Skip to main content

Læger klager til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling i pensionskasse

Kvindelige læger, der er indmeldt i Lægernes Pension & Bank før 1998, får mindre udbetalt i årlig pension, selvom de har indbetalt samme beløb som deres mandlige kolleger. Det får nu en gruppe læger til at klage til Ligebehandlingsnævnet. Direktør peger på, at pensionskassen har fulgt den danske lovgivning, men den kan ifølge jurist erklæres ugyldig i forhold til EU-ret.
Overlægerne Iben Sorgenfrei og Anne Poulsen klager til Ligebehandlingsnævnet over, at kvinder får udbetalt mindre i pension end mænd, hvis de er indmeldt i Lægernes Pension & Bank før 1998. Foto: Nikolai Linares
Overlægerne Iben Sorgenfrei og Anne Poulsen klager til Ligebehandlingsnævnet over, at kvinder får udbetalt mindre i pension end mænd, hvis de er indmeldt i Lægernes Pension & Bank før 1998. Foto: Nikolai Linares

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

14. okt. 2020
11 min.

NB: Denne artikel afviger fra den oprindelige artikel i den trykte udgave af Ugeskrift for Læger 20/2020. Ugeskrift for Læger er blevet opmærksom på flere fejl i artiklen, som redaktionen ønsker at rette.


Selvom kvinder og mænd indbetaler præcis det samme i pension, får kvinder en lavere årlig ydelse end mænd, hvis de er indmeldt i Lægernes Pension & Bank inden 1998.

Det får nu en gruppe læger til at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Kvinder, der har fravalgt ægtefælledækning, oplever altså, at deres årlige pension er ca. 10 pct. lavere end for mænd, der ligeledes har fravalgt ægtefælledækning.

Hvis du har opsparet 500.000 i pension, er der således tale om 50.000 kroner mindre om året, hvis du er kvinde.

»Vi ønsker at klage over forskelsbehandling i forbindelse medudbetaling af pensionsydelse fra Lægernes Pensionskasse, hvor mandlige læger udbetales et større årligt beløb end kvindelige læger, alene på baggrund af køn«, står der i klagen, som Ugeskrift for Læger har læst.

Bag klagen står en styregruppe fra facebookgruppen »Lige pension for kvindelige og mandlige læger«, som har 2.600 medlemmer.

Styregruppen består af tre anæstesiologer, en geriater, en børne- og ungdomspsykiater og en kirurg.

En af anæstesiologerne, Iben Sorgenfrei, er overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Hun fortæller, at hun ikke finder det retfærdigt, at hun som kvinde får mindre pension udbetalt end en jævnaldrende, mandlig kollega, på trods af at de har indbetalt præcis samme sum igennem hele deres arbejdsliv.

»Jeg er rasende. Det har ikke så meget med beløbets størrelse at gøre. Det er princippet. Hvis det så var en 25-øre, ville jeg blive tosset over, at bare fordi jeg tilfældigvis har den kromosomsammensætning, jeg har, skal jeg forskelsbehandles hele vejen igennem i pensionssystemet. Det er bundurimeligt«.

Hun peger på, at kvinder i forvejen har en tilbagegang i pension, hvis de tager barselsorlov og får mindre i løn.

»Jeg sidestiller det med, at en mandlig læge, når han går på pension, kan gå i Irma, imens den kvindelige læge kan gå i Netto. Selvom de har indbetalt præcis det samme«, siger Iben Sorgenfrei.

Hvorfor skal andre læger interessere sig for det her problem?

»Når man er i en pensionskasse, har man valgt at være solidariske med hinanden inden for en faggruppe. Vi er også solidariske med dem, som går på førtidspension og skal have udbetalt en sum på den baggrund«.

Hvorfor klager I nu?

»For mange af os var det ikke gået op for os, at det var sådan, det var. Dengang vi kom ind i Lægernes Pension & Bank, var ca. det tidspunkt, hvor det blev lavet om. Der var rigtig mange ting i vores hoveder, fordi vi var helt unge læger. Vi havde små børn, og pension var det sidste, der stod på vores liste«.

Når man taler om diskrimination, spørger man altid, om det her kan gøres på en anden måde. Hvis svaret er ja, er det ikke nødvendigt at diskriminere. Det er en generel betragtning inden for det diskriminationsretlige felt. Martine Stagelund Hvidt, post.doc. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet
Iben Sorgenfrei, overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Foto: Nikolai Linares

Kvinder lever længere

Klagen gælder for de læger, som er indtrådt i Lægernes Pension & Bank før 1998, fordi pensionsselskabet indtil da havde kønsdifferentieret pension.

Da bestyrelsen på det tidspunkt stemte om det i Lægernes Pension & Bank, var der er en overvægt af mænd som delegerede i generalforsamlingen.

