Læger uden Sponsor mindre stejl over for samarbejde med industrien

Netværket Læger uden Sponsor, der blev etableret i 2005, har børstet støvet af sig og indleder nu et nyt kapitel.

Fremover tegnes det ikke længere af en kreds af kontaktpersoner, men af en valgt bestyrelse. Et online-bestyrelsesvalg er lige gennemført, og de nye vedtægter blev enstemmigt godkendt, oplyser speciallæge i akutmedicin, intern medicin og reumatologi, Mats Lindberg, der siden begyndelsen har været frontfigur i netværket.

»Udover at vi er blevet en demokratisk organisation, vil Læger uden Sponsor fremover være mere pragmatisk og dialogsøgende. Vi vil gerne have en respektfuld dialog - også med kolleger, som har et samarbejde med industrien.

Vi accepterer, at visse former for samarbejde med industrien kan være nødvendigt og formentlig også ønskeligt set fra et samfundsperspektiv. Vi skal som læger selvfølgelig deltage i kliniske forsøg. Men det er helt afgørende, at lægers primære loyalitet ligger hos patienterne og samfundet og ikke hos industrien.

Det kunne f.eks. opnås, hvis offentligt ansatte lægers samarbejde med industrien foregår som led i deres ansættelser, og honoraret tilfalder arbejdsgiveren. Det betyder, at det er regionerne, og ikke den enkelte læge, der indgår en kontrakt med industrien«, siger Mats Lindberg.

Er I blevet industrien venligere stemt?

»Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Men vi er blevet mere pragmatiske over for vores kolleger.

Medicinalindustrien har en funktion at udfylde, og dens repræsentanter er ikke onde mennesker, men vi har forskellige interesser.

Medicinalfirmaernes helt legitime formål er at skaffe overskud til deres aktionærer, og deres eneste formål med at hjælpe patienter eller sponsorere lægers kongresrejser er, at de tjener penge på det. Det skal vi ikke glemme«.

Udvider medlemskredsen

Som lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt stiftede Mats Lindberg sammen med praktiserende læge Inga Marie Lunde i sin tid Læger uden Sponsor for at fremme lægers uafhængighed af medicinalindustrien.

De 30 læger, som netværket kunne mønstre ved sin stiftelse, er siden vokset til langt over 200 læger – især mange praktiserende læger – samt medicinstuderende, der anerkender, at læger, uanset hvor veluddannede de måtte være, påvirkes af industriens penge og reklamer. Og målet er fortsat at bidrage til bevidsthed om interessekonflikter i sundhedsvæsenet og sammen kæmpe for industriuafhængig forskning og patientbehandling.

Kan du godt forstå, hvis nogen finder det mærkeligt, at Læger uden Sponsor nu vil organisere medlemmer, der har et samarbejde med industrien. Burde I ikke skifte navn?

»Jo, ud fra vores navn, kan jeg godt forstå, hvis nogen studser over det. Vi har drøftet andre muligheder – f.eks. at sætte Læger uden Sponsor i citationstegn. Men vi har valgt at beholde navnet, da det er fængende og i løbet af årene er blevet et kendt »brand«.

For cirka ti år siden indførte vi den regel, at et medlem ikke måtte stå på Lægemiddelstyrelsens liste over læger med tilknytning til industrien. Men den regel går vi nu væk fra, fordi den medførte, at flere gode kolleger var nødt til at melde sig ud, fordi de i deres offentlige ansættelse var investigatorer i industrifinansierede kliniske forsøg – dog uden personligt at få en krone for det.

Et medlem meldte sig ud, fordi det var nødvendigt for ham at deltage i et sponsoreret kursus for at få lov til at udføre operationer i sin hoveduddannelse i kirurgi.

En anden forlod os, da han skulle i gang med en ph.d., der var delvis kommercielt finansieret.

Det er en virkelighed, som vi gerne vil arbejde os væk fra, men vi må acceptere, at det er sådan, virkeligheden ser ud i dag«, siger Mats Lindberg og tilføjer så:

»Man kan opfatte navnet Læger uden Sponsor som selvglorificerende, men mange læger – måske de fleste – er nok ret enige i det, vi mener og arbejder for«.

Men hvor går grænsen for, hvornår et samarbejde med industrien ikke er foreneligt med at være medlem hos jer?

»Et medlem i Læger uden Sponsor bør ikke modtage personlige honorarer eller andre goder fra en virksomhed, som kan tjene penge på lægens kliniske beslutninger – dette er ret indlysende.

Det fremgår også af vedtægterne, at vores medlemmer skal deklarere relevante interessekonflikter, og at udtalelser om præparater eller andet skal være videnskabeligt funderet og ikke farvet af kommercielt spin«.

Efterlyser bl.a. onkologer

Er det op ad bakke at være kritisk over for medicinalindustrien i en vaccinetid, hvor den nærmest indtager en form for heltestatus?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er godt, der er kommet vacciner som et resultat af samarbejde mellem universitetsforskere og industri, men det ændrer ikke på, at industrien har ganske andre interesser end lægestanden, patienterne og det offentlige.

Faktisk kunne det være interessant at have læger med i vores netværk, som samarbejder rigtig meget med industrien set i lyset af vores fokus på, hvordan vi styrker lægers forhandlingsposition i dette samarbejde.

I dag er det især sygehusspecialer som onkologi, reumatologi og neurologi, som industrien er »gavmild« mod og tjener store penge på. Vi ser derfor gerne flere læger fra de specialer som medlemmer i vores netværk.

Det kunne også være interessant for os at samarbejde med patientorganisationer for at sikre, at patienterne får adgang til neutral information om behandlingers effektivitet samt fordele og ulemper ved at deltage i kliniske forsøg.

Som det er i dag, er det jo ofte kun den læge eller afdeling, som modtager penge fra industrien, der informerer patienterne«.

Hvor har I sat aftryk indtil nu?

»De praktiserende lægers efteruddannelse må ikke være sponsoreret, hvis de vil modtage refusion fra efteruddannelsesfonden.

Dansk Psykiatrisk Selskab har valgt at holde sponsorfrie årsmøder.

Medicinrådet har skrappe regler – især habilitetsregler.

Et kort stykke tid så det endog ud til, at vi ville få sponsorfri, arbejdsgiverbetalt efteruddannelse i Region Syddanmark.

Og ja, Ugeskriftet bringer ikke længere lægemiddelannoncer – måske har vi bidraget lidt til det«.

»Meget, der mangler at blive sagt«

Victor Hvingelby blev cand.med. i sidste uge, medlem af Læger uden Sponsor tidligt på studiet og er netop valgt ind i bestyrelsen.

»Der er fortsat meget, der mangler at blive sagt, når det kommer til samspillet med medicinalindustrien. At kunne deklarere, at man er medlem af Læger uden sponsor, giver gennemsigtighed i forhold til kolleger og patienter – jeg er ligefrem blevet spurgt af patienter, om jeg er medlem.

Selv om mange læger har en holdning til samarbejdet med industrien, er der en tendens til, at det bliver skubbet i baggrunden af dagligdagens trummerum. Desuden er der mange samarbejder, som kan være meget diskrete og derfor svære at få øje på.

Derfor er der brug for et netværk som vores«, siger Victor Hvingelby og fortsætter:

»Det er jo ikke sådan, at de forskningsresultater, man når frem til, efter at have samarbejdet med industrien, nødvendigvis er diskutable, men samarbejdet er vigtigt at italesætte. Hvad betyder et sådant samarbejde for de anbefalinger, man fremsætter?«.