Læger skal have adgang til patientjournaler - også efter patienten er sendt videre

En midaldrende kvinde er mistænkt for lungecancer. Det viser billederne på røntgenafdelingen. Hun henvises til udredning på en anden afdeling. Men var det egentlig lungecancer? Det vil den unge KBU-læge gerne vide efterfølgende.

På akutmodtagelsen kommer et barn ind sent om aftenen med et slag mod hovedet. Han observeres for hjernerystelse, men sendes hjem. Men det kunne jo have været en blødning, der først viser sig dage eller uger efter opholdet på akutmodtagelsen. En læge vil derfor vide, om der siden hen kom kontakter til sundhedsvæsenet. Om vurderingen var korrekt.

Sådanne dilemmaer står læger i dagligt. De vil gerne vide, om de gør det rigtige. Men de må ikke søge oplysningerne i den elektroniske patientjournal.

Sundhedsloven dikterer, at lægen kun må læse i den elektroniske patientjournal »i forbindelse med aktuel behandling«.

Læger bryder loven dagligt

Derfor formodes det, at danske læger dagligt bryder sundhedsloven. Fordi de vil finde ud af, om fornemmelsen af en diagnose var rigtig. Fordi de ønsker at lære af patientforløbet. Fordi de ønsker at forbedre det sundhedsvæsen, de arbejder i.

Det vil Yngre Læger have ændret.

Foreningen mener, at det fremover skal være fuldt lovligt for læger, der har været involveret i en patientbehandling, efterfølgende at søge oplysninger i den elektroniske patientjournal.

Yngre Læger foreslår derfor, at de eksisterende samtykkeerklæringer bliver udvidet, så patienten kan give samtykke til, at læger, der har deltaget i diagnosticering, udredning og behandling, efterfølgende læse i patientjournalen, hvis det sker i uddannelses- og udviklingsøjemed:

»Selvfølgelig skal læger ikke kunne læse i patientjournalen efter forgodtbefindende. Men skal vi sikre en patientbehandling med høj kvalitet og sikre, at vi får de dygtigste speciallæger, så kræver det, at lægerne efterfølgende - også når patienten ikke længere er i et aktivt behandlingsforløb hos den enkelte læge - kan gå ind og finde ud af, hvad der skete. Det hedder læring. Og er vel i alles interesse«, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger.

Lægeforening: urimelig situation

Formand for Lægeforeningens lægeansvarsudvalg Ole Nørskov støtter tanken:

»Alle er enige om, at det er en urimelig situation. Som lægeforening skal vi hjælpe medlemmer med at finde et juridisk holdepunkt. Og det må vi nu se nærmere på. Men det er en uholdbar situation, at læger ikke kan følge patienten og få den læring, som det giver - ung som erfaren læge«, siger han.

Danske Patienter støtter forslaget:

»Yngre Lægers forslag lyder umiddelbart godt. Fra et patientperspektiv er det et positivt bud på, hvordan vi kan lave løsninger, der sikrer både sikkerhed i data, men også i behandling og læring. Vi bør kunne lave systemer, hvor patienten kan acceptere eller frabede sig, at læger går ind i deres journal efterfølgende. Det er sådanne løsninger, vi nu bør se på. I stedet for at lade sikkerhedsmæssige argumenter være bremseklods for lægers udvikling og læring må man udvikle nogle sikre systemer, der understøtte dette«, siger direktør Morten Freil.

I sidste uge i Ugeskrift for Læger skrev reservelæge Andreas Lundh, hvordan han i sin turnustid gemte oplysninger fra »udfordrende patienter«, så han senere kunne finde ud af, hvordan det var gået dem. Om han havde givet den rette behandling. Dengang i præ-EPJ-tiden var det svært, men de nye patientjournaler giver fantastiske læringsmuligheder, påpegede han.

Hvis det altså var tilladt ifølge sundhedsloven.

»Efter mit skøn er sundhedsloven så restriktiv, at stort set alle, der er involveret i patientbehandling, overtræder loven dagligt. Dette kalder på en løsning«, skriver Hans Jørgen Kirkeby, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby, i denne uges Replik, se side 451

Han tilslutter sig modellen, hvor det behandlende personale efterfølgende kan indhente relevante journaloplysninger.

Samtykkeerklæring skal sikre adgang

Yngre Læger mener, at § 43 i sundhedsloven giver hjemmel til, at sygehusene udarbejder en samtykkeerklæring, der sikrer, at læger kan indhente oplysninger fra patientjournaler i eksempelvis uddannelsesøjemed. Patientens samtykke bortfalder efter et år og skal derefter indhentes igen, hvis det fortsat skal være muligt at hente oplysninger fra journalen.

»Det er både i lægens og patientens interesse, at en samtykkeerklæring udarbejdes, så der ikke er tvivl om formålet med at indhente oplysningen eller om, hvor længe tilladelsen gælder«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

»I Yngre Læger er vi stærkt optaget af denne problemstilling. Vi vil gerne sikre kvalitet i patientbehandlingen og lære af de ting, som vi laver. Vi skal have mulighed for at se, om vi gjorde det rigtige. Når man lærer af fejl, så hedder det udvikling. Og den mulighed vil vi gerne have«.

Danske Patienter: Datasikkerhed må ikke trumfe læring og behandlingskvalitet

I en tid, hvor patientrejsen involverer mange lægehænder på forskellige afdelinger og hospitaler, bør lægen efterfølgende kunne gå ind og se, hvad der egentlig skete med patienten. Eller hvad patienten egentlig fejlede.

Det mener Danske Patienter, der afviser, at datasikkerhed skal kunne »trumfe« lægers adgang til data med henblik på læring og behandlingskvalitet. Så længe systemet sikrer patienten en mulighed for at kunne sig »nej tak« til, at en behandlende læge efterfølgende går ind og ser i journalen.

»Der er to hensyn ud fra et patientperspektiv. For det første skal der selvfølgelig være sikkerhed i data. Men for det andet og mindst lige så vigtigt, så skal der være sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Forudsætningen for, at vi kan skabe den behandlingskvalitet, der ofte involverer mange sundhedsfaglige aktører, er jo, at de efterfølgende får adgang til sundhedsdata, så de kan se, hvad der skete i forløbet«, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Han fastslår, at lægen også skal have adgang til data, når patienten er ude af lægens hænder, er på en anden afdeling eller på et andet sygehus, så man kan skabe læring ud fra, hvad der sker med patienten.

»Som læge bidrager man ofte kun med en lille del af patientens samlede behandling. Derfor er det så utroligt vigtigt, at man også kan se, hvad sker der med patienten. Hvad har min indsats samlet set bidraget med? Og dér vil det jo ofte være, når man ikke længere aktivt behandler patienten længere«, siger han og fortsætter:

»Vi skal naturligvis være optaget af sikkerhedsproblematikker, og de skal løses, men de må ikke stå i vejen for, at vi får en proces, hvor vi ser positivt på, hvordan vi sikrer en ordentlig sikkerhed, men samtidig skaber adgang til data for relevante sundhedspersoner. I behandlings- og læringsøjemed. I dag har vi logfiler, så man kan spore, hvem der er inde i en given journal, så vi skal ikke være så bange. Og så kan der laves systemer, hvor man godtgør, hvorfor man bruge r eller ser på patientdata og med hvilket formål«.