Afstemningen handlede om, hvorvidt man skulle bibeholde den kønsdifferentierede pensionsordningen, når man var optaget i 1998 på unisexgrundlag.

Ifølge Lægernes Pension & Bank blev det i den forbindelse blev undersøgt, om de nye regler også kunne omfatte de læger, der allerede var medlemmer. Det var ifølge pensionskassen ikke muligt.

Hovedargumentet for, at kvinder får mindre årlig ydelse i pension, er, at de lever længere.

Lægernes Pension & Bank skriver på deres hjemmeside, at:

»Kvinder lever generelt længere end mænd. For en kvindelig læge i 50’erne betyder det, at hun kan se frem til at leve et år længere end sin jævnaldrende mandlige kollega. Pensionsopsparingen er livsvarig og skal derfor strække sig over længere tid«.

Men den køber Iben Sorgenfrei ikke.

»I 1998 kunne man måske differentiere på levealder. Men hvorfor er det så lige køn? Vi ved f.eks., at rygning påvirker lunger og levetid. Der er mange ting, der prognosticerer en levealder. F.eks. har læger med vagttunge specialer sikkert kortere levealder end de praktiserende læger, fordi dem med vagttunge specialer er mere udsatte for at få hjerte-kar-sygdomme og risiko for kræft.«

Levetidsforskellen er ifølge Iben Sorgenfrei, hvis man overhovedet kan opgøre det, ca. et år eller mindre på mandlige læger og kvindelige læger.

»Der findes ikke meget data. Restlevetid er desuden noget, man beregner, det er ikke noget, vi ved«.

Men det mest slående argument imod forskelsbehandlingen er dog ifølge Iben Sorgenfrei, at det er forbudt.

Mænd må ikke stilles ringere

I notatet »Finanstilsynets vejledende fortolkning af hvorvidt et kønsopdelt grundlag kan fortsætte i en arbejdsmarkeds- eller firmapensionsordning efter en produktændring« fra 2016, konkluderer tilsynet, at man gerne må forskelsbehandle. Men der står også i teksten, at man ikke må stille mænd ringere, end de er blevet stillet i udsigt.


Man kan altså ikke tage fra mændene og give til kvinderne. Det er ikke en udvej, forklarer Iben Sorgenfrei. Men der står i ligebehandlingsloven, at man enten via overenskomster kan ændre på det misforhold, eller man kan pålægge arbejdsgiver at indbetale mere til kvinder for at opveje ulighed.


»Det er så bare ikke sket«, påpeger Iben Sorgenfrei.

Anne Poulsen, overlæge på Anæstesiologisk Afdeling i Roskilde.  Foto: Nikolai Linares

Troede, det var løgn

Iben Sorgenfrei blev opmærksom på forskellen, da overlæge på Anæstesiologisk Afdeling i Roskilde Anne Poulsen nævnte det til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde i foråret 2020.

»Det er ikke noget, Lægernes Pension & Bank reklamerer for. Det er svært at finde på hjemmesiden, at jeg måske får 50.000 mindre om året«, siger Iben Sorgenfrei.

Anne Poulsen, der også er en af lægerne i styregruppen bag klagen, blev selv først opmærksom på forskellen for 5-6 år siden.

»De kvindelige medlemmer er ikke klar over det. Vi ser kun vores egne pensionsopgørelser. Vi står ikke ved siden af en mand af samme alder og indtjening og kan sammenligne?«, siger Anne Poulsen.

Anne Poulsen troede, at det var løgn, da hun fandt ud af det. Det var en kvindelig kollega, som gjorde hende opmærksom på det.

»Jeg er overlæge, og hvis jeg ser på mand på præcis samme alder som mig, så ender jeg med at få mere end 10 pct. mindre ydelse i årlig pension. Jeg bliver forskelsbehandlet, udelukkende på grund mit køn«.

Juridisk kønsskifte?

Da Anne Poulsen rejste sig med spørgsmålet på Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde, var der mange, der ikke troede, at det kunne være sandt.

Hun fortalte, at hun havde kontaktet Lægernes Pension & Bank for at skifte til unisex-ordning, men var blevet afvist.

Herefter havde hun øjnet mulighed for ved digitalt kønsskifte og altså et skift til et andet cpr-nummer at komme over på den mandlige pensionsordning med den højere årlige pensionsydelse.

»Det er jo ikke svært elektronisk at skifte køn i dag. Det kan man jo, hvis man føler sig mere værd som det andet køn«, forklarer hun. Men det ville ikke blive godkendt, lød det.

»Jeg bliver stadig anset som det køn, jeg oprindeligt var. Du tæller fra den dag, du melder dig ind«, siger Anne Poulsen, som også har foreslået Lægernes Pension & Bank at melde sig ud og ind igen. Den går heller ikke.

Kan du ikke selv spare differencen op?

