Medlemsmøde: Fra kontrol- til forbedringskultur. Det er kernen i det kvalitetsprogram, der skal erstatte Den Danske Kvalitetsmodel. Men for at dette paradigmeskift kan blive til virkelighed, skal lægerne tage medejerskab til kvalitetsarbejdet.
Lægerne var stærkt ombejlede, da Lægeforeningen Nordjylland i går aftes i Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital havde indbudt til møde om, hvad der skal til, for at lægerne sætter sig i spidsen for kvalitetsarbejdet.
Altså det kvalitetsprogram, der skal erstatte den udskammede og nu skrottede danske kvalitetsmodel (DDKM) for hospitalerne.
»Nogle har sammenlignet kvalitetsarbejdet med at vende en supertanker i et badekar. Det her er lægernes chance for at tage kvalitetsarbejdet tilbage. Derfor: Gør det!«, lød opfordringen fra sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling, der var en af aftenens paneldeltagere.
Kvalitetsprogrammet er endnu ikke færdigt. Men det meste ligger fast: det skal give mening for både ledere og medarbejdere samt være patientnært og en integreret del af det daglige kliniske arbejde.
Derfor skal de få, men ambitiøse mål, der fastsættes nationalt, hænge sammen med de kvalitetsmål, der fastsættes ude på de enkelte afdelinger, og ikke konkurrere med disse.
Og der skal udvikles nye faglige indikatorer.
Udgående lærings- og kvalitetsteam bliver en del af kvalitetsprogrammet. De skal bidrage til at løfte kvaliteten og understøtte det lokalt forankrede kvalitetsarbejde. Ligesom de skal sikre, at de gode resultater og viden om, hvad der virker bedst, udbredes hurtigst muligt til gavn for patienter i hele landet.
Men den konstruktion vandt ikke gehør hos flere af de fremmødte.
»Jeg finder det skræmmende, at man vil lave en top down-proces og formulere nye indikatorer uden at spørge specialeselskaberne«, lød det fra en overlæge i salen.
Flere stillede spørgsmål til, hvorfor specialeselskaberne ikke var inddraget.
»Det er vejen at gå for at få lægerne involveret«, lød det bl.a.
»Vi kommer til at registrere lige så meget, som vi har gjort hidtil«. Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner
Ole Bredahl Rasmussen, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, var taget til Aalborg for at berette om, hvordan hans afdeling som resultat af et stykke målrettet kvalitetsarbejde formåede at halvere forekomsten af læsion af endetarmsmusklen ved vaginal fødsel hos førstegangsfødende. Afdelingen blev sidste år kåret som landets bedste fødested.
»En vigtig lære er, at det er nødvendigt med mange data, hvis man skal kunne monitorere en intervention«, sagde Ole Bredahl Rasmussen.
Han delte også bekymringen for, at det er særlige kvalitetsteam, der kommer til at sætte dagsordenen.
Det afviste Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand.
»Vi får et program, der beskæftiger sig med kerneydelsen. Der er ikke tale om en ny top down-øvelse«.
Jakob Krogh, kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriets Center for Sygehuspolitik, fulgte trop: »En top down-proces er så langt fra intentionerne«.
Og så slog Jakob Krogh fast, at nok er ambitionen at gøre op med kontrolkulturen og sikre, at lægerne denne gang tager ejerskab til kvalitetsarbejdet, men:
»Revisortilgangen skal ikke erstattes af ‘fri leg’. Derimod skal vi spørge, om der er nogen, vi kan lære af. Hvor vi gerne vil hen? Og hvilke kompetencer der skal i spil«.
Desuden: »Der vil ikke blive tale om, at vi igangsætter en stor omstillingsproces, for så at gå en anden vej om et par år. Der er bred politisk enighed om, at det her er vejen frem«.
Der var også spørgsmål til, hvordan almen praksis er tænkt ind i det nye kvalitetsprogram. Og her forsikrede Jakob Krogh, at »på sigt vil det her favne hele sundhedsvæsenet«.
Flere tog til genmæle mod den mere eller mindre udtalte mistro til, at lægerne vil tage ejerskab til kvalitetsarbejdet.
Således lød det fra en overlæge fra auditoriet: »Vi bliver tit opfattet som vrisne i forhold til kvalitetsarbejdet. Det, der får læger med i arbejdet, er tal. Men vi trænger til at få adgang til vores tal. Det er demotiverende, når det ikke kan ske«.
Nødvendigheden af tidstro data – navnlig de kliniske databaser – som forudsætning for kvalitetsarbejdet blev fremhævet igen og igen.
Ifølge Erik Jylling skal databaserne gennemgå en kraftig makeover, og han præsenterede kort et nationalt ledelsesprogram for cirka 40 personer, som skal vide noget om kliniske databaser. Men som først og fremmest skal have en »personlighed«, der kvalificerer til at være med i kvalitetsarbejdet.
Faktaboks
Også Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand, efterlyste tidstro data:
»Både dem i journalen og dem i de kliniske databaser. I dag kan det være svært at se, hvordan man performer på den enkelte afdeling«.
Og så slog Andreas Rudkjøbing fast, at det er nødvendigt, at lægerne bliver klædt på til at varetage deres rolle i kvalitetsudviklingen.
»Der er behov for, at vi lærer at arbejde lokalt med kvalitet. Her er der et oplagt uddannelsesbehov, og det skal derfor løftes ind på alle niveauer i uddannelsen – også prægraduat«.
Andreas Rudkjøbing var i det hele taget positiv: »Det bliver et langt sejt træk. Men forstår vi at gribe muligheden, skal det nok blive godt«.
Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, benyttede lejligheden til at give Den Danske Kvalitetsmodel lidt oprejsning.
»Jeg kan ikke lide den retorik, der omgærder DDKM – at den ikke var noget værd. Vi har sikret, at der var styr på papirerne og arbejdsgangene. Men der har været en tendens til, at man lokalt fortsatte ad den vej ved f.eks. at oprette et nyt retningsgivende dokument. Ligesom man mange steder har eksternaliseret kvalitetsopgaven«.
Og så slog Erik Jylling – advarende – fast: »Vi kommer til at registrere lige så meget, som vi har gjort hidtil«.
En overlæge undrede sig i øvrigt over, at man fortsætter med at akkreditere almen praksis og speciallægepraksis »med en gammel model«.
Erik Jylling: »Den model, der anvendes i almen praksis er en tilrettet model. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger – om at mange faktisk har fået ryddet op i tingene«.
