Lægerollen og sygefraværet

Regeringen præsenterede i forløbne uge en 30 punkts plan for, hvordan sygefraværet kan bringes ned. Det er en del af denne plan at ændre lægens rolle fra at være bureaukrat til at være rådgiver i forhold til den sygemeldte, til arbejdsgiveren og til myndigheder. Den nuværende erklæring om uarbejdsdygtighed foreslås erstattet af en mulighedserklæring, der i stedet vurderer, hvordan den sygemeldte kan bevare sit arbejde. Det er en ny måde at tænke lægens rolle på, som vi hilser med stor glæde.

Vi har været inddraget i processen omkring udformningen af den ny politik i indsatsen for at mindske sygefraværet, og Lægeforeningen har været med ved udformningen af forslaget. Det er efter vores opfattelse et stort fremskridt, at der sættes fokus på arbejdspladsens og kommunernes muligheder for at nedbringe sygefraværet. Kravet om en lægeerklæring i forbindelse med sygdom har ofte placeret lægen som et gidsel mellem modgående interesser. Vi er på den ene side blevet kritiseret af fagforeninger for at være for karrige med at sygemelde, mens vi på den anden side er blevet kritiseret af arbejdsgivere og af politikere for ikke at være håndfaste nok over for patienterne. Nu er der udsigt til, at vi kan koncentrere os om det, som vi er bedst til, nemlig at rådgive om, hvorvidt medarbejderen har helbred til at påtage sig et konkret arbejde. Vi kan koncentrere os om lægerollen og medvirke positivt til at få sygemeldte tilbage på arbejde og fastholde dem til arbejdsmarkedet.

Mulighedserklæringen fungerer sådan, at det i første omfang er den sygemeldte og arbejdspladsen, der sammen foretager en vurdering af, hvad der skal til for at få den sygemeldte tilbage på arbejde. Det ligger i regeringens oplæg, at arbejdsgiveren inden fire uger skal holde en samtale med den sygemeldte medarbejder om, hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Lægerne kan herefter hjælpe arbejdsgiveren og den syge medarbejder med at afklare, om den tilrettelæggelse, de er nået frem til, nu er en fornuftig og forsvarlig løsning i forhold til medarbejderens helbred. Medarbejderen medbringer den fælles vurdering til lægen, der på sin side vurderer om forslagene er fyldestgørende og, om der er konkrete behandlingsbehov. På denne baggrund kan der udstedes en mulighedserklæring.

Handlingsplanen sætter med dette og andre forslag fokus på, at sundhedsindsatsen og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen. Det gælder også forslaget om at styrke anvendelsen af den delvise raskmelding, hvis patienten eventuelt kan arbejde nogle timer hver dag, for at forberede tilbagevenden til arbejdspladsen. Denne mulighed kan anvendes i langt flere situationer, end den bliver brugt i dag, men det kræver skærpet opmærksomhed bl.a. i forbindelse med depressions og stresssymptomer. Det kan vi kun støtte. De praktiserende læger bliver tilbudt kurser om stress, og der skal gennemføres større forsøg med tidligere målrettet og tværfaglig indsats. Der skal laves en guide til bedre samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger, og endelig skal der laves et analysearbejde om, hvordan koordinationen kan gøres bedre.

Det er dystre tal, der ligger bag udspillet om at nedbringe sygefraværet. Det er nu halvanden gang så stort som antallet af arbejdsløse, og det er steget 20 procent over de sidste fire år. Det er især langtidssygefraværet over 15 dage, der er steget, og vi ved, at én ud af fem aldrig kommer tilbage på arbejde, hvis de er sygemeldt over et år. Det er ofte en personlig tragedie, og det er et problem for et samfund, der skriger på arbejdskraft.