Børn og teenagere får som hovedregel kun milde symptomer ved COVID-19, hvis de overhovedet får nogen. Dette gælder stadig. Men i de seneste dage er der igen kommet fokus på den sjældne komplikation til coronavirus hos børn og unge, multisystem inflammatory syndrome in children (MIS-C), efter der er beskrevet ophobede tilfælde i Sverige. I foråret blev der beskrevet en del tilfælde fra lande som Italien, USA, England og Frankrig, der havde det højeste smittetryk.
»I Danmark har der været under ti indlæggelser med MIS-C, siden vi via Dansk Pædiatrisk Selskab 1. maj udsendte en »warning« til de 18 danske børneafdelinger om komplikationen, og efterfølgende har vi haft en national overvågning med løbende central indrapportering af disse tilfælde«, fortæller overlæge, ph.d. i infektionspædiatri, Ulrikka Nygaard, fra Rigshospitalets BørneUngeKlinik, der leder det nationale forskningssamarbejde i COVID-19 hos børn.
»Immunsystemet mistænkes for at reagere uhensigtsmæssigt og angribe kroppens egne organsystemer ved MIS-C«, fortsætter hun.
Ulrikka Nygaard pointerer i dette interview, at også de praktiserende læger bør være opmærksomme på symptomer på MIS-C. Den gode nyhed er, at der er en effektiv behandling af sygdommen.
Hvor lang tid går der, fra barnet har haft coronavirus, til symptomerne på MIS-C opstår?
»De internationale publikationer viser, at symptomerne på MIS-C kommer fra en til seks uger efter infektionen, og hovedparten af tilfældene opstår efter ca. tre uger. Da en del børn har en asymptomatisk infektion, er det ikke alle forældre, der er klar over, at barnet har været smittet med coronavirus. MIS-C kan godt opstå efter meget mild eller helt asymptomatisk infektion«, siger Ulrikka Nygaard.
Svenske medier skriver, at knap hundrede svenske børn har været ramt, heraf har en tredjedel været indlagt på intensivafdelinger. Hvor mange børn er der tale om i Danmark?
»Meget få. Vi har haft under ti børn og unge indlagte med MIS-C på de danske børneafdelinger. Det er ikke overraskende, at forekomsten i Sverige er så meget højere end i Danmark, da smittetrykket har været betydelig højere der«.
Feber og højt CRP-niveau
I november 2020 skrev læger fra H.C. Andersen Børnehospital samt Klinisk Immunologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital en kasuistik i Ugeskrift for Læger om det første tilfælde af MIS-C i Danmark. Her fremhævede de de seks diagnostiske kriterier ved sygdommen, der blandt andet omfatter feber, højt CRP-niveau og påvirkning af mindst to organer, herunder affektion af mave-tarm-systemet, hjerte og/eller hud og slimhinder. Forandringerne i hud og slimhinder kan minde om Kawasakis sygdom, og der er i en del tilfælde et vist overlap med denne sygdom, særligt hos børn under fem år.
Hvilke symptomer skal de praktiserende læger være opmærksomme på?
»De seks diagnostiske kriterier er ikke de praktiserende lægers metier. Det er børnelægernes opgave. De praktiserende læger skal holde øje med to kendetegn hos børnene: uforklarlig feber gennem flere dage og markant forhøjet CRP. Selv om det langtfra er alle børn med feber og forhøjet CRP, der har MIS-C, vil vi under alle omstændigheder gerne se disse børn på børneafdelingerne, for børn med feber uden fokus og høj CRP skal udredes. I sådanne tilfælde vil vi altid mistænke bakterielle infektioner, som for eksempel pyelonefritis, og det skal de behandles for. Og nu skal vi altså også være opmærksomme på, at de kan have MIS-C«.
Hvor høj feber skal børn have, og hvor høj skal CRP være, før man mistænker MIS-C?
»Vi taler om børn med persisterende, uforklarlig feber over nogle dage. CRP er ofte meget forhøjet. I et stort amerikansk studie var medianen 250, og alle værdier lå mellem 90 og 360«.
Hvor mange dage skal de have feber, før lægen skal reagere?
»Ifølge WHO’s diagnostiske kriterier skal barnet have haft feber i mindst tre dage, før barnet kan opfylde kriterierne for MIS-C. Feber, som har en oplagt anden årsag, f.eks. forkølelse, skal selvsagt ikke vurderes på en børneafdeling. Feberen skal være vedvarende og uden oplagt forklaring, og så skal de samtidig have forhøjet CRP«.
