Reglerne for palliativ sedering fungerer fint og skal ikke laves om, vil to læger i dag understrege over for sundhedspolitikere på Christiansborg.
Der er allerede gode muligheder for at lindre smerterne for døende patienter, og palliativ sedering sker så sjældent, at der ikke grund til at ændre loven.
Sådan vil budskabet være fra to læger, der i dag er indbudt til at tale til Folketingets Sundhedsudvalg på et lukket ekspertmøde om palliativ sedering.
Ifølge formanden for udvalget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, er det hende selv og Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, der har taget initiativ til ekspertmødet for at få mere viden om brugen af palliativ sedering. Mødet er lukket, fordi ”det ikke skal være et mediestykke”.
Netop Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen har offentligt ytret, at brugen af palliativ sedering ikke ser ud til at blive brugt og derfor vil politikerne gerne have klarlagt, om muligheden skal udvides.
Men det er der ingen grund til, siger Bodil Abild Jespersen, der er overlæge i Det Palliative Team fra Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin og desuden tilknyttet to hospicer.
”Den almindelige symptomlindring kan hjælpe døende patienter i tilstrækkelig grad. Jeg vurderer, at palliativ sedering bliver brugt få gange - en eller to gange årligt på de hospicer, jeg er tilknyttet. Og det er til patienter med voldsomme smerter eller med svær åndenød som eksempelvis lungekræftpatienter. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre loven,” siger Bodil Abild Jespersen.
Forskellen mellem palliativ behandling og palliativ sedering handler ifølge Bodil Jespersen dybest set om omfanget af medicin og graden af, hvor bedøvet patienten bliver.
”Palliativ sedering betyder, at der bliver givet sove- eller beroligende medicin for at lindre en svær lidelse hos en uafvendeligt døende patient med forventet restlevetid på timer til få dage, men vores muligheder i dag for både palliativ behandling og palliativ sedering er gode nok og skal altså ikke ændres,” siger hun.
Fakta
Også Merete Karlsborg skal fortælle om sine erfaringer for politikerne. Hun er overlæge på Bispebjerg Hospital og har i de seneste 25 år arbejdet med den dødelige nervesygdom Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS). I dag er der mellem 400-500 ALS-patienter i Danmark, men Merete Karlsborg har kun en enkelt gang oplevet en ALS-patient, der har haft behov for palliativ sedering.
”ALS-patienter får i takt med udviklingen af sygdommen stigende besvær med vejrtrækningen, og af den grund ophober de kuldioxid i hjernen. Derfor sløver de faktisk sig selv, og derfor har vi kun brug for små doser af morfin og midazolam for at lindre symptomerne. Vi har derfor sjældent behov for palliativ sedering, og af den grund skal loven heller ikke laves om. Jeg har ikke set ALS-patienter lide længere end højst nødvendigt,” siger Merete Karlsborg, der ikke er fortaler for aktiv dødshjælp.
”Jeg møder sjældent ønsket om aktiv dødshjælp hos ALS-patienter, og de nuværende regler giver mulighed for at lindre patienterne i den sidste tid,” siger hun.
Også Bodil Abild Jespersen er modstander af aktiv dødshjælp.
”Jeg ser store etiske problemer med især risikoen for, om patienten føler sig presset til at bede om aktiv dødshjælp. Desuden er det sjældent et ønske jeg møder. Til gengæld møder jeg patienter, der klamrer sig til livet,” siger Bodil Abild Jespersen.
Der er en myte om, at alle kan håndtere en døende patient, men det kræver uddannelse og en stor klinisk erfaring. I dag ved nyuddannede læger stort set intet om den døende patient, og derfor skal det ind i langt højere grad i speciallægeuddannelsen. Bodil Abild Jespersen, der er overlæge i Det Palliative Team fra Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin
Hun ser derimod et langt større behov for at få et højere fagligt niveau i arbejdet med døende patienter.
”Der vil garanteret være historier, hvor patienter ikke får den rette behandling i deres sidste tid. Men det handler ikke om medicinering, men om at personalet ikke har været gode nok. Det at lindre den døende patient er en specialistopgave på lige fod med at være uddannet til at operere i hjernen. Der er en myte om, at alle kan håndtere en døende patient, men det kræver uddannelse og en stor klinisk erfaring. I dag ved nyuddannede læger stort set intet om den døende patient, og derfor skal det ind i langt højere grad i speciallægeuddannelsen,” siger Bodil Abild Jespersen.
For Merete Karlsborg er det især samarbejdet med lægerne fra de palliative teams, der kunne blive meget bedre.
”De palliative læger på hospitalerne ser ikke andet end cancerpatienter og har ikke udgående funktion til andet end cancerpatienter, så derfor har vi meget lidt samarbejde med dem,” siger Merete Karlsborg og fortsætter:
”Det handler selvfølgelig også om, at vi skal have mere erfaring med palliation og være mindre berøringsangst over for at snakke om døden. For det er ubehageligt at tale om døden, hvis ikke man kender patienten eller hvis det kommer bag på patienten. Det er ikke noget, man bare lige gør og kræver, at man har noget erfaring. Det kunne være rart at kunne bruge de palliative specialister noget mere, når vi har dårlige ALS-patienter indlagt på hospitalet, for så ville forløbet helt sikkert være bedre for patienterne,” siger Merete Karlsborg, der understreger, at der er et fint samarbejde med hospicer til både indlæggelse af ALS-patienter og til de patienter, der ønsker at dø i eget hjem.
Læs også: Aktiv dødshjælp skal fortsat være forbudt
Ugeskriftets Podcast: Læger og døden
Ugeskriftets Podcast: Kvindelig læge: Min mand døde med aktiv dødshjælp
