Skip to main content

Lægerne samles om børnene på BørneRiget

Arkitektkonkurrencen til det nye byggeri »BørneRiget« på Rigshospitalet er netop skudt i gang. Her skal børn, unge og fødende samles i én bygning – en gevinst for både patienter og læger. Byggeriet forventes færdig i 2023.

Overlægen Kaare Engell Lundstrøm er sikker på, at det nye byggeri bliver en gevinst for både medarbejdere og forældre. Foto: Claus Boesen
Overlægen Kaare Engell Lundstrøm er sikker på, at det nye byggeri bliver en gevinst for både medarbejdere og forældre. Foto: Claus Boesen

Christine Løvgren Spanggaard, cls@dadl.dk

31. aug. 2016
6 min

Det nye hospitalsbyggeri på Rigshospitalet med arbejdstitlen »BørneRiget« vil samle alle børn, unge og fødende under ét tag. På den måde vil man sammensmelte forskning, uddannelse og det kliniske arbejde, forklarer Bent Ottesen, der er projektdirektør for byggeriet.

»Problemet i dag ligger meget i de fysiske rammer. Ambitionerne er vokset ud af det nuværende, og hvis vi skal give den bedste behandling, skal vi også være med i frontlinjen forskningsmæssigt. Samtidig skal vi have et kanongodt uddannelsesmiljø for at tiltrække de bedste læger«, forklarer han.

Overlæge på BørneUngeKlinikken, Kaare Engell Lundstrøm, ser meget frem til at få sine patienter samlet med andre indlagte børn og unge på hospitalet.

»Den simple faktor, at alle bliver samlet inden for et mindre, geografisk område, er en kæmpefordel for både patienter og personale«, fastslår han.

Lægerne til patienten

En af visionerne for byggeriet er, at lægen skal komme til patienten – den såkaldte pitstop-filosofi. Derfor skal personalet bevæge sig mere rundt og udføre en stor del af behandlingen på de enkelte stuer. Det giver lægerne en helt anden måde at arbejde på, hvilket allerede skaber lidt bekymring i krogene.

»Når man skal ændre på en arbejdsgang, skaber det altid en vis uro, og der stilles spørgsmål som: 'Er det ikke mere besværligt?' og 'er det nu den rigtige måde at udnytte min ekspertise på?'. Samtidig er alle enige om, at vi skal lave om på den måde, som vi i dag sender patienterne rundt i systemet på. Nogle børn har i dag mange hospitalsbesøg og mange kontakter med os, og det vil vi gøre bedre«, forklarer Bent Ottesen, der altså understreger, at færre besøg og større sammenhæng i børnenes behandlingen er i fokus for det nye projekt.

Klinikchef ved BørneUngeKlinikken, Karen Vitting Andersen, oplever også usikkerhed i sin personalegruppe og medgiver, at forandringen vil være svær i starten.

»Der skal laves nye rutiner og tænkes på en anden måde, så selvom de nye metoder er til det bedre i det lange løb, er al forandring svær. Ligegyldigt hvor godt man forbereder sig, vil der være en overgangsperiode«, forklarer hun.

Udfordrende forløb

I udviklingen af det nye BørneRiget har man forsøgt at involvere både patienter, familier og alle led i den faglige kæde. Men der har ikke kun været brede smil og enighed. Så snart der blev trykket på startknappen, oplevede Kaare Engell Lundstrøm, at udfordringerne meldte sig.

»Selve samarbejdet mellem lægerne har været udfordrende. Nogle er bange for miste magt og indflydelse. Man har sin egen lille verden, som man beskytter, og den verden, er man bange for, vil gå tabt ved at blive integreret med de andre afdelinger«, forklarer han.

I det nye byggeri vil afdelingerne stadig være separate, men placeret tættere på hinanden. En forandring er dog, at gynækologien vil forblive i voksenregi og dermed blive fysisk adskilt fra obstetrikken, der flytter med børnene over i de nye rammer. Samtidig vil især nogle af kirurgerne holde fast i deres tilknytning til de nuværende voksenafdelinger.

»Det er meget vigtigt, at kirurgerne er forankret i deres grundspeciale. Så de vil være en del af fællesskabet på BørneRiget, og børnene vil møde dem der, men de holder fast i tilknytningen til grundspecialet, for at holde fast i deres faglighed«, forklarer Karen Vitting Andersen.

Børnene og de unge i fokus

Projektdirektør Bent Ottesen er alt i alt overbevist om, at den nye model bliver positiv for alle involverede, da alle er enige om, at målet er at give børnene og familierne den bedste behandling og oplevelse.

»Vi har taget udgangspunkt i patienterne hele vejen igennem. De har været med til at forme projektet fra dag ét. Det har været en meget givtig måde at arbejde på, hvor patienterne har givet input, som vi ikke selv ville komme i tanke om«, fortæller han.

Kaare Engell Lundstrøm ser samtidig store kollegiale fordele i den nye model.

»Når man kommer meget rundt, vil man på en anden måde se hinanden og ikke bare tale i telefon. Det gør, at man får en personlig kontakt, og at samarbejdet bliver bedre. Så jeg ser det som en stor fordel, at vi skal bevæge os mere«, siger han.

Mere og bedre forskning

Den geografiske samling og de mere direkte personlige relationer forventer Bent Ottesen også vil føre til mere og bedre forskning. Forskningsenhederne skal nemlig flytte ind og placeres centralt i bygningen. Og det vil forhåbentlig skabe nye idéer.

»De gode forskningsspørgsmål opstår ude ved kaffemaskinen«, forklarer han.

Kaare Engell Lundstrøm glæder sig også til at komme tættere på forskerne, som bliver mere synlige i hverdagen, og dermed bliver hans kollegaer på en helt ny måde.

»Jeg tror bestemt, at vi får mere og bedre forskning ud af det. Jeg forventer, at vi får et bedre samarbejde mellem klinikere og forskere, som blandt andet vil gøre det lettere at rekruttere patienter. Den personlige relation, tror jeg, vil give en anden velvilje fra klinikerne«, forklarer han.

Faktaboks

Fakta

Vi må ikke gå i stå

Selvom BørneRiget først står klar i 2023, begynder forberedelserne allerede nu. Nogle teknologiske løsninger vil f.eks. blive afprøvet, så personalet på forhånd er fortrolige med det, inden det tages i brug i det nye byggeri. Det forklarer klinikchef ved Obstetrisk Klinik, Morten Hedegaard.

»Vi håber at kunne bruge årene fra nu, og frem til byggeriet står færdigt på at finde løsninger på afgrænsede problemstillinger, som vi måske kan afprøve. For eksempel belysning på fødestuerne, hvor dæmpet lys er ønskværdigt, når alt skal foregå naturligt, mens gode lysbetingelser er nødvendige i mere akutte situationer«, siger han.

Kaare Engell Lundstrøm er enig i, at det er vigtigt at afdelingerne husker at bevare deres fremdrift.

»I mellemperioden frem til 2023 skal vi være opmærksomme på, at det ikke kun kommer til at handle om det nye byggeri, men at vi bliver ved med at udvikle os og bevare vores drive. Vi skal opretholde gnisten, så det ikke bare bliver at holde skruen i vandet«, fastslår han.

BørneRiget er delvist finansieret af Region Hovedstaden, der har bevilliget 1,4 mia. kr. Derudover har Ole Kirks Fond doneret 0,6 mia. kr.