Læger roser »solide investeringer« i økonomiaftale

Regeringen og Danske Regioner indgik 1. juni aftale om økonomien i regionerne i 2025. Der er tale om et markant løft af økonomien på ca. 2 mia. kr. plus 600 mio. kr. i år til at lukke hullet efter øgede medicinudgifter i år.

Fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, lyder det i en pressemeddelelse:

»Jeg kvitterer for, at der er en vilje til at øge investeringerne i sundhed. Det er et fælles ansvar for regeringen og Danske Regioner at indgå en aftale, som ikke fortsætter uroen og usikkerheden om økonomien. Om de ekstra midler er nok til det, vil tiden vise. Men jeg vil sige, at med denne økonomiaftale ser udsigterne gode ud i forhold til at skabe ro, for det er solide investeringer«.

Hun peger på, at der er behov for ro og robusthed i sundhedsvæsenets økonomi.

»På den ene side har regeringen over tid præsenteret forskellige pakker med store investeringer i at løfte sundhedsvæsenet. På den anden side oplever læger og andre sundhedspersoner ansættelsesstop og nedskæringer i sundhedsvæsenet som følge af regionernes pressede økonomi. Derfor håber jeg, at denne aftale, som Finansministeriet og Danske Regioner har givet håndslag på, leverer den stabilitet, der er brug for«.

Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger, siger i en kommentar, at aftalen om regionernes økonomi er særdeles tiltrængt. Der er behov for ro og for rammer, der kan forbedre arbejdsmiljøet, hvis sundhedsvæsenet skal kunne fastholde og tiltrække medarbejdere:

»Det er et virkelig godt og tiltrængt løft af sundhedsvæsenets økonomi for 2025. De ekstraordinære 600 mio. kr. i 2024 er også helt nødvendige, ikke mindst på grund af de stigende medicinudgifter. Vi håber, at denne bevilling vil betyde, at vi undgår et efterår med nedskæringer og afskedigelser i en situation, hvor der er hårdt brug for alle ansatte«, siger Wendy Sophie Schou i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

»Det er afgørende, at der skabes ro i sundhedsvæsenet, så vi kan tiltrække nogle af de læger, sygeplejersker og andre faggrupper, der er skiftet til andre brancher. Det kræver også et øget fokus på, hvordan vi kan gøre arbejdsmiljøet bedre. Og her er det vigtigt, at vi ikke konstant skal forholde os til besparelser eller omstruktureringer. Arbejdsro er vigtigt. Det håber jeg, at aftalen kan medvirke til«.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, siger i en skriftlig kommentar:

»Det er yderst positivt, at aftalen sikrer det største økonomiske løft til sundhedsvæsenet i mange år. Sygehusene har været gennem hårde sparerunder det seneste år, og netop nu var der udsigt til, at der skulle spares endnu mere bl.a. på grund af stigende medicinudgifter. Jeg håber derfor, at ekstrabevillingen på 600 mio. kr. i år og det økonomiske løft i 2025 kan sætte en stopper for den udvikling«.

Susanne Wammen peger dog på, at regeringen og regionerne med aftalen holder fast i, at de nye såkaldte supersygehuse skal hente urealistisk store effektiviseringer hjem fra første dag.

Hun siger:

»Vi har allerede set, at det har ført til voldsomme sparekrav, som har ført til dårligt arbejdsmiljø og et alt for højt arbejdspres på de nye sygehuse til skade for patientbehandlingen. Men jeg håber, at det store generelle løft af økonomien vil kunne mindske skadevirkningerne af disse uhensigtsmæssige sparekrav«.

Ulighedspulje

Som en del af aftalen er regionerne blevet enige om at oprette en ulighedspulje, hvor der omfordeles 100 mio. kr. til de regioner, der har færrest læger i forhold til befolkningens størrelse. Aktuelt er det Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor der er færre end tre læger pr. 1.000 indbyggere.

På anlægssiden fortsætter investeringerne, som blev aftalt i forbindelse med økonomiaftalen sidste år. I 2025 lander regionernes anlægsramme på 3,75 mia. kr. – et beløb, der bl.a. dækker over 800 mio. kr. til investeringer i it og medikoudstyr samt 50 mio. kr. til styrket cybersikkerhed i regionerne.

Senere i 2024 vil regeringen fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, ligesom regeringen til efteråret vil fremlægge en plan for en fuldt finansieret udmøntning af tiårsplanen for psykiatrien i efteråret 2024.

Regionerne havde ønsket en statslig medicingaranti, hvis udgifterne til tilskudsmedicin igen skulle stige markant mere end forventet. Den garanti fik de ikke, men aftalen rummer dog hjælp til bedre styring af de stigende medicinudgifter. Bl.a. får regionernes indkøbsorganisation Amgros mulighed for at forhandle pris på udvalgte behandlingsområder inden for tilskudsmedicin, og Medicinrådet overtager rådgivningen af de praktiserende læger i forhold til ordinering af receptmedicin. Den rolle har Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen hidtil haft, men den ordning udløber i 2025.

Det er ligeledes en del af økonomiaftalen, at der skal udvikles en it-løsning til automatisk vurdering af, om en patient opfylder betingelserne for klausuleret tilskud i Fælles Medicinkort (FMK), og at der skal udvikles en it-løsning, så lægen ved ordination kan se, om et lægemiddel er i restordre.

Som led i aftalen skal regionerne reducere deres udgifter på administration med 0,1 mia. kr. i 2025.

Administrative besparelser

Netop de administrative besparelser bekymrer foreningerne. For de kan komme til at belaste lægerne og dermed ramme tiden til patientbehandlingen.

Susanne Wammen siger:

»Overlægerne slås med mere og mere administrativt arbejde, som tager tid fra patientbehandlingen. Nu skal der spares yderligere udgifter på administration, og hvis det sker ved at afskedige medarbejdere uden at skære i de administrative opgaver, så lander opgaverne hos os, og det vil ikke være til patienternes eller sundhedsvæsenets fordel«.

Samme melding kommer fra Wendy Sophie Schou:

»Vi har brug for de sundhedsadministrative koordinatorer og andre administrative kræfter, for at vi som klinikere kan løfte vores lægefaglige arbejde. I dag er der mange steder alt for mange læger, der bruger for meget tid på administrative opgaver, som andre faggrupper ville kunne gøre mere effektivt«.

Wendy Sophie Schou, der selv er HU-læge i geriatri på Holbæk Sygehus, hæfter sig i sine kommentarer ved ulighedspuljen:

»Som geriater i et område med stor mangel på læger oplever jeg uligheden i sundhed på nærmeste hold. Jeg er derfor glad for, at økonomiaftalen også fokuserer på denne del. I Yngre Læger bidrager vi gerne med konkrete forslag til, hvad der virker til at løse udfordringerne, og vi bidrager også gerne til udmøntningen af puljen«, siger Wendy Sophie Schou.

Camilla Rathcke hæfter sig i sine kommentarer ved, at økonomiaftalen fastholder midler til anlæg på et solidt niveau.

»Vi kommer naturligvis til at holde øje med, at aftalen om investeringer i anlæg dels føres ud i livet og dels rent faktisk sikrer, at man har medicinsk udstyr, teknologi og afdelinger, som er up to date på sygehusene«, siger hun.

Camilla Rathcke peger desuden på, at der stadig ikke er leveret på tidligere økonomiaftalers intentioner om flere speciallæger og øget lægedækning.

Læs aftalen her