Den nye regering vil genindføre 30-dagesbehandlingsgarantien og give mulighed for udredning på privathospitalerne. Privathospitalerne forudser vækst, patienterne er glade, men lægerne forudser, at banale lidelser presses foran alvorlige lidelser.
Hvis patienter ikke kan blive udredt inden 30 dage på offentlige sygehuse, kan de gå direkte til privathospitalerne og blive udredt. Samtidig bliver den nuværende, differentieret behandlingsgaranti ændret, så alle patienter – uanset lidelsens alvorlighed – skal behandles inden 30 dage. Hvis den grænse overskrides, kan patienterne også her vælge behandling på privathospitalerne.
Fakta
Som det første afsnit inden for sundhed i regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« står det nye pejlemærke med ret til hurtig udredning og behandling, men flere læger er skeptiske over for ændringen.
Leif Berner Hansen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, sukker nærmest i telefonen, da han bliver bedt om at vurdere konsekvenserne på hans afdeling.
»Vi har endelig trimmet vores organisation, så vi kan leve op til den nuværende udrednings- og behandlingsgaranti, som fungerer godt. Nu skal vi til det ræs igen, som vi tidligere har haft. Det betyder, at vi hverken kan nå at udrede eller behandle patienterne, og jeg bekymrer mig mest for, at der kan ske et indikationsskred, når patienterne begynder at strømme til privathospitalerne. Mange af mine patienter kan klare sig med fysioterapi eller smertelindring og ikke operation, men privathospitalerne ser patienterne som kunder og ikke som patienter. En patient er en, man skal gøre det bedste for, mens en kunde er en, man skal tjene penge på«, siger Leif Berner Hansen.
Heller ikke ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle, Ejler Ejlersen, er begejstret.
»Når vi ikke længere må differentiere pateinterne, skal vi tage dem i den rækkefølge, de er kommet ind ad døren. Og med mindre vi pludselig får flere læger, risikerer vi at bruge tid på mindre alvorlige lidelser – tid, som vi tager fra patienter med mulige alvorlige lidelser. Lad os nu koncentrere os om de mest syge patienter. Med ændringen parkerer vi vores faglighed, og det er hverken tilfredsstillende for os eller for patienterne«, siger Ejler Ejlersen.
Lad os nu koncentrere os om de mest syge patienter. Med ændringen parkerer vi vores faglighed, og det er hverken tilfredsstillende for os eller for patienterne. Ejler Ejlersen, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle
Netop de negative konsekvenser for medicinske patienter blev illustreret, da Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) i 2011 undersøgte selskabernes holdning til den daværende behandlingsgaranti på 30 dage. Her svarede 71 pct. af de lægevidenskabelige selskaber, at patienter med størst behov ikke kom først i behandling, og samtidig var 72 pct. af selskaberne enige i, at de medicinske patienter blev tilsidesat til fordel for kirurgiske patienter. Og derfor giver det ingen faglig mening at genindføre garantien, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
»En frist på én måned kan lyde som et fremskridt, men er reelt det modsatte. Den giver ikke faglig mening modsat tomånedersfristen, som er fleksibel og sikrer, at de mest alvorlige lidelser skal behandles før andre, og dermed frigiver den resurser til patienter med sygdomme, som privathospitalerne ikke har tilbud til«, siger Andreas Rudkjøbing.
Omvendt er Danske Patienter meget tilfredse med, at venstreregeringen vil ændre forholdene, siger formand Lars Engberg.
»Vi var glade, da den tidligere regering indførte udredningsretten, og er nu meget glade for, at den nye regering vil skærpe kravet til regionerne og gøre det muligt for patienterne at bruge privathospitalerne, hvis ikke regionerne kan leve op til kravet. Det er også godt, at alle nu har en behandlingsgaranti på 30 dage, men da behandlingsgarantien blev indført af den daværende VK-regering fulgte der ikke penge med, og det betød, at man tog penge fra de svage områder som medicinske afdelinger, og det må ikke ske igen. Det vil også stride mod et af regeringens andre ønsker om en målrettet indsat for de medicinske patienter. Så ændringen er ikke gratis«, siger Lars Engberg.
Ifølge Jakob Kjellberg, sundhedsprofessor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) betyder ændringen mere pres på afdelingerne.
»Mens væksten i 2000’erne var på ca. 3,5 pct. er den i dag på omkring 0,6 pct., og med flere patienter hurtigere gennem systemet og lavere vækst vil det ramme afdelingerne i form af større pres. Og det må så betyde en større aktivitet på privathospitalerne«, siger Jakob Kjellberg, der er skeptisk over for udredningsgarantien.
»Et privat marked fungerer kun, hvis man kan afgrænse ydelsen, prissætte den og følge op på, om patienten har fået den. Men jeg ser det som meget vanskeligt at definere, hvad garantien for udredning egentlig dækker. Hvis lidelsen er kompleks, hvad har patienten så ret til, og hvornår skal man stoppe, hvis man ikke kan udrede lidelsen«, siger Jakob Kjellberg.
Som følge af ændringen forventer Jesper Luthman, sekretariatschef i Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, at flere patienter vil blive behandlet på privathospitalerne.
»Med mindre det offentlige selv optimerer driften yderligere, vil ændringen alt andet end lige betyde vækst for privathospitalerne. Men selv om privathospitalerne er blevet beskyldt for kun at tage ukomplicerede patienter, så ændrer det billede sig. Vi står bl.a. for driften af den offentlige smerteklinik på Næstved Sygehus med komplekse patienter, og min vurdering er, at privathospitalerne i stigende grad vil se i mulighederne på det medicinske område. Væksten betyder selvfølgelig, at vi kommer til at ansætte flere læger, men privathospitalerne fylder i dag stadig kun under to pct.« siger Jesper Luthman.
I en skriftlig kommentar til Ugeskrift for læger understreger den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen sætter patienterne før systemet.
»Derfor vil vi igen give patienterne ret til at vælge ventetid fra. Og genindførelsen af en 30 dages behandlingsgaranti vil være et fremskridt for de mange patienter, som i dag er afskåret fra hurtig behandling,« skriver Sophie Løhde og påpeger, at hun altid lytter til kritik fra Lægeforeningen.
»Men jeg har svært ved at se, at det skulle være et tilbageskridt, at patienter, som i dag ufrivilligt må vente på at blive behandlet, får ret til at vælge hurtig behandling. Jeg tror i hvert fald, de fleste vil foretrække at komme hurtigt til, og det er vel også grunden til, at Danske Patienter er positive over for en 30 dages behandlingsgaranti.«
Det flugter med indholdet i kronikken ”Sundhedspolitikken skal opprioriteres” i Berlingske den 20. april i år, hvor partilederne for de fire borgerlige partier, Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti skrev, at de vil tilbagerulle ”alle regeringens forringelser af det udvidede frie sygehusvalg og genindføre 30 dages behandlingsgaranti”:
»På den måde kan vi sikre, at alle patienter uanset pengepung, postnummer eller beskæftigelse igen får mulighed for at blive behandlet gratis på et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige er for lang. Det vil drive ventelisterne endnu længere ned og gøre flere patienter raske hurtigere.«
