Læger holder fast ved deres organisation

Fagbevægelsen er i krise. I hvert fald bløder de traditionelle LO-fagforeninger, som i de seneste år har oplevet en nærmest ustoppelig medlemsflugt.

Denne udvikling har dog ikke ramt de akademiske og semiakademiske professionsfagforeninger; her er uorganiserede kolleger og »gule« organisationer nærmest ukendte fænomener.

Siden 2002 har akademikerne frit kunnet vælge, hvilken AC-fagforening de vil være medlem af, og ingeniørernes fagforening, IDA, er for nylig i store annoncer begyndt at gå på målrettet strandhugst blandt Magisterforeningens medlemmer, idet man bl.a. lokker med et billigere kontingent.

Hverken Yngre Læger eller Lægeforeningen har dog mærket nogen interesse blandt medlemmerne i at søge væk til andre organisationer. Således har Yngre Lægers direktør, Søren Geckler, ikke kendskab til eksempler på, at en læge er gået til en anden akademikerorganisation eller har foretrukket den billige løsning at forlade Lægeforeningen og nøjes med en privat arbejdsløshedsforsikring.

Faktisk ser der ikke ud til at ske nogen målbar vandring mellem akademikernes organisationer.

»I teorien kan en læge godt melde sig ind hos Magister-foreningen«, siger Søren Geckler. »Men det omvendte kan aldrig ske, for ifølge vedtægterne skal man have autorisation som læge for at blive medlem. Så det frie valg gælder altså kun dem, som har autorisation«, siger Søren Geckler.

Ingen medlemsflugt

Han peger samtidig på det samarbejde, Lægeforeningen for nylig indgik med DJØF om, at de to organisationers medlemmer gensidigt kan trække på hinandens medlemstilbud.

»Så hvis nogle af vores medlemmer mente, at DJØF kunne have noget, som var af interesse for dem, har vi faktisk sikret dem det, uden at de behøver melde sig ind i DJØF«.

Både Lægeforeningen og Yngre Læger har en organisa-tionsprocent på over 95 - med svagt stigende tendens. Snakken om medlemsflugt og fagforeningskrise behøver derfor ikke holde Yngre Lægers direktør vågen om natten.

»Men vi følger det med den største omhyggelighed og har gjort det i flere år«, siger han.

Ambitionen er at få alle nyuddannede ind i Yngre Læger - hvilket var nemmere for nogle år siden, da universiteterne forsynede Yngre Læger med lister over de nye kandidater. Denne praksis er dog stoppet med henvisning til registerlovgivningen.

Yngre Læger har derfor valgt at bejle til de nyuddannede med de kandidatmodtagelser og tilhørende festarrangementer, som er blevet en fast tradition i kølvandet på aflæggelsen af lægeløftet. Ligeledes er tilbudene om »overlevelseskurser« og materiale om løn- og ansættelsesforhold fra første dag med til at placere Yngre Læger og Lægeforeningen i de nye lægers bevidsthed.

Tilsyneladende har disse tilbud afværget et svind i tilgangen af nye medlemmer. Men de manglende informationer fra universiteterne har samtidig gjort det noget nær umuligt at sige med sikkerhed, om det lykkes at få alle om bord.

Et særligt problem er de mange udenlandske læger, som kommer til Danmark, ofte fra lande med faglige organisa-tionsformer, som er meget forskellige fra de danske, og hvor der ikke nødvendigvis findes et gennemorganiseret arbejdsmarked. Skal disse læger overhovedet få øje på foreningen - og skal de overbevises om, at den har et tilbud, de har brug for, kræver det også en ekstra indsats.

Den fortsatte medlemstilgang skyldes, ifølge Søren Geckler, at Yngre Læger har et godt tilbud.

Men der kan dukke emner op, som kan true rekrutteringsmulighederne. Som fx Yngre Lægers accept i foråret af sundhedsministerens såkaldte fireårsregel. Den førte til en demonstration af studerende i hvide kitler og kraftige protester fra især de medicinstuderende, der i lige så høj grad rettede deres vrede mod Yngre Læger som mod sundhedsministeren.

