Lægernes dom: Sundhedsplatformen præsterer (stadig) under middel

Resultatet af den brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen (SP), som er offentliggjort i dag, er næppe af den slags, der fremkalder brede smil i Region Hovedstaden og Region Sjællands direktionskontorer.

Læs Region Sjællands nyhed om undersøgelsen

Læs Region Hovedstadens nyhed om undersøgelsen

Tilfredsheden er på en række parametre blevet målt på en skala fra 1 til fem, hvor 5 er udtryk for den højeste grad af tilfredshed, mens 1 udtrykker megen utilfredshed.

Med en samlet score på 2,2 er lægerne den faggruppe, der er mest utilfreds med Sundhedsplatformen – lægerne i Region Sjælland er lidt mere utilfredse end lægerne i Region Hovedstaden.

Den højeste tilfredshed opnår SP blandt social- og sundhedspersonale (3,0).

Samlet - for alle faggrupper - scorer Sundhedsplatformen en lidt højere tilfredshedsgrad i region Hovedstaden (2,9) end i region Sjælland (2,6).

Tallene råber på handling nu

Det kommer ikke bag på Yngre Lægers formand Helga Schultz, at lægerne stadig er meget kritiske over for Sundhedsplatformen.

“Det er også det, jeg hører fra mine medlemmer. Tallene råber i den grad på, at Region Hovedstaden og Region Sjælland handler nu. Hvad er deres plan, og hvad er deres tidshorisont? Det skylder de at svare på øjeblikkeligt.

Jeg tror, at lægerne er mere kritiske over for Sundhedsplatformen end de øvrige faggrupper, fordi det især er lægerne, der oplever, at systemet gør dem mindre effektive. Vi kan nå færre lægefaglige opgaver, fordi vi også skal lave sekretæropgaver. Fx når vi færre patienter i ambulatorierne, end vi gjorde før. Det er meget frustrerende for alle”, siger Helga Schultz og fortsætter.

“Det er tre år siden, at de første hospitaler implementerede Sundhedsplatformen, og utilfredsheden er stadig alarmerende høj. Men det er ikke nok, at regionerne laver målinger, der viser, at lægerne stadig ikke synes, at systemet fungerer. Vi har brug for handling. Og det går alt for langsomt”, siger Helga Schultz.

Ifølge formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke har formået at få Sundhedsplatformen til at virke efter hensigten i hverdagen – på trods af hård kritik fra eksperter og Rigsrevisionen.

“Det er nærmest beskæmmende, at regionerne ikke er nået længere efter tre år med talrige løfter om bedring og styrket indsats,” siger Lisbeth Lintz og fortsætter

“Sundhedsplatformen er et vigtigt værktøj for lægerne, og det er uacceptabelt, at den efter tre år stadig virker så dårligt, at to ud af tre læger er utilfredse. De oplever, at sundhedsplatformen stjæler den knappe tid til patienterne, og at den stadig rammes af alvorlige fejl, der kan være til fare for patientsikkerheden.”

Analyse af mulige alternativer, tak!

Den højeste tilfredshedshed scorer svartiden, altså den tid det tager, fra man klikker eller taster, til systemet reager på ens handling, nemlig 3,5.

Den laveste score (2,3 og 2,4) tilfalder udsagnet: ‘Medicineringsprocessen (herunder MDA, FMK, ordination, receptudstedelse) understøtter mig i mit daglige arbejde’.

“Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi gang på gang får dokumentation for, at lægerne ikke synes, at systemet fungerer – og at den f.eks. stadig er helt gal med medicinmodulet. Jeg forstår efterhånden ikke, hvordan de to regioner kan leve med det. Vi har brug for at se handling fra dem her og nu”, siger Helga Schultz.

Lisbeth Lintz finder det positivt og på høje tid, at “regionerne har sat skub i arbejdet med medicinhåndteringen, som er et af de mest fejlramte områder”.

“Men vi oplever desværre stadig, at indsatsen er for usammenhængende, og at man ikke i tilstrækkeligt omfang lytter til og inddrager lægerne på sygehusene og hospitalerne i arbejdet.

Alt dette understreger behovet for, at regionerne får udarbejdet en analyse af, om Sundhedsplatformen kan bringes til at fungere tilfredsstillende inden for en acceptabel tidshorisont og økonomisk ramme, og at man tilsvarende belyser de mulige alternativer til sundhedsplatformen. For som det går nu, er vi desværre langt fra at kunne sige, at sundhedsplatformen bare skal køre videre,” siger Lisbeth Lintz.

Halvdelen savner overblik over patientforløbet

Brugerne, der har deltaget i undersøgelsen, brokker sig ikke bare til hinanden og offentligt. Hele 47 procent af samtlige svarer ja til, at de inden for det seneste år har foreslået forbedringer af Sundhedsplatformen.

Halvdelen af respondenterne ønsker sig , at SP giver bedre overblik over patientens forløb, og henholdsvis 44 og 46 procent ønsker forbedringer, når det kommer til klinisk dokumentation (vurderingsskemaer, patientplaner, etc.) samt medicineringsprocessen.

På næsten samtlige parametre er tilfredsheden for alle faggrupper i region Hovedstaden steget en anelse i forhold til en tilsvarende undersøgelse af tilfredsheden hér i 2018. Den største stigning i tilfredhed gælder skærmbilledets opsætning af indhold, hvor tilfredsheden i region Hovedstaden er steget fra 2,1 til 3.

Der er dog et par undtagelser. Således er der færre, der tilkendegiver, at de får den ‘nødvendige hælp og support’ til at udføre deres arbejde i SP, og at SP understøtter den enkeltes arbejde med patientforløb, der går på tværs af afdelinger. Her er tilfredsheden faldet fra 3,4 til 3.

Brugerundersøgelsen, der er gennemført i perioden 4.-19. september 2019 blandt 49.681 respondenter på tværs af de to regioner, baserer sig på 19.584 besvarelser fra bl.a.læger, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale.

Den højeste svarprocent står lægegruppen i de to regioner for (45 procent).

Hele undersøgelsen er tilgængelig her.