Læger og jurister taler forskellige sprog

Retslægerådet fik i efteråret nyt formandskab, netop som kritikken haglede ned over den 100-årige institution med beskyldninger om bl.a. inhabilitet.

Efter en tænkepause er rådets nye ledelse med professor og centerdirektør på Rigshospitalet, Bent Ottesen, i spidsen nu klar med en ny strategi, der skal gøre op med myterne om et lukket broderskab, der tager forsikringsselskabernes parti i forhold til den »lille« mand. Som et led i strategien vil Retslægerådet bl.a. kvalitetssikre sine arbejdsgange og gå sine egne afgørelser efter i sømmene. F.eks. skal en audit af 100 whiplashsager afsløre, om Retslægerådet er konsekvent i sin bedømmelse af whiplashskader, og om rådets faglige bedømmelser stadig holder vand.

Ud over kvalitetssikring vil en netop vedtaget handlingsplan også sætte ekstra fokus på begrebet kommunikation.

Retslægerådet tager gerne sin del af ansvaret for, at kommunikationen udadtil ikke altid har fungeret godt nok. »Både læger og jurister bevæger sig på kanten af deres fagområde, når de er involveret i civile erstatningssager. Den grundlæggende problemstilling, som bliver mere og mere tydelig, er, at vi befinder os i vidt forskellige verdener og taler vidt forskellige sprog,« fortæller Bent Ottesen.

I mange tilfælde vil årsagssammenhængen mellem ulykke og skade være åbenlys. Det er kun i tvivlstilfælde, forsikringsselskaberne går til domstolene, som kan bede Retslægerådet gå ind i en sag og kaste lys over evt. lægevidenskabelige og farmaceutiske spørgsmål.

»Patientens advokat vil typisk præsentere retten for en speciallægeerklæring. Men den giver alene et øjebliksbillede af patientens tilstand.

Som modsvar til dette skal Retslægerådet levere et lægefagligt overskøn. Vi benytter os af de bedst kvalificerede sagkyndige inden for alle lægefaglige specialer og vurderer patientens helbred og behandlingsforløb ned i mindste detalje,« fortæller Bent Ottesen. »Det kan godt være, at patienten har ondt i ryggen efter den bilulykke, som han/hun nu ønsker at få erstatning for. Men da skanningen har afsløret udtalte slidgigtslæsioner i patientens ryg, kan smerterne måske lige så godt stamme fra slidgigten som fra ulykken. Det er vores opgave at give en videnskabelig - evidensbaseret - forklaring,« fortæller Retslægerådets formand.

Dommerne følger Retslægerådet

En undersøgelse fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet viser, at dommerne næsten altid giver Retslægerådet ret. Således har lektor og ph.d. Michael Gøtze og adjunkt Janne Rothmar Herrmann fra Københavns Universitet undersøgt 51 erstatningssager, hvor Retslægerådet har været involveret. Domstolene gav kun borgerne ret i to af disse sager, mens domstolene i 49 sager fulgte Retslægerådets vurdering, som i alle 49 tilfælde gik borgerne imod.

Bent Ottesen ser ikke noget mærkværdigt ved, at dommerne i de fleste tilfælde retter sig efter Retslægerådet, som er udtryk for landets vægtigste lægefaglige ekspertise. Men han er åben for, at juristerne måske tolker Retslægerådets udtalelser alt for sort-hvidt og dermed ikke lader den naturvidenskabelige tvivl komme de ulykkesramte forsikringstagere til gode.

»Noget tyder på, at læger og advokater læser/opfatter Retslægerådets svar vidt forskelligt,« medgiver han.

»Spørgsmålet er, om de 51 undersøgte sager kan betegnes som repræsentative for de i alt 7.000 sager, der er blevet behandlet i den pågældende periode. Retslægerådet vil derfor, i samarbejde med jurister, tage initiativ til et større videnskabeligt projekt, der skal belyse problemstillingen i detaljer,« siger Bent Ottesen.

Inhabilitet

Retslægerådets medlemmer er fra flere sider blevet beskyldt for at være inhabile, fordi de samtidig var på lønningslisten hos nogle af forsikringsselskaberne. Ifølge PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede) bør alle læger, der på et tidspunkt i deres karriere har haft kontakt med et forsikringsselskab, helt afstå fra at behandle sager fra ethvert forsikringsselskab i al fremtid. »Men hvis vi sagde ja til det, ville vi bare risikere, at forsikringsselskaberne hyrede de bedste af landets specialister, og at Retslægerådets faglige niveau samtidig ville falde,« siger Bent Ottesen og tilføjer: »Der har hele tiden været meget strenge krav til vore sagkyndiges habilitet, og kravene bliver nu yderligere strammet. Fremover må en læge ansat på f.eks. Rigshospitalet således ikke deltage i en sag, der handler om en patient, der er blevet behandlet på Rigshospitalet.

Man kan læse på Retslægerådets hjemmeside, hvilke læger vi anvender. Her vil mulige interessekonflikter ligeledes blive angivet.«

PTU har i et brev til daværende justitsminister Brian Mikkelsen stillet i alt ni forslag til forbedring af rådets arbejde. PTU foreslår bl.a., at parterne i civile sager selv får lov at indkalde ekspertvidner. »Det er PTU's opgave at skaffe deres medlemmer så mange skadeserstatninger som muligt, og de ville selvfølgelig have bedre chancer, hvis de selv kunne udpege sagkyndige meddommere. Men Retslægerådet ønsker at holde fast i princippet om, at sagsbehandlingen skal bygge på erklæringer fra uvildige, sagkyndige eksperter. Vi siger nej til amerikanske tilstande, hvor sagkyndige kan købes til at støtte bestemte påstande,« siger Bent Ottesen. Han er helt på det rene med, at han har sat sig på en uriaspost.

»Vi vil aldrig kunne stille alle tilfredse. Retslægerådet vil altid være upopulært hos dem, der ikke får ret i en erstatningssag. Det afgørende er, at vi til enhver tid er neutrale i vore bedømmelser. Der må hverken kunne stilles spørgsmål ved vores habilitet eller det lægevidenskabelige niveau.«

Fakta

Retslægerådet blev oprettet i 1909. Rådets opgave har fra starten været »at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold«. Retslægerådet afgiver sagkyndige skøn, men træffer ikke afgørelser. Rådet er administrativt henlagt under Justitsministeriet, men det rent faglige er rådet alene ansvarlig for. Retslægerådet har op til 12 medlemmer og arbejder i to afdelinger: Den retsmedicinske afdeling, som aktuelt har fire medlemmer, og den retspsykiatriske afdeling, som aktuelt har seks medlemmer. Funktionstiden er 6 år.

Retslægerådet behandler godt 1.600 sager om året. I 2009 behandlede rådet 523 psykiatriske sager, 114 færdselssager med alkoholindtagelse, 42 faderskabssager og 786 andre sager vedr. enkeltpersoners retsforhold, heraf 69 klager over sundhedspersonale (flest læger).

Fakta

Retslægerådets ledelse består i dag af

Professor og centerdirektør på Rigshospitalet Bent Ottesen (formand), professor Annie Vesterby, Retsmedicinsk Institut, Århus (næstformand) og overlæge Peter Kramp, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet (næstformand).

Retslægerådets handlingsplan vil bl.a. betyde

Kortere sagsbehandlingstid. Den er p.t. tre mdr. i snit.
Offentliggørelse af afgørelser
Audit af rådets voteringer i sager vedr. whiplash, rygskader, arbejdsskader m.m.
Nyhedsbrev
Faglige workshopper