Immunsystemet overreagerer
MIS-C kan ramme børn og teenagere i alle aldersgrupper, men hvor gamle er børnene gennemsnitligt?
»Når man ser på alle de internationale studier, er medianalderen 8-11 år. Der er altså oftest tale om lidt større børn, men man skal ikke lade sig forblænde af alderen. MIS-C kan forekomme hos børn og unge i alle aldersgrupper. MIS-C er lidt hyppigere hos børn af afrikansk eller latinamerikansk afstamning«.
Hvad er årsagen til MIS-C?
»Hypotesen går på, at coronavirus efter den virale fase »trigger« immunforsvaret og får det til at overreagere. Det er altså immunforsvaret, der reagerer uhensigtsmæssigt på en virusinfektion, som er under kontrol. Når børn og unge får MIS-C, er deres podning for coronavirus ofte negativ som tegn på, at infektionen er overstået, men deres niveau af antistoffer er forhøjede«, siger Ulrikka Nygaard.
I nogle tilfælde er podningen dog positiv, hvilket afspejler, at man kan være PCR-positiv i længere tid efter en overstået infektion.
Hun understreger, at MIS-C er ekstremt sjælden.
»I de første syv måneder af epidemien har vi gennemført et nationalt studie, hvor vi har løbende har registreret alle indlæggelser for COVID-19 og MIS-C. I den periode havde vi kun ét barn med MIS-C. Der er selvsagt kommet flere nu, hvor der er flere smittede børn i Danmark. Ud fra vores nationale forskningssamarbejde og et antistofstudie på børn i Danmark, ved vi, at ca. ét barn ud af 2.500 smittede vil blive indlagt på grund af COVID-19. Det er betydeligt sjældnere, at børn bliver indlagt med MIS-C. Vi kender ikke det præcise tal, men et groft estimat er, at cirka ét barn får MIS-C blandt 20.000 smittede børn«.
Vi har en god behandling
Kan I behandle MIS-C?
»Ja, men i nogle tilfælde er det ikke nødvendigt, fordi sygdommen kan være selvlimiterende. Immunsystemet kan altså i nogle tilfælde »få styr på sig selv«. Vi behandler de børn, der har påvirkning af hjertet, ligesom vi også behandler tilfælde, hvor barnet har haft feber i mere end fem dage, eller hvor sygdommen progredierer«.
Hvad består behandlingen af?
»Den primære behandling er immunglobuliner, svarende til behandlingen af Kawasakis sygdom. Børnene responderer godt på behandlingen, og sygdommen har en god prognose. Nogle af de yngre børn vil både opfylde kriterierne for Kawasakis Sygdom og for MIS-C, men det betyder ikke noget, da behandlingen er ens for de to sygdomme«.
Er det let for børnelæger at diagnosticere MIS-C?
»Det kan give udfordringer. En del af de større børn kommer ind på grund af svære mavesmerter og mistanke om appendicitis. Mavesmerterne kan være så kraftige og umulige at skelne fra appendicitis, at denne tilstand skal udelukkes. Det kan vise sig, at blindtarmen ikke er betændt, men at mavesmerterne skyldes MIS-C. Det skal børnelæger og kirurger være opmærksomme på. Lige nu står vi i en situation, hvor noget, der ligner blindtarmsbetændelse, kan vise sig at være MIS-C efter coronavirus«.
Hvor hurtigt skal børnene i behandling?
»MIS-C er ekstremt sjælden. Sygdommen er ikke hastigt progredierende som nogle bakterielle infektioner. Derfor vil vi også have tid til at vurdere barnet på børneafdelingen, inden vi opstarter behandling med immunglobuliner og eventuelt glukokortikoider. Ofte vil vi påbegynde antibiotika først, da MIS-C i begyndelsen kan være svær at skelne fra en bakteriel infektion, med for eksempel streptokokker eller stafylokokker. Hvis feberen ikke forsvinder, der kommer påvirkning af hjertet og/eller sygdommen progredierer i øvrigt, vil vi opstarte behandling«, siger Ulrikka Nygaard.
Hun slutter med at understrege:
»Heldigvis er det en sygdom, hvor vi har en effektiv behandling«.
LÆS KASUISTIK:
Multisystem inflammatory syndrome in children ved COVID-19-infektion
