Skip to main content

Lægernes Pensionskasse kan være for lille

En konsolidering er på vej i pensionsbranchen, som kan komme til at omfatte Lægernes Pensionskasse, skriver Berlingske Business.

10. mar. 2014
1 min.

Mindre pensionskasser som f.eks. Lægernes Pensionskasse kan være for små. Det skriver Berlingske Business med henvisning til, at pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter forventes at fusionere ind i en større partner snart.

”BankPension, Ingeniørerne i DIP, Lægernes Pensionskasse samt Juristernes og Økonomernes Pensionskasse er de næste, som meget vel kan blive gift ind i en større familie”, skriver avisen.

”Det er dyrt for en lille pensionskasse at udvikle markedsrenteprodukter og IT til at håndtere det. Deres udfordring er, at de bliver dyrere og dyrere, når medlemsskaren heller ikke vokser”, står der bl.a. i artiklen.