinere visse former for medicin. Jeg går ind for størst mulig åbenhed og gennemsigtighed i vores sundhedsvæsen, og jeg har ingen aktuelle planer om at afskaffe de nuværende ordninger, der bl.a. er med til at skabe gennemsigtighed om behandlingskvaliteten”, oplyser Sophie Løhde i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger.