»Læger skal gå forrest med prioritering, for vi er bedst til det«

»Mangel på arbejdskraft er så kritisk, at man næsten ikke tør at tage på arbejde. Jeg vågner ofte om natten og har angst. Overvejer jobskifte«.

Med urovækkende citater fra læger indledte Lægeforeningens formand Camilla Rathcke sin mundtlige beretning på dette års lægemøde 12.-13. maj på Comwell i Kolding. Citaterne slog en dyster tone an, og i sin beretning tegnede lægeformanden da også de store udfordringer op, som i øjeblikket trækker dybe ridser i det sundhedspolitiske landkort i Danmark anno 2023.

Mangel på ressourcer og sundhedsfagligt personale, behov for prioritering samt ulighed i sundhed med fokus på sundhedsforsikringer og privathospitaler er velkendte og nærværende temaer for alle læger i Danmark. Temaerne dominerede da også både beretningen og den efterfølgende debat blandt medlemmerne af Lægeforeningens repræsentantskab.

Der blev dog også plads til lægers videreuddannelse og arbejdet med en ny dimensioneringsplan, ligesom Camilla Rathcke adresserede betydningen af lægers fællesskab og vigtige lægeværdier – om forskellen på bare at arbejde som læge og at være læge. Endelig fik arbejdet for lægers retssikkerhed og et bedre tilsyn end det, Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) aktuelt disker op med, både lægeformanden og flere af repræsentanterne til at være særdeles klare i spyttet.

»Jeg vil sige til jer her i dag: I må måle mig på det, og I må dømme mig på det. Jeg slipper ikke kampen, før tilsynet er ændret«, lød Camilla Rathckes løfte til forsamlingen.

Læger skal gå forrest

I beretningen slog Camilla Rathcke en tyk streg under behovet for en skarpere prioritering. Til gengæld fik politikernes trang til at holde skåltaler med løfter om mere og bedre sundhed til alle et par velrettede skud for boven.

Hun appellerede fra talerstolen til sine lægekolleger om at blande sig aktivt i prioriteringsdiskussionen:

»Ét spørgsmål vil være gennemgående i min beretning i dag: Læger skal gå forrest med prioritering, for vi er bedst til det. Hvis vi skal have indflydelse, skal vi mere end blot kommentere – vi skal hjælpe med at prioritere«.

Camilla Rathcke efterlyste en forventningsafstemning med befolkningen, hvor politikerne tør sige, at der ikke er råd til alt i sundhedsvæsenet. Der er behov for at vælge fra.

»Det er helt nødvendigt. Tiden kalder ikke på skåltaler. Tiden kalder på klar besked«, sagde Camilla Rathcke.

Lægeforeningen har da også etableret Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der skal komme med bud på skarpere prioritering for at lette presset på sundhedsvæsenet.

Den nuværende og ikke mindst fremtidige udfordring med rekruttering og mangel på speciallæger og andre sundhedspersoner vil blive den prisme, som vi skal se sundhedsvæsenets udfordringer igennem, lød det fra lægeformanden, der linede tre pejlemærker op for Lægeforeningens arbejde med rekrutteringsproblemer:

Vi skal værne om et sundhedsvæsen, som er til for alle og tilgængeligt for alle – uanset hvad man fejler.

Vi må for alt i verden ikke skabe et A- og et B-hold af patienter.

Vi må for alt i verden ikke smøre højtspecialiserede kompetencer for tyndt ud.

Også Sundhedsstrukturkommissionen, der er i færd med at se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, fik et par lægelige ord med på vejen. For Lægeforeningen er det vigtigt, at fremtidige strukturændringer både kommer til at understøtte lægers arbejde og til at føre til et sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet til patienterne, lød det fra Camilla Rathcke. Så er det mindre vigtigt, hvor stregerne tegnes på landkortet.

Hun understregede, at arbejdet vil medføre markante forandringer for de enkelte læger – uanset om man befinder sig i praksis eller på sygehus:

»Hverdagen vil blive anderledes for os alle… Vi står over for en stor opgave. Men vi har overskud og overblik til at tage aktiv del i forandringerne. Både for vores egen skyld og for patienternes«.

Lægers retssikkerhed og arbejdet med at sikre et bedre tilsyn og klagesystem er en mærkesag for Camilla Rathcke. I oktober 2022 blev evalueringen af tilsynet og strammerpakkens konsekvenser færdig, og af evalueringen fremgik det, at hovedparten af de deltagende læger ikke stoler på, at de bliver behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt.

