Læger mindedes besættelsens ofre

Tirsdag den 5. maj, på 75-års dagen for Danmarks befrielse, mødtes en lille gruppe pensionerede læger til en mindestund i Lægeforeningens domicil, Domus Medica.

Det skete på marmortrappen ved mindetavlen for de læger, der faldt i modstandskampen, døde i tysk fangenskab eller blev myrdet af danske og tyske nazister.

De tre var pensioneret overlæge i neurologi Ole Thage, tidligere professor og overlæge i neurologi Gudrun Boysen og pensioneret speciallæge i almen medicin Troels Kardel, som havde taget initiativ til arrangementet.

»Vi havde planlagt en lidt større begivenhed, men i den nuværende situation måtte vi nøjes med at nedlægge blomster og holde to minutters stilhed«, siger Troels Kardel.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing var forhindret i at deltage, men to repræsentanter for Lægeforeningen var til stede og nedlagde ligeledes en buket. De ansatte, som var til stede i Domus Medica, iagttog også to minutters stilhed der, hvor de befandt sig.

De tre pensionerede læger var selv ganske unge i besættelsesårene, men de har hver især kendt, arbejdet sammen med og lært af læger, som havde deltaget i modstandskampen eller været i tysk fangenskab.

»Det er jo ikke kun de døde, vi ville mindes, men også de mange, der havde dybe ar på sjælen af det, de havde været en del af«, siger Troels Kardel og nævner Paul Thygesen, der som aktiv modstandsmand blev taget til fange, tortureret og sendt i koncentrationslejr i Tyskland. Han overlevede og stod senere bag et banebrydende forskning i det, der blev kendt som »kz-syndromet«. Et arbejde, der blandt andet fik betydning for tilkendelsen af erstatning til besættelsestidens overlevende.

En anden overlevende var øjenlægen Gustav Østerberg, som både var aktiv modstandsmand og senere, fra eksilet i Sverige, tegnede giftige karikaturer af de nazistiske okkupanter.

»Østerberg blev nødt til at dræbe en tysk soldat, og det kom til at plage ham resten af livet. Han var et andet menneske efter krigen«, siger Troels Kardel.