Det myldrer med kvindelige læger.
Og gruppen af ældre læger over 55 år vokser også – samtidig med at universiteterne sprøjter helt unge læger ud.
Sådan ser det ud i Danmark. Men er det en udvikling, der er særlig for vores lille dronningerige? Og hvordan ser det ud i andre lande?
Spørgsmål som disse kan man få svar på i den faste, tilbagevendende temperaturmåling på sundhedssystemerne i OECD-landene »Health at a Glance«, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling udgiver hvert andet år.
Ugeskrift for Læger er dykket ned i den netop udgivne 2019-udgave og har udvalgt nogle af de statistikker, der omhandler den danske lægestand.
Lad det være sagt med det samme. Den udvikling, vi ser i Danmark, ser man i de fleste tilfælde også i de øvrige lande, og vi befinder os derfor ofte i nabolaget af OECD-gennemsnittet. Men der er dog enkelte områder, hvor vi er i top – eller ligger og roder rundt nede i bunden.
#GALLERY
Danmark på en tiendeplads
I OECD-landene er der generelt blevet satset på at skaffe flere læger i de senere år. Andelen af læger pr. 1.000 indbyggere er således steget med 29 procent fra 2000 til 2017, hvor der var 3,5 læger pr. 1.000 indbyggere. Den eneste undtagelse fra denne generelle tendens er Israel, hvor 25 procent flere læger fra 2000 til 2017 ikke har været nok til at imødekomme en befolkningstilvækst på cirka 40 procent i samme periode.
I Danmark er antallet af læger pr. 1.000 indbyggere steget lidt mere end OECD-gennemsnittet, nemlig fra 2,9 i 2000 til 4,0 i 2016, hvillket giver en stigning på 38 procent. Det bringer Danmark ind på en samlet tiendeplads i OECD, målt på antal læger i forhold til befolkningstallet.
OECD konstaterer da også, at medlemslandene – på trods af en afmatning i de senere år – investerer en stadig større del af deres økonomi i sundhedsvæsenet. Ifølge nye estimater ventes sundhedsudgifterne således at stige fra 8,8 procent af BNP i 2018 til 10,2 procent i 2030 i OECD. Udviklingen får den økonomiske samarbejdsorganisation til at påpege, at landene burde investere bedre ved for eksempel at nedbringe antallet af indlæggelser og ved at overføre opgaver fra læger til sygeplejersker.
Flere kvinder og gråhårede læger
Hvem er de så – de flere læger, som borgerne i OECD-landene nyder godt af?
Først og fremmest er de kvinder. I stort set samtlige lande er andelen af kvindelige læger steget fra 2000 til 2017. Eneste undtagelse er Litauen, hvor andelen er faldet med sølle fire tiendedele. I OECD-landene som helhed er der kommet 20 procent flere kvindelige læger siden 2000.
I 13 ud af de 36 OECD-lande er der nu flere kvindelige læger end mandlige, og Danmark opnår med 51,1 procent kvindelige læger lige netop 13. pladsen. Danmark er med en 41 procents stigning i kvindeandelen fra 2000 til 2017 et af de OECD-lande, hvor kvinderne i særlig grad har erobret lægestillingerne.
Der er dog et godt stykke vej til OECD-toppen. Topscorerne finder vi i de baltiske lande, hvor lægefaget i udpræget grad er et kvindefag. Godt og vel tre ud af fire læger i Estland, Letland og Litauen er kvinder, og sådan har det været i mange år. Andelen har således ligget stabilt fra 2000 til 2017.
Foretrækker man at blive behandlet af mandlige læger, er det en god idé at søge mod Japan og Korea, hvor andelen af kvindelige læger er lavest med henholdsvis 21 og 23 procent. I lande som USA og Luxembourg er lidt mere end hver tredje læge kvinde.
Men det er ikke blot kønssammensætningen, der ændrer sig i den internationale lægeverden. Der bliver også flere gråhårede og erfarne læger over 55 år i de OECD-lande, hvor udviklingen fra 2000 til 2017 kan opgøres.
I år 2000 var godt hver femte læge (21,7 procent) i OECD-landene over 55 år. I 2017 var det godt hver tredje (34,4 procent).
Danmark ligger lige under OECD-gennemsnittet med 21,5 procent ældre læger i 2000 og 32,5 procent i 2017.
Men nu kommer de unge læger
Alderssammensætningen er imidlertid mere broget end som så, og den danske lægestand er bestemt ikke kun aldrende. Danmark ligger således i den absolutte OECD-top, kun overgået af Irland, når det handler om at levere nye medicinske kandidater.
I Danmark er der således 21,5 medicinske kandidater pr. 100.000 danskere i 2017, hvor OECD-gennemsnittet blot er på 13,1. Og udviklingen fortsætter. Sundhedsstyrelsen forventer således i Lægeprognose 2018-2040, at der fra 2025 og frem vil blive uddannet ca.1.359 nye kandidater årligt, svarende til ca. 23 medicinske kandidater pr. 100.000 indbyggere.
Det er bemærkelsesværdigt, at billedet ser helt anderledes ud i Sverige og Norge, end det gør i Danmark. I Sverige er der 11,5 medicinske kandidater pr. 100.000 borgere, og i Norge er tallet 11,1.
Noget af forklaringen skal formentlig findes i en anden statistik i »Health at a Glance 2019« – nemlig den, der omhandler de læger, der har en udenlandsk lægeuddannelse. I Norge har 39,7 procent af lægerne taget deres uddannelse i udlandet, tallet for Sverige er 34,8 procent, mens OECD-gennemsnittet er 17,7 procent. Tallene dækker over både udenlandske statsborgere og egne statsborgere, der er rejst ud for at studere og siden vendt hjem for at bo og arbejde.
Noget længere nede ad listen finder vi Danmark, hvor blot 9,2 procent har en lægeuddannelse fra udlandet. Denne andel har dog været stigende i flere år.
Tidligere var den høje andel af norske og svenske medicinstuderende i Danmark et omdiskuteret emne herhjemme. I 2000-2010 lå tilgangen af udenlandske statsborgere på medicinstudiet da også helt oppe på 16-25 procent af den samlede tilgang på studiet, viser Lægeprognose 2018-2040. Men i de senere år er der sket et fald, så udenlandske statsborgere kun har udgjort 6-8 procent af det samlede optag på medicinstudiet. Det er især tilgangen af nordiske statsborgere, der er blevet mindre, mens antallet af ikkenordiske statsborgere er stigende.