»Når vi som læger tager ansvar og hjælper med at løse en vigtig samfundsopgave – og ikke mindst, når store forandringer meget snarligt skal varsle et justeret tilbud i sundhedsvæsenet – så skal vi også mødes med tillid«, sagde Camilla Rathcke, der understregede:

»Vi skal have et moderne tilsyn. Det er et ufravigeligt krav. Jeg gik til valg på at få tilsynet gentænkt – så det beskytter patienter, hvor der er brug for det. Men også så det ikke ødelægger lægeliv«.

Arbejdsmiljø og ulighed

Taktfaste klapsalver fulgte lægeformanden ned fra talerstolen, og skulle Camilla Rathcke en dag vågne op og føle sig som en tungsindig dystermule, så må man da anbefale hende at tænke tilbage på de mange verbale roser, som forsamlingen overrakte til hende, da formandsberetningen kom til debat:

»Tak, fordi du er sådan en god formand… Vi er rigtig glade for dig… En tale, jeg ikke kunne ønske mig bedre... En flot beretning… Man sover trygt om natten med dig som formand… Fantastisk beretning«.

Prioritering, retssikkerhed, arbejdsmiljø og ulighed fyldte også i den efterfølgende debat.

Helga Schultz, forperson i Yngre Læger, takkede for talen og sagde, at det var opmuntrende at høre en tale om ulighed.

»Prioritering er illustreret godt i sagen om behandlingen af patienter med tarmkræft i Aarhus. Alle er oprørte og kede af, at nogle onkologiske patienter ikke nær fik al den behandling, de kunne have fået. Det er jeg enig i, mange er kede af det, men det skriger til himlen, hvor lidt vi taler om alle de psykiatriske patienter, der også kunne få behandling. Men få går op i, om de får den. 600 om året begår selvmord, så man dør også af psykisk sygdom, hvis man ikke bliver behandlet. Det er også prioritering, og det er til at tude over«, sagde hun og mødte lange klapsalver for sit indspark.

Prioritering i forhold til uddannelse fyldte også. Thomas Svare Ehlers fra Yngre Læger pointerede, at de lette patienter, der kommer til det private, er en uddannelsesmæssig katastrofe. Højtspecialiseret arbejdskraft laver banale operationer på privathospitalerne, som de yngre læger burde lave.

Flere takkede også formanden for sit fokus på klagesager. Anja Ulrike Mitchell, FAS, pegede på, at de yngste læger frygter den første klagesag.

»Jeg har lovet, at vi har deres ryg, og hvis der kommer en klage, står vi bag dem«, lød det.

Camilla Rathcke svarede, at debatten om tilsyn og klager er en balancegang.

»Vi kan hurtigt komme til at tale frygten ind i alle. Langt de fleste kommer ikke i berøring med tilsyn. Men for dem, der gør, er det en barsk oplevelse og kan være på et grundlag, der viser sig at være ingenting. Klagesystemet kommer vi derimod alle i berøring med. Vi kan alle lave fejl. Men vi er i god dialog om at forbedre klagesystemet«, sagde hun.

Ifølge Sven Felsby, FAS, hænger prioritering sammen med STPS.

»Det er noget yngre læger tænker på. Hvis de prioriterer anderledes, frygter de STPS. Det er en nødlidende organisation med en defekt kultur. Det påvirker deres rekrutteringsmuligheder. Styrelsen er afkoblet virkeligheden«.

Susanne Wammen, formand for FAS, pegede på vigtigheden i sætte dagsordenen for arbejdsmiljøet.

»Det er et kerneområde, hvis vi skal have en god arbejdsplads. Psykiatere forsvinder ud i det private og flygter pga. arbejdspres, fordi lægefagligheden fylder for lidt i det offentlige. De vægter selvbestemmelse og godt arbejdsklima højt. Vi skal løfte vores offentlige arbejdsmiljø, så vi ikke skubber store ressourcer væk«.

Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS, fokuserede på geografisk ulighed og mangel på specialiseret hjælp tættere på borgerne, og Birgitte Ries Møller, PLO, bragte ligesom mange andre problemer med sundhedsforsikringer op.

»A- og B-patienter fylder for meget hos os. 2,5 millioner er mange, som har en privat sundhedsforsikring«.

Læs beretningen her: Formandens mundtlige beretning