Skip to main content

Læger med bijob er en gevinst for samfundet

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

16. apr. 2010
6 min.

Otte procent af de danske hospitalslæger bijobber på et privathospital.

Men i modsætning til den almindelige opfattelse er bijob overordnet set en gevinst for det danske sundhedsvæsen. Det viser den største empiriske undersøgelse af lægers bijob på privathospitaler i Danmark, hvor mere end 5.000 læger har deltaget.

De dobbeltarbejdende læger arbejder nemlig mindst lige så mange timer som kollegaen uden bijob på det offentlige hospital.

»Vores undersøgelse dokumenterer, at læger med bibeskæftigelse i den private sektor ikke trækker arbejdskraft ud af de offentlige hospitaler.

De leverer blot en ekstra indsats i det private, og dermed får samfundet flere lægetimer ud af den enkelte læge. Så bijob kommer faktisk patienterne til gode«, siger den ene forsker bag undersøgelsen Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen er lavet af ph.d.-studerende Karo-lina Socha, som led i hendes ph.d.-afhandling, der snart er færdig. Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har stået for udsendelse og indsamling af spørgeskemaundersøgelsen.

»Da læger uden bijob ikke lægger flere timer på det offentlige hospital, tyder undersøgelsen ikke på, at et forbud mod bijobberi vil øge arbejdskraften i det offentlige«, siger Mickael Bech.

Undersøgelsen viser, at 75 procent af lægerne med bijob arbejder mindre end seks timer om ugen i det private. Kun hver tiende lægger over ti timer om ugen i bijobbet.

I gennemsnit lægger privat bijobbende læger 44,7 timer ugentligt på de offentlige hospitaler. Samtidig dokumenterer undersøgelsen, at de læger, der lægger rigtig mange timer privat, også lægger rigtig mange timer i det offentlige.

»Det tyder på, hvad vi også ved fra internationale studier, at en del læger med bibeskæftigelse er meget entreprenante i ordets positive forstand. De har ikke noget mod at arbejde meget, og de engagerer sig generelt, uanset hvor end de lægger deres timer«, siger Mickael Bech.

Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er lønnen fra bijobbet naturligvis en væsentlig attraktionsfaktor for den ekstra beskæftigelse. Hver fjerde vil stoppe deres bijob, hvis de fik - pænt - mere i løn fra det offentlige.

Men den væsentligste forklaring på bijob hænger sammen med arbejdsglæde og udfordringer:

»Flere angiver, at det er mindre kompliceret at behandle patienter i det private, mindre bureaukratisk, mere motiverende, og generelt er arbejdsvilkårene bedre, også når man fratænker den øgede løn«, siger Mickael Bech.

I alt 73 procent af lægerne med bijob i det private mener, at bijobbet »øger generelt ens arbejdstilfredshed«; 41 procent fastslår, at de vil »fortsætte med at arbejde i bibeskæftigelse, uanset procentdelen af lønforhøjelsen i hovedbeskæftigelsen«.

Region Hovedstaden har i de forgangne måneder kæmpet mod offentligt ansatte lægers bijob. Men en trussel om en voldgiftssag fra overlægerne førte til en fredsaftale.

Formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristen-sen, glæder sig over den solide dokumentation for, at bijob overordnet set ikke skader det offentlige sundhedsvæsen:

»Undersøgelsen understreger, hvad vi hele tiden har vidst. Men Danske Regioner har brugt lægers bijob i en hetz mod de private hospitaler, som regionerne ønsker lukket, så de ikke skal henvise patienter dertil. Regionerne har intimideret og beklikket overlægerne på deres anstændighed, og det havde vi gerne været foruden«, siger han.

Undersøgelsen viser dog også, at det primært er læger med kirurgiske specialer og anæstesiologer, der bijobber.