Yngre Læger har naturligvis været ekstra opmærksomme på, om utilfredsheden hos de studerende har givet sig negativt udslag i lysten hos de nyuddannede til at melde sig ind. Der har ikke været en sådan tendens, og arrangementer som fx overlevelseskurser har heller ikke haft mindre søgning fortæller Søren Geckler.

Her kradser krisen ikke

Arbejdsmarkedsforsker professor Jesper Due angiver flere grunde til, at læger vælger at være medlemmer. Naturligvis er der varetagelsen af lønmodtagerinteresser via kollektive overenskomster. Men det er langtfra det eneste, der får over 95 procent af landets læger til at ønske at være medlemmer.

Da et folketingsflertal sidste år gjorde arbejdsmarkedets eksklusivaftaler ugyldige - med andre ord: ophævede den uskrevne »fagforeningstvang« - frygtede blandt andre PLO, at det ville føre til en vis medlemsflugt - men det skete ikke, minder Jesper Due om.

Det er, fordi Lægeforeningen og dens delforeninger lige som andre akademiske organisationer udgør en professions- eller standssammenslutning.

»Det vil sige, at det er arbejdet og uddannelsen, man er samlet om - dels for at sikre høj kvalitet af det arbejde, der udføres af medlemmerne, og dels for at værne sig imod, at andre grupper kan udøve de samme funktioner«, forklarer Jesper Due.

De samme forhold gør sig i øvrigt ikke kun gældende i de akademiske organisationer men også i, hvad Jesper Due med et sociologisk fagudtryk kalder »semiprofessioner« som lærere, fysioterapeuter - uddannelser, hvor der formidles et vist mål af videnskabeligt relateret forskning,

og hvor de, som meriterer sig akademisk med bachelor- og ph.d.-grader, selv tilhører professionen.

»I disse organisationer er der altså en interesse, ikke bare i den faglige organisering i forhold til løn- og ansættelsesforhold, men netop også en uddannelsesmæssig interesse i forhold til arbejdet, dets organisering, karakter osv.«

Dermed knytter den faglige identitet sig til medlemskab af disse organisationer: Man er kun en »rigtig« lærer, hvis man er medlem af Danmarks Lærerforening, en »rigtig« sygeplejerske, hvis man tilhører DSR. Sygeplejerskernes nål - professionstegnet - får man netop kun som medlem af Dansk Sygeplejeråd, påpeger Jesper Due.

Hvis Lægeforeningen i øvrigt sørger for, at medlemmerne føler deres faglige og økonomiske interesser forsvarligt varetaget, ser han ikke noget, som på længere sigt kan true lægestandens organisationsgrad.

Studerende overvejer ...

Anders Klit er stud.med. og bliver kandidat i sommeren 2009. Han er også medlem af de studerendes fagforening, FADL, og har kunnet høres blandt de meget kritiske røster, som rejste sig imod Yngre Lægers accept af fireårsbestemmelsen.

»Jeg føler, at Yngre Læger dermed svigtede de kommende læger«, siger han og tilføjer, at han godt »kan se elementer af fireårsreglen fungere efter 8-12 år«, men at foreningen overså en række ubehagelige konsekvenser for hans og en række følgende årgange. »Specielt bliver der en overgangsperiode, hvor vi virkelig svigtes. Foreningen har ikke varetaget sine kommende medlemmers interesser«, mener Anders Klit.

Hele forløbet har fået ham til at overveje, hvorvidt han vil melde sig ind, når den tid kommer. Det ville dog stemme ham positivt, hvis Yngre Lægers repræsentantskab erklærede formanden og bestyrelsen deres mistillid og »drog konsekvensen« af det, siger Anders Klit [Ugeskriftet talte med Anders Klit kort før opgøret i Yngre Lægers ledelse, der endte med netop sådan et opgør, red.].

