Læger i fokus hos skattemyndighederne

1. Indledning

Lægers samarbejde med medicinalindustrien har gennem de seneste år været til debat i pressen. Det er ikke formålet med denne artikel at deltage i denne debat, men derimod at henlede opmærksomheden på, at samarbejdet kan have skattemæssige konsekvenser for lægerne [1].

2. Ligningsplan

Ligningsrådet er den øverste ligningsmyndighed i Danmark. En af Ligningsrådets opgaver er at vedtage retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåde, tilrettelæggelse og gennemførelse af gennemgangen af borgernes selvangivelser. Retningslinjerne er bindende for kommunerne.

I marts 2004 er personligningsplanen for 2004/2005 [2] offentliggjort. Af den fremgår bl.a., at der »etableres et pilotprojekt med det formål at undersøge, hvorvidt der i den medikotekniske branche sker sponsoring af læger m.fl. under sådanne betingelser, at der kan opstå skattepligt for modtageren«.

Jeg forventer på denne baggrund, at skattemyndighederne særligt vil fokusere på lægers deltagelse i kurser, middage, weekendophold m.v. betalt af medicinalindustrien, og at der vil opstå en række skattesager herom.

3. Skattepligtig?

I medfør af statsskatteloven § 4 er alle aktualiserede, økonomiske fordele som udgangspunkt skattepligtige uden hensyn til deres fremtrædelsesform og kilde. Naturalydelser og gaver er lige så skattepligtige som f.eks. almindelig lønindkomst. Generelt gælder det, at enhver indtægt er skattepligtig, hvis ikke den efter sin art positivt i skattelovgivningen er gjort skattefri.

3.1. Betalt af arbejdsgiver

Udgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med ansattes kursusdeltagelse, efter- og videreuddannelse m.v., beskattes som hovedregel ikke hos modtageren, hvis ydelsen modtages som led i ansættelsesforholdet. Dette fremgår udtrykkeligt af ligningslovens § 31. Det skal dog understreges, at det naturligvis er et krav, at der skal være et reelt fagligt indhold. Indeholder arrangementet et større turistmæssigt indhold, kan man forvente, at man vil blive beskattet af denne del. Det samme gør sig gældende, hvis f.eks. ens ægtefælle deltager, uden at denne i øvrigt har en faglig interesse i arrangementet.

3.2. Betalt af medicinalindustrien

Ligningsloven § 31 finder efter sin ordlyd kun anvendelse, når kurset eller uddannelsen er betalt af arbejdsgiveren.

Min vurdering er derfor, at man formentlig på den ene side kan forvente, at udgangspunktet vil være, at ydelser modtaget fra medicinalindustrien er skattepligtige, og at dette særligt vil gælde, hvis ikke arrangementerne har et overvejende fagligt indhold.

På den anden side kan der vel også argumenteres for, at det er i samfundets interesse, at lægerne i videst muligt omfang uddannes, og at det ikke er rimeligt, hvis dette udløser skat, idet alternativet jo vil være, at det offentlige i større omfang må afholde de udgifter, der i dag afholdes af medicinalindustrien. Dette synspunkt er dog næppe holdbart, hvis ikke det faglige indhold er i orden.

Jeg vil derfor anbefale, at man overvejer, hvorvidt det faglige indhold berettiger til, at man som læge deltager, uden at man bør skulle beskattes heraf.

4. Skattesag

En skattesag vil typisk starte med, at den kommunale [3] skattemyndighed anmoder skatteyder om at indsende oplysninger om f.eks. indholdet af et kursus. Jeg vil derfor anbefale, at man gemmer kursusmateriale m.v., så indholdet af et kursus kan dokumenteres.

Forinden der bliver truffet en afgørelse i sagen, vil der blive sendt et forslag til afgørelse [4] til skatteyder. Afgørelsen vil kunne påklages først i det administrative klagesystem (skatteankenævn og Landsskatteretten) og evt. efterfølgende indbringes for Landsretten.

Undervejs i en sådan sag vil der optræde forskellige frister. Det er særdeles vigtigt, at skatteyder overholder fristerne, idet udgangspunktet er, at ens ret til fortsat behandling af skattesagen kan gå tabt, hvis der springer en frist.

Henset til kompleksiteten af skattelovgivningen vil jeg tillade mig at anbefale, at man straks søger juridisk bistand til førelse af en evt. sag. Man bør i denne forbindelse sikre sig, at rådgiver har skatteretlig indsigt og erfaring i førelse af skattesager.

5. Omkostningsdækning

I skattestyrelsesloven findes der nogle regler [5], hvorefter omkostninger til rådgiver i skattesager som hovedregel refunderes med minimum 50%. Såfremt skatteyder får fuldt ud eller overvejende medhold i skattesagen vil omkostningerne til rådgiver fuldt ud refunderes.

Noter