Noget stikker ud
Mistanken kan komme, når noget stikker ud, forklarer Hans Christian Kjeldsen. Det kan være læsioner på steder, hvor de ikke burde være.
Nogle gange kommer barnet ofte til lægen med mange forskellige symptomer og skader. Ofte passer sygehistorien ikke rigtigt. De blå mærker er opstået uforklarligt eller usandsynligt.
De alvorlige overgreb er ikke særligt hyppige, så læger skal kunne se dem, når de er der. Det er mønstergenkendelsen, eller når det falder uden for mønsteret og ikke stemmer.
»Hvis et barn er kommet til skade på en mystisk måde, kan man blive mistænksom. Det kan også være de drypvise henvendelser hos os og på skadestuen med små og store skader. De enkelte skader kan være sandsynlige nok, men sammensuriet af dem gør, at vi skal tænke lidt anderledes«, siger Hans Christian Kjeldsen.
Hvad med de børn, der ikke kommer til f.eks. børneundersøgelser og ikke møder op til aftaler?
»Ja, lige der kunne man ønske, at der var tættere kontakt mellem det kommunale og almen praksis. Der er ikke automatisk udveksling af oplysninger. Vi får nogle gange bekymringshenvendelser fra kommunen, men det er en svaghed ved systemet,« siger Hans Christian Kjeldsen og peger på, at PLO har haft fokus på det overenskomstmæssigt, og der er kommet en speciel ydelse for at kalde børn ind, som ikke kommer til børneundersøgelse. Når de endelig kommer, skal man være ekstra opmærksom.
Hvis der er tegn, og læger er i tvivl, kan læger tage kontakt til centre som CBO. I den anden ende af røret kan det være Dorte Lydum Senning, der svarer. Hun får en del af den type opkald og besvarer også opkald fra bagvagten derhjemme.
»Mange ringer til bagvagten, men det er bedre at ringe til en socialpædiater, for det er ikke alle bagvagter, der er lige erfarne. Jeg får ikke ret mange opkald, hvor jeg tænker, at børnene skal ind. Jeg tænker ofte, at de skal lave en underretning. Og så skal den ligge i kommunen«.
Typisk handler opkaldene om bekymrende udsagn, hvor lægen ikke har fundet noget specifikt på barnet, siger socialpædiateren.
Lise Frost påpeger, at mange læger egentlig bare ringer for at få faglig rygdækning og få bekræftet, at de bør lave en underretning. Og det kan være det helt rigtige at gøre, for kommunen har måske fået flere underretninger på det samme barn, og underretningen fra lægen kan være udslagsgivende for, hvad kommunen stiller op med sagen.
Blødninger og brud
På de højtspecialiserede steder som CBO laver lægerne et udredningsprogram for børn, som er viderehenvist fra andre sygehuse.
Det program er målrettet de helt små børn under to år, forklarer Dorte Lydum Senning. Lægerne undersøger barnet grundigt, tager røntgen af totalskelettet for at se, om der er brud. Det gentager de altid efter 14 dage, for hos de små kan der være brud, de ikke umiddelbart kan se. Det er ikke helt sjældent, at lægerne først har et normalt røntgenbillede af totalskelettet og finder et brud 14 dage efter, da det er knoglehelingsprocessen, der kan ses.
De laver også altid øjenundersøgelse. Den skal laves hurtigst muligt. Hvis barnet er blevet rusket, kan der nemlig komme blødninger på nethinden, og de blødninger kan forsvinde i løbet af få timer.
Dernæst laver lægerne en MR-skanning af hjernen for at se, om der er blødning. De tager blodprøver og kigger efter, om blodet ikke størkner, som det skal, så barnet måske bløder mere, end man ville forvente af et lille traume.
»Og vi kigger også på, om barnet har noget, der ligner en knoglesygdom, så det har lettere ved at brække sine knogler. Røntgenlægerne kigger efter, om knoglerne ser rigtige ud i deres opbygning, om noget ligner knogleskørhed«, forklarer Dorte Lydum Senning.
Hvis barnet bliver indlagt med kraniebrud og er ukontaktbar, og hvis man hurtigt kan regne ud, at barnet ikke kan have faldet sig til det, kommer Lise Frost ind i billedet.
Sygehuslægerne laver en underretning til kommunen, og kommunen laver en politianmeldelse. Lise Frost bliver kun involveret, hvis der er en politianmeldelse.
Lise Frost undersøger også barnet for blå mærker, brænde- og bidemærker. Det, der er på huden. Og det er en væsentlig pointe, siger hun.
»Vi har hele huden til at undersøge. Alle læger kan tage tøjet af børnene i forbindelse med en undersøgelse, og det giver meget information. Både i forhold til mistrivsel og vanrøgt: Kommer de i bad? Har de ren ble, får de børstet tænder, har de ubehandlet børneeksem over det hele? Sådan nogle helt generelle lægefaglige ting«.
Det med tøjet gentager alle tre læger flere gange i løbet af interviewet:
»Hvis de har brækket armen, er det ikke nok at løfte op i T-shirten. Det er fint lige at få tøjet af og lytte på hjerte og lunger. Det er der ingen, der undrer sig over, for alle har set læger gøre det«, siger Lise Frost.
Hvis der gemmer sig blå mærker, er placering af skaderne er helt central. Mønster i hovedet, mærker på ørerne eller et blåt mærke på de bløde områder af kinderne kan afsløre et fast tag om kæben.
»Det er så svært at slå sig på øret ved fald. If you don’t cruise you don’t bruise«, siger retsmedicineren.