»Hvis de tager det ansvar, de straks burde have taget, er Yngre Læger jo den organisation, som dækker de yngre lægers behov bedst. I mange sager har de handlet i fuld overensstemmelse med det ansvar, de har, fx i forbindelse med udarbejdelsen af den nye speciallægeuddannelse. Men på et helt afgørende punkt har de svigtet - specielt, fordi de skal varetage de yngre lægers og ikke den samlede Lægeforenings interesser«.

Anders Klit erkender, at der er brug for en høj organiseringsgrad og en slagkraftig forening.

»Det er vigtigt med et stærkt, solidarisk netværk af læger, som kan gøre sig politisk gældende«, siger han.

»Og Yngre Læger er jo den forening, som varetager vores interesser. Derfor har jeg det også lidt ambivalent. I stedet for at vende Yngre Læger ryggen er det selvfølgelig mere konstruktivt at forsøge at præge den proces, der foregår. Men det kræver også, at Yngre Læger viser os, at de er villige til at kommunikere med FADL og tage ansvar for de kommende medlemmer«, siger Anders Klit.

Medlemsfakta

Næsten alle læger i Danmark er medlemmer af Lægeforenin-gen. Den 15. januar i år havde foreningen godt 23.000 medlemmer. Af de 20.600 erhvervsaktive er 19.600 medlemmer, hvilket svarer til en organisationsprocent på godt 95. En relativt stor del af de ikkeorganiserede er formentlig udenlandske læger.

I august 2007 rundede Yngre Læger for første gang et medlemstal på 10.000. Ved seneste opgørelse havde Foreningen af Speciallæger, FAS, godt 8.400 medlemmer, mens PLO havde lidt over 4.700. 40 procent af alle medlemmer er kvinder.

Organisationsprocenten 1996-2006

1996: 94%

1997: 93,5%

1998: 93,2%

1999: 94%

2000: 95,1%

2001: 94,5%

2002: 93,6%

2003: 93,4%

2004: 93,9%

2005: 94,8%

2006: 95,2%

Kilde: Lægeforeningen

Sverige:

Den svenske lægeforening, Läkerforbundet, har godt 39.300 medlemmer, hvoraf 4.500 er studerende og 5.525 pensionister. Organisationsprocenten er lidt over 90. De studerende har pladser i en slags minirepræsentantskab og en observatørpost i hovedbestyrelsen.

Norge

I Norge har Legeforeningen ca. 24.500 medlemmer. Af de 19.230 læger i den erhvervsaktive alder er ca. 18.600 medlemmer af Legeforeningen. Organisationsgraden ligner dermed den danske og svenske. Ca. 3.300 medlemmer er studerende og 4.500 medlemmer over 67 år.

Yngre Læger - medlem nr. 10.000

Yngre Læger kan lige som andre akademikerorganisationer glæde sig over en fortsat medlemstilvækst og kunne ved en lille reception i august byde medlem nr. 10.000 velkommen.

Helene Jeppesen, der blev kandidat fra Københavns Universitet i juni og skal begynde turnus på Hvidovre Hospital den 1. november, ser Yngre Læger som garant for, at hun får ordentlige arbejdsforhold, og at der bliver arbejdet for den bedst mulige videreuddannelse.

»Men jeg var skuffet over, at de accepterede fireårsreglen«, siger hun. »Jeg tror, at det kan få alvorlige konsekvenser for de læger, som bliver færdige fra juni 2008«.

Skuffelsen havde dog ikke fået hende til at overveje sin indmeldelse, for »det er vigtigt at have en organisation, som kan sikre ordentlige lønforhold og kæmpe for vores arbejdsvilkår. Og fireårsreglen er det eneste, jeg er virkelig utilfreds med«, siger Helene Jeppesen.

Læs mere på WWW

Tidsskrift for arbejdsliv nr. 3, 2004. AC-organisationernes udfordringer

Scheuer S. Frit organisationsvalg i AC - et skridt frem? Artikel på DJØF's hjemmeside

Sveriges Läkarförbund om sig selv

Den norske lægeforening om sig selv