Lægernes pension er mest effektiv
Pengemediet FinansWatch har kåret Lægernes Pension som den mest effektive arbejdsmarkedspensionskasse, primært på grund af dens lave omkostninger.
Pengemediet FinansWatch har kåret Lægernes Pension som den mest effektive arbejdsmarkedspensionskasse, primært på grund af dens lave omkostninger.
De læger, der har pensionspenge anbragt i Lægernes Pension, kan glæde sig over, at pensionskassen holder fornuftigt hus med dem.
Det elektroniske pengemedie FinansWatch har netop kåret Lægernes Pension som den mest effektive blandt arbejdsmarkedspensionskasserne. Det skyldes først og fremmest det lave omkostningsniveau, ikke bare i år men konsistent over tid.
"Lægernes Pension vinder effektivitetskategorien blandt arbejdsmarkedspensionsselskaber, fordi selskabet har branchens laveste omkostningsprocent i forhold til medlemsbidrag i 2015. Også når man ser over de seneste fem år, har Lægernes Pension den laveste omkostningsprocent", lød det i begrundelsen ifølge FinansWatch.
Analysen, som ligger bag kåringen, er lavet af FinansWatch sammen med revisions- og konsulentvirksomheden EY (tidligere Ernst & Young, red.)
Det er ikke første gang, et af lægernes pengeinstitutter kåres som klassens bedste.
Sidste efterår blev Lægernes Bank, som dengang hed Lægernes Pensionsbank, kåret af Forbrugerrådet Tænk Penge som den bedste blandt 29 banker og sparekasser i Danmark.
Her var det især renterne på bankens bil- og boliglån, der bidrog til placeringen.
Læs også: Lægernes Pensionsbank er bedst i test
Læs også: BLOG - Kim Valentin: Så dyr er formuepleje i banken
Læs også: Lægernes pengeinstitutter skifter navn