Det drøftes hen over en ældre kollega, der bliver hjerteopereret. Han er i narkose og må med mellemrum have stød, når hjertet sætter ud. Men pludselig får han nok af al den snak om priser på hotelværelser, han farer op, så blodet pisker ud af hjertet og skælder de yngre kolleger ud: Vi gør, som det passer os, verden er stor. Han er fra en anden generation og orker ikke al den snak om moral og etik og priser på hotelværelser.
Hvor går grænserne?
”Justitsmord”, lyder det, da den første overlæge bliver fyret.
”Sjusk ja, men svindel, nej. Læger er ikke bogholdere, vi har andre ting i hovedet”.
Men det er kun starten, og undervejs frem mod det endelig angreb, bliver publikum belært om lægers barske arbejdsforhold, om forskellen på bundne og frie forskningsmidler, om at fastholde dygtige speciallæger, om manglende tillid og om nævenyttige journalister, der stort set ikke aner, hvad det hele handler om.
Satiren er tyk, men giver også plads til eftertanke og rum for nuancer, for hvad er det egentlig, vi griner af? Der er duel på håndvask i operationsstuen, der er den afklædte læge i mediemaskinens talkshow, og der er den skadefro kollega, for det var nu også irriterende, at den ellers populære kollega så ofte kunne spise på Michelin-restauranter. En enkelt gang kan gå an, men så tit…
Og som stykket skrider frem, opbygges et spændingsfelt med elementer som moral, etik, godt indarbejdede kulturer og gråzoner. En overlæge har brugt mange tusinde forskningskroner på en familieferie, men skal andre kolleger så spare få hundrede kroner på at flytte til et billigt hotel ved konferencen og dermed undvære gode kollegers fagligt berigende samvær? Hvor går grænserne?
”Jeres bilagsparanoia kan koste liv”, brøles der.
Men angrebene buldrer i det fjerne, fjendtlige tropper rykker nærmere, pressen har nye afsløringer på vej, og ingen kan vide sig sikker. Og mens lægerne farer fortvivlede rundt for at undgå kugleregnen, skæres spørgsmålet ud i pap: Skal dygtige, uundværlige overlæger, som vi alle er afhængige af, have lov til mere end andre? Er de under Gud og over loven?
Særegen forvaltningskultur
Titlen på teaterstykket stammer efter sigende fra en kilde, der udtalte sig anonymt til journalist Morten Pihl, da han udarbejdede artikelserien Lægernes Store Tag Selv Bord i Jyllands-Posten. En artikelserie, han i 2014 fik Cavling-prisen for, og som har inspireret teatergruppen Von Baden til stykket Under Gud, Over Loven. Efter at Rigsrevisionen var gået ind i sagen, betegnede formand for statsrevisorerne Peder Larsen i februar 2015 kritikniveauet som det næsthøjeste:
”Der er tale om en ganske, ganske særegen forvaltningskultur, hvor man gør noget, som ikke kan lade sig gøre eller ikke bør kunne lade sig gøre andre steder i samfundet og forhåbentlig heller ikke fremover på hospitalerne”, sagde Peder Larsen til Jyllands-Posten.
Som en kommentar til Rigsrevisionens rapport udtalte daværende formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen i en pressemeddelelse, at den viste udbredte og alvorlige problemer:
”At regler og kontrol har manglet kan ikke undskylde bevidst misbrug. Men denne mangel er en forudsætning for, at de meget omtalte eksempler på misbrug af forskningsmidler har kunnet opstå. Det har været alt for nemt at komme i uføre”, sagde Lægeforeningens daværende formand.