»En stor del af vores indkomst som læger går til pensionsindbetalingerne. Jeg har været alene med to børn og har ikke haft råd til at lave en ekstra pensionsindbetaling. Det har ikke været muligt i mit liv, og det burde heller ikke være nødvendigt«.

Du bliver måske 100 år?

»Sådan kan man altid filosofere. Men hvorfor skal det være mit køn, der afgør det? Der er en årsag til, at man har lavet EU-lovgivning, der ikke differentierer. Det er mere fair at se på type læge frem for køn, hvis man endelig skal differentiere. Såfremt en forskelsbehandling i pensionsudbetaling var begrundet i hud- eller hårfarve, religiøse eller seksuelle præferencer, ville de fleste vel anfægte dette«.

Ansvar ligger hos generalforsamling

Administrerende direktør i Lægernes Pension & Bank Chresten Dengsøe siger, at han ikke ønsker at kommentere sagen, så længe der kører en sag i Ligebehandlingsnævnet.

»Det er vores vurdering, at vi har administreret i overensstemmelse med den danske lovgivning. Men det skal Ligebehandlingsnævnet nu forholde til«, siger Chresten Dengsøe.

Han skriver videre i en mail til Ugeskrift for Læger:

»Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at der er en gruppe af vores medlemmer, som har den opfattelse. Når det er sagt, har Lægernes Pension ikke givet kvinder ringere vilkår end mænd. Således får flere tusinde mandlige medlemmer mindre i pension hver måned end deres kvindelige lægekolleger, hvis de har valgt ægtefælledækning. Det var almindelig praksis i pensionssektoren, at pensionsordninger var kønsopdelte, indtil det såkaldte unisexprincip blev vedtaget i 1998. Det blev dengang undersøgt, om de gamle ordninger kunne ændres til det nye unisexprincip, men det måtte de ikke. En tilsvarende problemstilling blev behandlet af Finanstilsynet i 2016, som bekræftede den vurdering. Vi vil naturligvis bistå Ligebehandlingsnævnet med behandling af klagen, så vi forhåbentlig kan skabe yderligere klarhed og gennemsigtighed på området«, siger administrerende direktør Chresten Dengsøe fra Lægernes Pension.

Jurist forstår lægerne

Martine Stagelund Hvidt, post.doc. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har skrevet ph.d.-afhandling i socialret om danske sociale pensioner og kønsdiskrimination – både belyst af EU-ret og ligestillingsret.

Hun peger på, at der finder forskelsbehandling sted.

»Loven giver en hjemmel til, at man kan forskelsbehandle. Det er retligt muligt. Men spørgsmålet er, hvis man tager den danske lov og sammenholder med EU-direktiver, og hvis det bliver prøvet i EU, om det så ikke ville falde ud på samme måde som i andre EU-sager, der viser en form for tendens til, at man ikke accepterer kønsdiskrimination«, siger Martine Stagelund Hvidt.

Hun forklarer, at det danske pensionssystem er delt op i tre søjler: sociale pensioner, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. For hver søjle i det danske pensionssystem ligger en række EU-direktiver.

»Alle de tilknyttede direktiver indeholder som udgangspunkt et forbud mod diskrimination. For alle tre har der ligget undtagelser, men to sager fra EU-domstolen gør, at undtagelserne er kendt ugyldige for sociale og private pensioner«, siger hun.

Det er ikke sket i forhold til arbejdsmarkedspensioner, for der har ikke været nogen sager endnu, siger Martine Stagelund Hvidt.

»Sagerne fra 2012 og 2014 har betydet, at man ikke længere må diskriminere på baggrund af køn i sociale og private pensioner. Man må tage andre faktorer end køn i betragtning. F.eks. måden man lever på, hvilket arbejde har man, hvilke kostvaner du har, eller om du har mange nattevagter«.

Men fordi der ikke har været sager om arbejdsmarkedspensioner, er der stadig denne hjemmel i den danske lovgivning til forskelsbehandling.

»Når det ikke bliver accepteret i forbindelse med sociale og private pensioner, kan jeg godt forstå, at lægerne sætter spørgsmålstegn ved, om det er lovligt i forhold til arbejdsmarkedspensioner«, siger juristen og henviser til en artikel fra Erhvervsjuridisk Tidsskrift fra 2016.

Artiklen »Gamle damer og unisexprincipper« konkluderer, at den danske lovgivning må anses for ugyldig. Det strider imod ligelønsreglerne i traktaten om grundlæggende rettigheder, konkluderer blandt andre professor ved Copenhagen Business School Ruth Nielsen.

Martine Stagelund Hvidt uddyber:

»Når man taler om diskrimination, spørger man altid, om det her kan gøres på en anden måde. Hvis svaret er ja, er det ikke nødvendigt at diskriminere. Det er en generel betragtning inden for det diskriminations-retlige felt«.

Faktaboks

Fakta