Der er nye toner på vej i kvalitetsarbejdet. En ny kvalitetsmodel kommer til foråret og der vil komme alternativer til drg-styringen. Kvalitet var emnet for Foreningens af Speciallægers årlige temadag.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE Den nye ældre- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), holder fast i sin forgængers beslutning om at sende sygehusdelen af Den Danske Kvalitetsmodel (DKKM) på pension.
Det er en udskældt model, der hermed forsvinder. Ikke mindst fra lægeside har kritikken været hård – DKKM var bureaukratisk og krævede en masse uhensigtsmæssige registreringsarbejde, mente man.
Nu skal vi have noget nyt.
Regionernes formand, Bent Hansen, formulerede det sådan ved FAS’ temamøde, der havde overskriften ”Kvalitet og kvantitet på samme tid?”:
”Hvis nogen synes, at alle bolde på kvalitetsområdet er i luften i øjeblikket, er det helt forståeligt. Vi er i sandhed i en periode, hvor kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet er under forandring.”
Klodset dansepartner
Bent Hansen siger, ligesom de fleste læger, farvel til DDKM uden tårer.
”DDKM har udviklet sig til en klodset dansepartner,” sagde han, der i stedet ønsker en anden dansepartner. Nemlig lægerne.
”Læn jer ikke tilbage i stolene. Ryk Jer frem og spil ind. Det kliniske ejerskab til kvalitetsarbejdet er afgørende. Vi har hårdt brug for dialog og samarbejde,” lød det manende fra regionsformanden.
Danske Regioner er allerede i gang med at tegne stregerne til den nye kvalitetsmodel på sygehusene. Helt på plads kommer den først til foråret, men Bent Hansen skitserede grundelementerne.
Ansvaret tilbage til lægerne
Overordnet skal der være 5 til 10 nationalt definerede mål, og så må man lokalt finde ud af, hvor man befinder sig i forhold til dem og hvordan de kan opfyldes.
”De nationale kvalitetsmål skal opfyldes, og de skal kunne adresseres af en bred vifte af lokale kvalitetsindsatser. Regionerne og sygehusene skal i gang med at finde ud af, hvordan kvaliteten lokalt kan forbedres, så vi når de nationale mål.”
Der skal ikke være et kontrolorgan a la DDKMs surveyors. Det skal være et mere tillidsbaseret system, lod Bent Hansen forstå.
”Fokus på kvalitet skal ikke være afhængig af, at nogen kommer og kontrollerer os en gang i mellem. Nej, kvalitetsarbejdet skal masseres ind i alle hjørner af sundhedssystemet, så det bliver en selvfølge, at man går på arbejde med det mål for øje at forbedre kvaliteten,” sagde han og konkluderede: ”Vi giver lægerne ansvaret tilbage.”
Fremover vil der ikke være fokus på processen, som der var i DDKM, det er målopfyldelsen, der er det afgørende. ”Det er vigtigt, at vi tillader et betydeligt element af lokal frihed,” sagde Bent Hansen og præsenterede et par nye begreber, som kommer til at præge kvalitetsarbejdet.
Der skal oprettes nogle særlige lærings- og kvalitetsteams, som skal være ”motor” for at lægerne bliver bedre til at lære af hinanden, som Bent Hansen sagde, og bidrage til, at afdelingerne overholder både de lokale og nationale kvalitetsmål. Der skal også indføres kliniske pakker. Det er de behandlingselementer, der skal indgå for at opnå best practice. Indholdet i pakkerne skal defineres af kliniske eksperter.
Værdibaseret styring er også et nøglebegreb. Det betyder, ifølge Bent Hansen, at ”mål og aktivitet og produktivitet skal suppleres med mål for kvalitet og behandlingseffekt for den enkelte patient.” Det vil for eksempel sige, at de økonomiske incitamenter skal understøtte en ambition om størst mulig værdi for patienten. Patientens oplevelse af behandlingens effekt er der efterhånden så stor viden om, at den skal ind i kvalitetsarbejdet. Det drejer sig om – og her kommer endnu et nyt begreb i kvalitetsudviklingen – de såkaldte PROM’er (Patient Reported Outcom Measures). Det er data om den patientoplevede kvalitet, der er indsamlet systematisk og som sådan kan indarbejdes i kvalitetsarbejdet.
Opbruddet i kvalitetsarbejdet, som Bent Hansen talte om, gælder ikke bare kvalitetsmodellen. Også den økonomiske styring af sundhedsvæsenet er under forandring. Den nuværende – takststyringen og drg-systemet - bliver ofte anklaget for at modarbejde arbejdet kvalitetsforbedringer.
En undersøgelse blandt speciallægerne, som FAS havde fået foretaget op til repræsentantskabet, viste at 85 pct. af overlægerne og 75 pct. af de lægelige chefer mener, at drg-systemet bremser kvaliteten i behandlingen. Også det er – måske – på vej ud. Økonomiaftalen, som regionerne indgik med regeringen for 2016, indeholder således en aftale om, at regionerne skal arbejde med alternativer til den nuværende styring. Der er forsøg i gang i regionerne med modeller, der i højere grad end den kendte drg-model skaber incitamenter for kvalitetsforbedringer. Drg-modellen belønner produktion. Udfordringen, som temadagen formulerede det, er, at finde en styring, hvor kvalitet og kvantitet ikke modarbejder hinanden.
Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard var også inviteret som oplægsholder. Han mener grundlæggende, at vi i Danmark ikke får tænkt kvalitet og kvantitet sammen ”på en systematisk måde.” Han redegjorde for de internationale trends inden for kvalitetsarbejde og styringsmodeller i sundhedsvæsenet, hvor det er sammentænkt.
Kaiser Permanente er ikke så hot længere, kan man forstå – det er et amerikansk system med de forskelligheder i forhold til det danske, der ligger i det. Heller ikke modellen, der hedder Triple Aim vækker længere den store beundring. Pay for Performance, derimod, kombineret med data for patientoplevet kvalitet – PROM – gør. Her kan man se til England, som prøver sig med det, flere steder med godt resultat. Her har man defineret, hvilke seks værdier, sundhedsvæsenet skal hvile på.
”Man kunne gøre det samme i Danmark – alle faggrupper skal spørges, både i kommunerne, i praksis og på sygehusene. Det giver et fælles tankegods i hele væsenet.”
Jes Søgaards pointe er, at det er ikke nok at have en økonomiske styringsmodel, der giver incitament til kvalitet frem for produktion. Det skal kobles med data om patienttilfredshed. Han er derfor enig i det spor, som regionerne er gået ind på.
Ledende overlæge Benn Duus, udtrykte let bekymring over, hvor vi er på vej hen:
”Jeg er faktisk tryg ved drg-modellen. Fordi vi den giver objektive data, som vi kan bruge til at sammenligne os selv med fra år til år. Jeg er lidt utryg ved, hvad vi er på vej med.”
Jes Søgaard advarer også mod at smide barnet ud med badevandet. Den takststyringsmodel, vi har i dag, har gode elementer:
”Den kan for eksempel dokumentere over for politikerne den enorme produktivitetsudvikling, sygehusene har præsteret i de senere år. Husk lige det, når I vil af med den,” sagde han.