»Selvom vi konkluderer, at bijob ikke har en negativ effekt på de offentlige hospitaler samlet set, så kan det være specifikke steder og afdelinger, hvor bijob kan være problematisk, da det er få specialer, der trækker bijobbere. Men det vil være ærgerligt at generalisere små specifikke problemer til et problem for en hel stand. For læger med bijob arbejder altså ikke mindre i det offentlige end kolleger uden bijob«, siger Mickael Bech.

Læger med bijob i det private sundhedsvæsen

8,3 procent af lægerne ansat på offentlige hospitaler arbejder også på privathospitaler og -klinikker.

De arbejder i snit 44,7 timer om ugen i det offentlige (median 42,5).

De bijobber i snit fem timer i det private sundhedsvæsen (median 4,1).

De får en ekstra gennemsnitlig månedsindkomst på 18.150 kroner (median 12.000 kroner).

Under fem procent tjener mere end 50.000 kroner ekstra om måneden.

53 procent mener, at »indflydelse på ens arbejdsforhold er bedre i forhold til ens erfaring og kvalifikationer i den private sektor end i hovedbeskæftigelsen«.

41 procent vil ikke ophøre deres bijob »uanset procentdelen af lønforhøjelsen i hovedbeskæftigelsen«.

Af lægers samlede bijob udgør bijob i det private sundhedsvæsen 20 procent.

Hver fjerde bijobber i det private sundhedsvæsen er kvinde.

Kilde: »Spørgeskemaundersøgelse af lægers arbejdstid, arbejdsbelastning og kompensation i hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse i 2008« foretaget som led i ph.d.-stipendiat Karolina Sochas afhandling på SDU. Spørgeskemaet er udsendt og indsamlet i samarbejde med Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger.

Bent Hansen: Jeg skriver ikke aviserne

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, en undersøgelse fra Syddansk Universitet af mere end 5.000 læger viser, at 8,2 procent af de offentligt ansatte hospitalslæger bijobber i det private i snit fem timer om ugen. Er det for meget i din optik?

Er det kun 8,2 procent? Men det kommer helt an på fordelingen. Hvis det er bredt fordelt ud på alle typer af læger og fordelt på alle specialer, så er det jo ikke alarmerende.

Men min forventning er, at det klumper sig sammen omkring speciallæger og særlige specialer.

Tre ud af fire er overlæger, særligt kirurger og anæstesiologer...

Det tænkte jeg nok.

Men har regionerne ikke skabt en opfattelse af, at lægers bijob er et stort problem?

Det må andre afgøre. Diskussionen handler om, at spillereglerne skal overholdes, så en læge eksempelvis ikke henviser til sig selv. Vi har også set eksempler på, at lysten til at tage merarbejde på egen afdeling inden for overenskomstens rammer er meget lille. Det er de eksempler, der tegner billedet. Men jeg skriver ikke aviserne, det gør journalister.

De læger, der bijobber i det private, arbejder mindst lige så mange timer på det offentlige hospital som læger uden bijob. Hvorfor så overhovedet diskussionen om lægers bijob?

Det har jo ikke noget med problemstillingen at gøre. Problemet er jo, om man henviser til sig selv og dermed selv trykker pengene.

Den problemstilling fjerne du ikke ved at opgøre et vist antal timer.

Men der er skabt et billede af, at bijobberi på privathospitaler...

Det må du tale med journalisterne om, det har jeg ikke skabt. Jeg h ar ikke bidraget med et eksempel til pressen.

Fire ud af ti bijobbende læger siger, at de vil fortsætte i det private, uanset hvor meget mere de ville få i offentlig lønforhøjelse, fordi de rigtig, rigtig godt kan lide det ...

Og fordi det er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig godt aflagt.

Men kan I ikke bare acceptere, at bijob er en naturlig del af erfarne lægers arbejdsvilkår?

Jo, det kan man godt, al den stund der er fuldstændig rene linjer, og man overvejer, hvor loyaliteten ligger.

Se figurer og tabeller i pdf.