Læger i frihedskampen

Telaviv: Nitten pct. af de danske læger, der deltog som frihedskæmpere i modstanden mod den tyske besættelse, havde selv lægebaggrund. I den generelle danske befolkning var det 11 pct. af lægerne, hvis far, mor eller begge forældre også var læger.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at forskellene var så store, når man sammenligner læger, der var med i modstandskampen, med læger i almindelighed«, siger Dan Kaznelson, der netop har skrevet doktorafhandling om de danske medicineres deltagelse i frihedskampen.

Havde det med hjemmefra

Kaznelson, der har boet det meste af sit voksenliv i Israel, er selv både læge og tandlæge. Han var to år gammel, da hans forældre bragte ham med over Øresund i forbindelse med jødernes redning i oktober 1943, så da han for et par år siden besluttede at skrive doktorafhandlingen, var det på mange måder en naturlig interesse, han fulgte.

Ved en omfattende eftersøgning lykkedes det ham at finde frem til 427 læger og 177 medicinstuderende, der alle var aktive i modstandskampen. Denne gruppe har han brugt til at foretage den første egentlige kortlægning af de danske lægers rolle i frihedskampen, og i sin analyse tegner han også et billede af omfanget af engagement sat i relation til social baggrund.

Kaznelson støtter sig i sin analyse af denne gruppe til sociologen og psykologen, professor emeritus Shalom Schwartz fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og hans teori om værdisystemers indflydelse på menneskelig adfærd. Schwartz mener, at værdisystemet hos et menneske består af ti forskellige værdier, og at det er variationer i det indbyrdes forhold mellem disse værdier fra kultur til kultur og fra menneske til menneske, der gør os forskellige. Og det bruger Kaznelson til at forklare, at en særlig opvækst havde betydning for, om en læge valgte at træde aktivt ind i modstandskampen.

»Ser vi på de medicinstuderende, kom de samme 11 pct. af dem fra lægehjem, hvorimod hele 38 pct. af dem, som var frihedskæmpere ved siden af studierne, havde lægelig baggrund«, tilføjer han.

Billedet er det samme, hvis man inddrager to andre altruistiske professioner, der var markant med i modstandskampen. Toogtyve pct. af den samlede lægestand kom på det tidspunkt fra enten læge-, lærer- eller præstehjem, mens det var tilfældet for hele 52 pct. af frihedskæmperne.

Naturligvis har det også spillet ind, at lægen havde en relativ bevægelsesfrihed trods besættelse og spærretid, ligesom Kaznelson påpeger lægens store netværk som følge af hyppigere jobskift end i andre professioner. Men han er ikke i tvivl om at have identificeret den sociale baggrund som en meget væsentlig faktor.

Lægeløftet

Dette gjorde også læger til hyppige ofre for clearingmord (gengældelsesmord, red.). Blandt de 90 ofre for den berygtede Petergruppe, var de ni læger, hvilket er 110 gange flere end deres procentuelle andel af befolkningen udgjorde.

»Hvis de dræbte en læge, havde de tilintetgjort en modstander, eller i det mindste en potentiel modstander«, siger Dan Kaznelson, der skal forsvare sin disputats ved det israelske Bar Ilan Universitet. »Men omvendt har jeg kun fundet et enkelt tilfælde af, at en læge deltog i en stikkerlikvidering. Det var, da medlemmer af BOPA i juni 1944 skød Fritz Køppe, som var stikker for Petergruppen. Den slags var det eneste, lægerne ikke var med til, og det har muligvis noget at gøre med lægeløftet og respekten for menneskeliv«.