Lægernes hvide hus

Lige uden for Vejle Centrum, på en bakke hævet over byen breder de hvide bygninger deres arme ud mod den besøgende. Både på den cirkelrunde parkeringsplads i den ene side af grunden og pladsen mellem den trelængede bygning står bilerne tæt, side ved side. Ellers er alt stille. Også i nabovillaerne, der skinner herskabeligt hvidt fra hus til hus.

Administrerende direktør og speciallæge i gynækologi, Erik Gregersen, var med til at starte hospitalet tilbage i 1993, og under rundvisningen udbryder han flere gange: »Hvorfor skal et hospital være grimt. Man trives bedre, patienterne bliver hurtigere raske, hvis her er pænt«.

– Se, siger han og slår ud med hånden mod væggene, hvor moderne malerier hænger side ved side:

– Kunst, kunst, kunst.

Det er i afdelingen for de indlagte patienter, hvor der er plads til i alt 12 senge, fordelt på seks stuer.

Ud over små terrasser og hyggekroge har afdelingen også en opholdsstue med panoramavindue til udsigten ud over Vejle by. Ikke langt væk tårner Vejle Sygehus’ høje bygninger sig op for det beskuende øje.

– Men hvad der er endnu bedre, siger Erik Gregersen:

– De kan også se os.

Ejet af læger

Erik Gregersen fortæller, at Mølholm er medarbejderejet i en fragmenteret form for ejerskab.

– Konceptet er lidt specielt. Det er derfor, vi har kunnet overleve, siger han og fortæller, at en lille kerne på ni personer ejer bygningerne og det centrale udstyr, hvor de enkelte specialklinikker lejer sig ind.

– På den måde er det lægernes hus. Det skal være som lægerne vil have det, siger Erik Gregersen, og mener blandt andet, at lægerne lægger vægt på, at de hver især har »sine egne« patienter, som de følger helt til dørs, fra den første forundersøgelse til efterkontrol og behandling af eventuelle komplikationer. På den måde bliver lægen engageret i arbejdet, mener han.

For også at sikre det øvrige personales engagement, har sygehuset en meget flad ledelsesstruktur. Ud over den administrerende direktør og en økonomichef er der ingen ledere. Hver enkelt sekretær og sygeplejerske har sit eget ansvarsområde ved siden af de faglige pligter. På den måde er de alle både chefer og underordnede i forhold til hinanden. Mens den ene er chef eksempelvis i forhold til afregning med sygesikringen, er hun samtidig underordnet i forhold til blandt andet ansvaret for maskinparken.

Forskellige patienter

I begyndelsen levede Mølholm af de offentlige ventelister, fortæller Erik Gregersen. Folk der ikke ville vente, og som havde råd til at betale selv. Men i løbet af de sidste 3-4 fire år, søger flere og flere patienter hospitalet, fordi de har en forsikring, der kan betale helt eller delvist for deres behandling.

– I dag er 60 pct. af alle patienterne forsikrede, mens 40 pct. er selvbetalere – eller det vil sige var. For nu stiger antallet af offentlige ventelistepatienter. Vi får ca. ti henvisninger om dagen, fortæller Erik Gregersen.

Han forklarer, at de patienter som før sprang ventelisterne over, nu venter de to måneder der gælder for den offentlige ventelistegaranti, inden de søger Mølholm. På den måde slipper de for at betale selv.

Det gælder dog ikke alle behandlingstyper.

– Hofte- og knæudskiftninger hører til de behandlinger, der typisk er følsomme over for ventelister. Men der er ingen danske privathospitaler, som påtager sig at foretage operationerne for det offentlige. Afregningen med DRG-taksterne kan slet ikke svare sig på den type, forklarer Erik Gregersen.

Ligesom i det offentlige væsen, er patienternes gennemsnitsalder høj.

Omkring 70 år, mener den administrerende direktør. På den baggrund har de også en del medicinske udredninger, men de akutte, medicinske patienter har hospitalet ikke.

Jævn vækst

I forhold til det offentlige sundhedssystem, ser Erik Gregersen privathospitalet som et supplement – og ikke en konkurrent.

– Kerneydelsen – operationer og behandlinger – er den samme. Her er vi lige gode, siger han.

Alligevel mener han nok, at det offentlige kunne lære noget, når det gælder sammenhængende patientforløb og hele servicen omkring patienten.

Indretningen betyder meget. Hver seng har telefon og fjernsyn, der står altid frisk frugt fremme til både personale og patienter, og de ting der overhovedet kan tilpasses individuelt bliver det, fortæller Erik Gregersen. Eksempelvis er der ikke faste spisetider, og temperaturen er noget man tager, når patienten har tid.

Hvis han skal sige, hvad han forventer af fremtiden, regner han med, at væksten vil fortsætte i et stille og roligt tempo. Efterhånden med flere filialer spredt rundt i landet – og i udlandet. Eksempelvis arbejder hospitalet på at få en skandinavisk fløj på et spansk hospital.

I forvejen har Mølholm to satellitter i henholdsvis København og Århus.

– Vi vil også gerne arbejde tættere på det offentlige. Eksempelvis ved at overtage opgaver, som de ikke længere vil løse, siger Erik Gregersen og peger på eksempler som sterilisationer, plastikkirurgi og barnløshed.

Samtidig er han langtfra afvisende over for at få en uddannelsesforpligtigelse i speciallægeforløbet. Allerede nu har de en smule frivillig uddannelse, hvor læger og sygeplejersker kommer udefra for at se, hvordan de løser opgaverne på Mølholm.

Desuden vil hospitalet satse på at have nogle spidskompetencer. Områder, hvor de kan lave noget, som andre ikke kan. Eksempelvis som de har på laser-området.

– Vores laserudstyr er bedre end på vores specialist, Peter Bjerrings arbejdsplads på Marselisborg Hospital, siger Erik Gregersen med en god portion selvfølelse.