Lægerne er ikke i tvivl: Klinisk basisuddannelse bestået

Havde det været en reel eksamen, ville karakteren for den kliniske basisuddannelse, afløseren for turnus, lande på lidt over middel. Ikke prangende, men klart bestået.

Det viser den første aftageranalyse, som Sundhedsstyrelsen har foretaget af den nye lægeuddannelse. Undersøgelsen offentliggøres i dag.

Fire ud af fem uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger mener, at KBU-lægerne efter endt forløb er kvalificerede til at begynde i en introduktionsstilling i nogen, høj eller meget høj grad. Men med klar vægt på »i nogen grad«.

»Det er glædeligt, at der er så stor tilfredshed med basislægerne«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Birte Obel og fortsætter:

»Vurderingen er omkring middel og over. Og det er ikke overraskende, da det altid tager tid at vænne sig til en ny ordning og få overstået ,børnesygdommene`«.

Ifølge undersøgelsen er KBU-lægerne i stand til at fungere på et grundlæggende niveau i forhold til de i uddannelsen opstillede syv lægeroller og har opnået de nødvendige kompetencer. Kun evnerne som leder halter en smule i den nye lægeuddannelse.

Resultatet glæder også formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz:

»Når man tænker på al kritikken af KBU-lægernes manglende kompetencer, kan vi altså ikke være andet end tilfredse med resultatet«, siger hun.

Mange af de afdelinger, der modtager KBU-læger i introstillinger, har også kun i ringe grad måttet ændre på eksempelvis arbejdstilrettelæggelse, vagtplanlægning, introduktion til afdelingen og mængden af supervision.

Det tolker Sundhedsstyrelsen som, at de ansættende afdelinger langt hen ad vejen er trygge ved de nye basislæger.

Undersøgelsen viser dog også - måske ikke overraskende - at de afdelinger, hvor lægerne er mest kritiske over for KBU, også er dem, hvor der er sket flest ændringer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er resultatet af undersøgelsen, hvor mere 1.300 læger har svaret, »tilfredsstillende« på nuværende tidspunkt godt to et halvt år efter ordningens start.

»Men der er da plads til forbedringer. Vi tror dog, at tilfredsheden vil stige yderligere, når den kliniske verden har vænnet sig mere til basislægerne«, siger Birte Obel.

YL: Ophold i akutmodtagelser nu

Yngre Læger hæfter sig ved, at næsten ni ud af ti af de adspurgte læger er enige i, at KBU skal indeholde forløb på en akutafdeling. Kun to procent er direkte uenige:

»Vi er rigtig glade for, at de modtagende læger støtter vores politiske ønske om, at alle skal have ophold i den fælles akutmodtagelse. For at sikre en god, velafbalanceret og ensartet KBU burde det ske i det første halvårsophold. Når vi nu er enige med aftagerne, må vi håbe, at Sundhedsstyrelsen tager ved lære og får det indført som et fast element«, siger Lisbeth Lintz.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har akutmodtagelserne et »overordentligt stort uddannelsespotentiale« med det store flow af uselekterede patienter.

»Derfor vil det være oplagt, at inddrage disse i KBU'en. Jeg kan dog godt være bekymret over, at der kan blive vældig trængsel i de fælles akutmodtagelser, hvis alle basislæger skal have et akutforløb«, siger Birte Obel.

Næsten ni ud af ti adspurgte læger savner turnusordningens 18 måneder. Det overrasker ikke Lisbeth Lintz, der kalder synspunktet »klassisk vanetænkning«:

»Når de generelt set konkluderer, at KBU-lægerne er dygtige nok og har opnået de overordnede kompetencer, som de skal på et år, hvorfor så forlænge KBU med seks måneder? Det er jo ikke rationel brug af uddannelseskapaciteten«, siger hun.

Rapporten skal nu forelægges Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og ministeriet.

»Vi håber, at rapporten vil skabe debat i de faglige miljøer, så vi kan få justeret KBU'en, så den matcher behovet. Hvorvidt internmedicin - som det fra visse sider har været fremført - skal være obligatorisk i alle forløb, må diskuteres i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse«, siger Birte Obel.

Indtil nu har omkring 1.200 læger gennemført KBU.

Sociale kompetencer er det vigtigste

Din fremtid afhænger af én ting, kære KBU-læge: Den personlige samtale, der kan sikre dig en introduktionsstilling.

Det er konklusionen i Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte evaluering af den kliniske basisuddannelse, der er fortaget blandt de mere end 1.300 uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger.

Hele 41 procent af lægerne fastslår, at forløbet af den personlige samtale er det vigtigste. Dernæst følger anbefalinger fra kolleger eller andre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det glædeligt, om end ikke overraskende, at den personlige samtale og anbefalinger vægtes højest:

»Det kan være, at vi så kan få aflivet myten om, at bestemte KBU-forløb udelukker KBU-lægerne fra stillinger inden for bestemte specialer«, siger Birte Obel.

Hun henviser til den debat, der har været om, hvorvidt intern medicin burde være et obligatorisk element i KBU'en.

Men undersøgelsen tyder dog på, at netop sammensætningen af KBU ikke er helt ligegyldig for alle de modtagende afdelinger. 12 procent af lægerne her mener, at sammensætningen af specialer under KBU er altafgørende, når de skal ansætte en KBU-læge i en introduktionsstilling.

Og fire ud af ti siger ligefrem, at de i »høj grad« eller »meget høj grad« lægger vægt på, at introduktionslæger inden ansættelsen har erfaring inden for afdelingens speciale.

På afdelinger med tværgående diagnostiske specialer lægger man dog mindst vægt på erfaringer.

»Uanset resultatet oplever vi, at yngre læger, der søger introduktionsstillinger, bliver diskrimineret, især hvis de mangler internmedicin. Derfor mener vi fortsat, at vi bliver nødt til at tage konsekvensen og harmonisere KBU-forløbet, så ingen oplever denne diskrimination«, siger Lisbeth Lintz.