Lægerne vil have ambitiøs og bred folkesundhedslov

Danskerne skal have flere sunde leveår, mener Lægeforeningen, og derfor skal den folkesundhedslov, som politikerne skal i gang med at forhandle om, også være ambitiøs, siger formand Camilla Rathcke.

I samarbejde med Dansk Selskab for Folkesundhed, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Erhverv og DGI har Lægeforeningen lavet papiret »Folkesundhed – er et fælles ansvar« med anbefalinger og fakta til politikerne på Christiansborg.

At der skal komme en folkesundhedslov, er aftalt i forbindelse med sundhedsreformen. Målet er at mindske uligheden og styrke sundheden både psykisk og fysisk.

»Det kan f.eks. være gode rammer for motion og bevægelse i dagligdagen. Det kan også være røg- og nikotinfri miljøer eller partnerskaber om trivsel og sundhed med lokale ungdomsuddannelser, hvor der arbejdes systematisk med at skabe sunde vaner, inkluderende fællesskaber og god alkoholkultur«, står der bl.a. i reformteksten.

Vi har spurgt Camilla Rathcke, hvorfor der var behov for at aflevere et papir til politikerne.

Hvorfor afleverede I det her papir i Folketinget?

»Det er vigtigt at signalere, at en folkesundhedslov skal være ambitiøs. Den skal have nogle konkrete elementer. Der skal være målsætninger. Vi ved, at partierne bag reformen snart skal mødes for bl.a. at drøfte en folkesundhedslov, så derfor synes vi sammen med de andre medunderskrivere i det her brev, at der var behov for et lille opråb fra vores side«.

Hvorfor er der behov for et opråb – det står jo allerede i sundhedsreformen, at der skal komme en lov?

»Det, der står i reformen, er ret ukonkret og jo ikke hugget i sten. Vi vil gerne i fællesskab pege på og forsøge at påvirke, at der er behov for en bredere indsats end at tænke forebyggelse i en ren kommunal kontekst. Der er behov for, at vores myndigheder både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau løfter i fællesskab med forskelligartede initiativer, så vi reelt kan komme et nyt sted hen med folkesundheden«.

Frygter I, at loven ikke bliver ambitiøs nok?

»Ja, vi kunne godt frygte, at den ikke bliver ambitiøs nok, fordi man kan have alle mulige partipolitiske meninger om, hvilken retning man skal gå i forhold til folkesundheden. Vi kan godt være bekymrede for, at man enten ender i laveste fællesnævner eller med nogle elementer, der reelt ikke kommer til at gøre den store forskel. Det ville vi synes, var en skam, når man nu endelig har italesæt ambitionerne fra politisk hold«.

Hvad er det, I konkret efterspørger?

»Det mest konkrete er vores målsætning for flere sunde leveår. Her foreslår vi, at man har som mål, at danskerne i 2040 har fem år mere, der er sunde og knap så sygdomstunge. Vi siger også, at de tiltag, der bliver sat i værk, enten skal stå på kendt viden, eller også skal vi have etableret ny viden, så vi sikrer, at det, vi gør, rent faktisk vil have en effekt. Deri ligger så, at der jo i forvejen er en masse viden om, hvad der vil virke i forhold til den generelle folkesundhed.

Vores papir indeholder også en række tal, som peger på, hvad det er for nogle problemstillinger, vi har lige nu, hvad angår alkohol, nikotin, mistrivsel osv. Det ville da være oplagte steder at starte, selv om folkesundhed stikker endnu dybere«.

Hvilken rolle skal Lægeforeningen spille i forhold til den her lov?

»Vi skal positivt understøtte det, der kommer, og selv komme med forslag til, hvilke veje man kan gå. Vi repræsenterer jo en masse medlemmer, som har en virkelig stor eksakt viden på rigtig mange forskellige felter, som man kan bringe i spil«.

Lægeforeningen har jo talt forebyggelse nærmest altid, så hvad betyder det, at det nu ligger på tegnebrættet, at der kommer en lov?

»Det betyder rigtig meget. Det er meget positivt, at vi har en regering, der har valgt at løfte det her ind i reformkontekst. Jeg hæfter mig også ved – og det kan man også godt hæfte sig ved, når man ser på de medunderskrivere, der er af det her papir – at forebyggelse og folkesundhed har fået en anden dimension end den, der handler om det enkelte individs sundhed. Det her handler også om at have en sund befolkning, der har det godt, er mindre væk fra arbejde, og hvor vi dermed har et mere bæredygtigt samfund«.

Er der noget, du særligt gerne vil have, står i sådan en lov?

»Jeg vil virkelig, virkelig gerne – fra et rent lægeligt perspektiv – at tobak og nikotin udfases i det danske samfund, og jeg vil virkelig også gerne have nogle mere håndfaste redskaber for alkohol. Altså, senere alder for køb i detailhandlen, højere priser, begrænset markedsføring. Alle de elementer, vi har været ude med tidligere i vores udspil om alkohol, tobak og nikotin.

Der ligger også rigtig mange andre vigtige elementer i en folkesundhedslov, der handler om at tænke sundhed ind i politikområder mere generelt. Hvordan får man f.eks. tænkt sundhed ind, når man bygger nyt, når man tænker offentlig transport osv. Men set fra en læges perspektiv er der ingen tvivl om, at KRAM-faktorerne jo her vil betyde utroligt meget, fordi vi har så meget sygdom og dødsfald betinget af tobak og alkohol«.

Flere af de her elementer er også nævnt i den tekst, der er skrevet ind om folkesundhedsloven i sundhedsreformen, hvad er det, du savner, som ikke står skrevet nu?

»Loven er jo ikke lavet endnu. At man nævner nogle af de her elementer i reformteksten, er ikke det samme som, at vi så får alle de elementer med i sidste ende. Derfor forsøger vi at påvirke Christiansborg med viden, fakta og konkrete forslag. Også med en bevidsthed om, at vi ikke tidligere har set politikere og skiftende regeringer være særlig ivrige efter at gøre så meget ved tobak og alkohol, som vi godt kunne ønske os. Så vi er måske stadig en smule skeptiske om, hvor ambitiøs man vil være denne gang.

Derfor synes jeg også, at der er et stærkt symbol i, hvor mange forskelligartede aktører der går sammen om at sige, at det her er vigtigt, og at vi alle sammen gerne ser nogle politiske ambitioner her«.