Læger på guldvægten

Det er først i februar og influenzaen synes at have lagt halvdelen af Berlins befolkning ned. Den anden halvdel har åbenbart taget plads i Stefan Raabes praksis nær Alexanderplatz. I hvert fald er venteværelset tæt pakket med snøftende mennesker - og der kommer konstant nye til. Dr. Raabe må tilse patienterne som på samlebånd.

Da jeg kommer til, går der kun få minutter, før doktoren har skrevet en recept. Jeg når at spørge, om han kender de nye portaler, hvor patienter anmelder læger - hvortil Raabe svarer, at han ved gud har andet at tænke på. På vej i overtøjet nævner jeg, at han ellers figurerer på dem alle - med mulighed for at efterlade bedømmelser og nul til fem stjerner. Det vidste han ikke. Ej heller hvad patienter bruger portalerne til. Et par tilfældigt udskrevne indlæg får ham til at spærre øjnene op:

»Jeg kan kun advare mod denne læge«, skriver Claudis-simo på portalen DocInsider. »Har du smerter i knæet, sprøjter han en væske i det, som han efterfølgende ikke aner, hvad er. Formodentlig har han fået medikamentet fra et medicinalfirma, så han kan teste det på sine patienter«. En anden bruger, Endi, giver to stjerner og påtaler: »Udstyret er ikke særligt godt, metoderne virker gammeldags. Lægen er ganske vist flink - men jeg ville ikke gå derhen, hvis jeg virkelig fejlede noget«.

At almindelige mennesker anmelder forbrugsgoder på internettet er blevet en del af vores hverdag. At man i lande som Tyskland, England og USA nu også kan sætte læger på guldvægten, styrer imidlertid trenden ind i et etisk minefelt. Konsekvensen syd for grænsen har været heftige diskussioner mellem lægestand og portaludbydere.

Tyske lægers overordnede kritik lyder omtrent som følger: Enhver kan smage forskel på og anmelde en god eller dårlig bøf. Men når de samme mennesker bedømmer læger på portaler som DocInsider, Medführer og Topmedic, sker det på manglende grundlag. Lægfolk er ikke kvalificerede til at vurdere rigtigheden af diagnoser og behandlinger - og skader derfor lægers virke, hvis de sætter ord på utilfredsheden.

»Det er noget sludder!« tordner Ingo Horak, direktør for DocInsider. »Vi har en for stor tendens til at betragte læger som alvidende halvguder. Men faktisk har mange for lidt styr på, hvad de laver. Patienterne ved derimod besked - det er jo deres kroppe, behandlingen foretages på. Hvis en plombe falder ud efter tre uger, ved jeg jo, at tandlægen har fjumret«.

Horak mener, at kun DocInsider og co. kan hjælpe patienter med at finde de bedste læger. »83% spørger stadig familie og venner, når de skal finde en læge. Men hvad er chancen for, at de adspurgte har erfaringer med det, jeg har brug for - f.eks. en specialist? Hvem siger, vi har ens præferencer - f.eks. hvad angår homøopati versus skolemedicin?« Dertil kommer, at mange mennesker mangler sociale netværk - og at udbuddet af læger kan være forvirrende stort. »De gode læger har ingen grund til at frygte portalerne. De kan tværtimod bruges til kvalitetssikring«, slutter Ingo Horak.

Dele af den tyske lægestand er slet ikke uenige i Horaks synspunkter. »Portalerne afspejler patienternes behov for mere transparente ydelser«, udtaler Roland Stahl fra KBV (forbundet af praktiserende læger) til nyhedsmagasinet der Spiegel. Günter Ollenschläger, direktør for ÄZQ (den tyske lægestands center for kvalitetssikring) tilføjer: »Patienter har ret til at søge den bedst mulige behandling ved på forhånd at informere sig om kvaliteten«.

Ollenschläger anfører dog, at portalerne selv har kvalitetsproblemer. På mange kan brugerne være anonyme. Det inviterer hævntørstige patienter til at tilsvine læger - og skrupelløse medicinere til at udstille konkurrenten som kvaksalver. Ondt bliver værre, idet de anmeldte ikke altid kan svare på kritik. Nogle portaler rummer ikke muligheden. På andre får lægerne ikke at vide, når der skrives om dem.

»Hos os bliver usaglige indlæg sorteret fra, og man kan melde misbrug«, forsikrer Ingo Horak. »For overhovedet at figurere som læge på vores side skal man lade sig registrere. Så bliver man også informeret om alle nye indlæg«.

Tilbage i den berlinske lægepraksis lægger dr. Raabe DocInsider-indlæggene fra sig. »Man kan ikke klandre dem for at være saglige«, sukker han. Til alt held handler de ikke om ham, men om en af hans kollegaer. Endnu har ingen givet Raabe karakterer og kommentarer med på vejen. Men der er heller ingen udbydere, der har informeret lægen om, at han figurerer på deres portaler - som en castingshow-deltager, der afventer juryens dom. »Og jeg har bestemt ikke ladet mig registrere på nogen af dem«, fastslår han.

Stefan Raabe kan dog udmærket forestille sig, hvad patienter kunne finde på at kritisere ham for. Han nikker ud mod venteværelset: »Der kommer så mange folk, og man prøver at opretholde et personligt forhold til dem - at give sig så megen tid som muligt«. Han ved, at det ikke altid lykkes. »Hvordan skal jeg også få tid til at gennemsøge alle portalerne for at se, hvad der skrives om mig?«

Efter et øjebliks tavshed tilføjer den tyske læge: »Men nu ved jeg da, at det er noget jeg bliver nødt til at forholde mig til. Vi må bare håbe, der kommer nogle spilleregler på området«. Så tager han skyndsomt afsked. De næste patienter venter.