Arbejdsmiljø og ulighed
Taktfaste klapsalver fulgte lægeformanden ned fra talerstolen, og skulle Camilla Rathcke en dag vågne op og føle sig som en tungsindig dystermule, så må man da anbefale hende at tænke tilbage på de mange verbale roser, som forsamlingen overrakte til hende, da formandsberetningen kom til debat:
»Tak, fordi du er sådan en god formand… Vi er rigtig glade for dig… En tale, jeg ikke kunne ønske mig bedre... En flot beretning… Man sover trygt om natten med dig som formand… Fantastisk beretning«.
Prioritering, retssikkerhed, arbejdsmiljø og ulighed fyldte også i den efterfølgende debat.
Helga Schultz, forperson i Yngre Læger, takkede for talen og sagde, at det var opmuntrende at høre en tale om ulighed.
»Prioritering er illustreret godt i sagen om behandlingen af patienter med tarmkræft i Aarhus. Alle er oprørte og kede af, at nogle onkologiske patienter ikke nær fik al den behandling, de kunne have fået. Det er jeg enig i, mange er kede af det, men det skriger til himlen, hvor lidt vi taler om alle de psykiatriske patienter, der også kunne få behandling. Men få går op i, om de får den. 600 om året begår selvmord, så man dør også af psykisk sygdom, hvis man ikke bliver behandlet. Det er også prioritering, og det er til at tude over«, sagde hun og mødte lange klapsalver for sit indspark.
Prioritering i forhold til uddannelse fyldte også. Thomas Svare Ehlers fra Yngre Læger pointerede, at de lette patienter, der kommer til det private, er en uddannelsesmæssig katastrofe. Højtspecialiseret arbejdskraft laver banale operationer på privathospitalerne, som de yngre læger burde lave.
Flere takkede også formanden for sit fokus på klagesager. Anja Ulrike Mitchell, FAS, pegede på, at de yngste læger frygter den første klagesag.
»Jeg har lovet, at vi har deres ryg, og hvis der kommer en klage, står vi bag dem«, lød det.
Camilla Rathcke svarede, at debatten om tilsyn og klager er en balancegang.
»Vi kan hurtigt komme til at tale frygten ind i alle. Langt de fleste kommer ikke i berøring med tilsyn. Men for dem, der gør, er det en barsk oplevelse og kan være på et grundlag, der viser sig at være ingenting. Klagesystemet kommer vi derimod alle i berøring med. Vi kan alle lave fejl. Men vi er i god dialog om at forbedre klagesystemet«, sagde hun.
Ifølge Sven Felsby, FAS, hænger prioritering sammen med STPS.
»Det er noget yngre læger tænker på. Hvis de prioriterer anderledes, frygter de STPS. Det er en nødlidende organisation med en defekt kultur. Det påvirker deres rekrutteringsmuligheder. Styrelsen er afkoblet virkeligheden«.
Susanne Wammen, formand for FAS, pegede på vigtigheden i sætte dagsordenen for arbejdsmiljøet.
»Det er et kerneområde, hvis vi skal have en god arbejdsplads. Psykiatere forsvinder ud i det private og flygter pga. arbejdspres, fordi lægefagligheden fylder for lidt i det offentlige. De vægter selvbestemmelse og godt arbejdsklima højt. Vi skal løfte vores offentlige arbejdsmiljø, så vi ikke skubber store ressourcer væk«.
Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS, fokuserede på geografisk ulighed og mangel på specialiseret hjælp tættere på borgerne, og Birgitte Ries Møller, PLO, bragte ligesom mange andre problemer med sundhedsforsikringer op.
»A- og B-patienter fylder for meget hos os. 2,5 millioner er mange, som har en privat sundhedsforsikring«.