Mangel på sygeplejersker betyder, at lægerne nu i langt større grad end planlagt er kommet i front på Region Hovedstadens 1813 akuttelefon. Det koster 12 mio. kroner ekstra om året.
Ca. hver fjerde opkald til sygeplejerskerne på Region Hovedstadens 1813 akuttelefonen besvares af læger, og på nogle tidspunkter udgør læger halvdelen af bemandingen på akuttelefonen.
"Om natten dækker vi altid halvt med læger og halvt med sygeplejersker. For vi ved, at der går halvdelen af opkaldene alligevel til læger", siger direktør for Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed Freddy Lippert.
Også om aftenen bruger 1813 nu flere læger.
"Der er stadig flere sygeplejersker end læger men ikke som tidligere, hvor to tredjedele var sygeplejersker", siger Freddy Lippert.
Baggrunden er ikke kun det sygdomsbillede, der tegner sig om aftenen og i nattetimerne - dvs. den tidligere lægevagtstid - men også, at vagtplanen ganske enkelt skal hænge sammen. 1813 har nemlig ikke nok sygeplejersker, og derfor må lægerne til telefonen. Det koster på bundlinjen.
Det fremgår af 2. økonomirapport 2015, som er en del af det bilagsmateriale, der ligger til grund for regionens seneste spareplan. Den blev vedtaget tidligere på ugen.
"Akkuttelefonen 1813 lider fortsat under rekrutteringsproblemer, som der arbejdes på at løse gennem rekrutterings- og fastholdelsestiltag, samt nye lønmodeller. Men indtil der opnås en effekt heraf, er der ekstraudgifter, bl.a. fordi der anvendes læger til at tage primæropkald i stedet for sygeplejersker og fordi, der anvendes vikarer", som der står.
Både vikaransatte og læger koster typisk mere end fastansatte sygeplejersker, og det kan aflæses i regnskabet. Nærmere betegnet koster det regionen en mio. kroner om måneden - dvs. 12 mio. kroner om året - mere end det budgetterede, fremgår det.
Faktaboks
Egentlig burde lægerne være fornøjede. Både PLO og Lægeforeningen har længe været stærkt utilfredse med, at sygeplejersker blev sat til at tage de akutte telefonopkald, efter at regionen opsagde den gamle lægevagt pr. 1. januar 2014. De mener, at den opgave fortsat bedst ligger hos læger.
"Der er ikke nogen tvivl om, at hvis 1813 ender med at lade læger visitere syge mennesker på telefonen, så er det et stort fremskridt", siger formand for PLO Christian Freitag, der som tidligere formand for PLO-Hovedstaden har været tæt involveret i forsøgene på at få en aftale i stand med 1813. Et forsøg, der kollapsede i maj.
Der er dog et stort "men".
"Spørgsmålet er, om lægerne har den rigtige uddannelsesmæssige baggrund. Grundlæggende går vi ind for, at det er speciallæger i almen medicin, der skal visitere sygdom", siger Christian Freitag.
Spørgsmålet er, om udviklingen mod flere og flere læger i front på 1813 holder ved. Kommer der flere sygeplejersker, kan lægerne blive flyttet væk fra telefonerne igen.
Vibeke Westh, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Kreds Hovedstaden, mener, at sygeplejerskemangelen er ved at ebbe ud.
”Ledelsen har ikke tidligere gået så målrettet som nu efter at ansætte sygeplejersker, og rekrutteringen har haft vanskelige kår af flere årsager", siger hun.
"Opgaver, funktioner og støtteredskaber står tydeligere nu end ved 1813s start, og det er mit indtryk, at flere sygeplejersker i dag er interesserede i at arbejde med området".
Læs også: Kandidater vil lovgive om 1813-læger
Læs også: Et døgn med en 1813-læge
