Lægers bakteriehænder skader patienterne

På Universitetssygehuset i Genève har de succes med en kampagne [1] for håndhygiejne. Her er der ingen, slet ingen, undskyldning for ikke at desinficere hænder før og efter behandling af en patient.

Ved alle senge, borde og, selvfølgelig, håndvaske er der dispensere med spritholdigt vaskemiddel, og sundhedspersonalet har sågår mulighed for at gå rundt med en specielt fremstillet beholder med håndvaskemiddel i lommen.

Resultaterne af den efterhånden ti år lange kampagne er heller ikke udeblevet: Mere end en halvering af antallet af infektioner med multiresistente bakterier.

Genève viser vejen til bedre hånd-hygiejne, mener afdelingslæge Jacob Anhøj, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I nærmest samme åndedrag er han kritisk over for de danske sygehuses indsats for bedre håndhygiejne hos sundhedspersonalet, som ifølge ham er den største enkeltårsag til sygehusoverførte infektioner - dem forekommer der 100.000 af hvert år på de danske sygehuse! Omkring ti procent af alle indlagte patienter får en infektion på selve sygehuset.

Statens Serum Institut har regnet ud, at problemet med de mange sygehusoverførte infektioner koster samfundet en milliard kroner om året, oplyste han på Dansk Selskab for Patientsikkerheds årlige konference den 11. april på Det Kongelige Bibliotek.

Skejby Sygehus er et godt billede på problemet med den manglende håndhygiejne, påpegede Jacob Anhøj og understregede, at Skejby Sygehus på ingen måde skiller sig negativt ud i forhold til andre danske sygehuse.

Skejby Sygehus er et godt eksempel, fordi de forsøger at gøre noget ved problemet, og fordi ... der øjensynligt ikke sker nogle mærkbare forandringer til det bedre.

På sygehuset ønsker de følgende standarder for håndhygiejnen:

• Under to procent af personalet skal bruge håndsmykker.

• Mere end 85 procent af personalet skal bruge handsker ved urene procedurer.

• Mere end 75 procent af personalet skal bruge hånddesinfektion efter urene procedurer.

• Mere end 75 procent af personalet skal bruge hånddesinfektion ved rene procedurer.

Skejby Sygehus har derfor kørt en kampagne, som dels har været en succes, og dels - og mest - en fiasko.

Først succesen. Brugen af håndsmykker er nærmest halveret. En måling fire til fem måneder efter kampagnens begyndelse viste, at der herefter »kun« var omkring 15 procent af personalet, som bar smykker.

Men for alle de andre tre parametre var der mærkværdigvis sket et fald. Personalet brugte fire til fem måneder efter kampagnestart færre handsker og rengjorde mere og mere sjældent hænderne efter en behandling. Kun mellem 50 og 75 procent af sundhedspersonalet efterkom de tre øvrige parametre.

»Mig bekendt er den største enkelt-årsag til sygehuserhvervede infektioner dårlig håndhygiejne. Det har vi vidst i årevis. Man skal spritte hænder før og efter undersøgelse og behandling af en patient. Hvor svært kan det være!? Ikke mindst er det vigtigt i en tid, hvor medicinresistente bakterier er i fremmarch«, sagde Jacob Anhøj.

Måske forskellen mellem succesen i Genève og de noget blandede resultater på Skejby Sygehus skyldes en forskel i måden at tilrettelægge kampagnen på, bemærkede Jacob Anhøj.

På Skejby var den nye politik primært nedfældet som en del af de kliniske retningslinjer, i Genève blev den fulgt op af sjove plakater. På Skejby lagde man vægt på at uddanne personalet, i Geneve forøgede man massivt tilgængeligheden af håndsprit. På Skejby var der tale om en tidsbegrænset indsats, i Genève en kontinuerlig kampagne.

Jacob Anhøj gjorde også opmærksom på en anden væsentlig forskel:

medinddragelse af patienterne, som mere og mere vinder indpas som et almindeligt led i patientsikkerhedsarbejde generelt, ikke mindst efter anbefaling fra den britiske patientsikkerhedsstyrelse, National Patient Safety Agency.

»I Genève involverede de patienterne på en ganske grænseoverskridende måde. I kampagnen opfordrede man patienterne til at spørge sundhedspersonalet direkte: ,Har du husket at vaske hænder`«, sagde Jacob Anhøj.

Gode råd fra patientsikkerhedens grand old man

»Siger sygeplejersken til lægen, at han eller hun skal huske at vaske hænder før en undersøgelse? Hvordan reagerer lægen? Går sygeplejersken videre med sagen, hvis lægen undlader at vaske hænder og optræder uforskammet? Til hvem går sygeplejersken videre med sagen, og hvad gør vedkommende ved sagen«?

Eksemplet med håndhygiejne er et godt billede på essensen af de mange led i arbejdet med patientsikkerhed. Det mener professor på Harvard School of Public Health og patientsikkerhedens grand old man, Lucian Leape som holdt et oplæg på årets danske patientsikkerhedsevent, Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference på Det Kgl. Bibliotek den 11. april.

Lucian Leape tilføjede bittersødt:

»Endnu har jeg ikke oplevet en leder på et sygehus trække en læge til side og sige: ,Du har overtrådt sygehusets reglement ved for det første ikke at vaske hænder før en undersøgelse, og for det andet har du fornærmet den sygeplejerske, som fortalte, at du burde vaske hænder. Hvis det sker igen, må du hellere se dig om efter et andet arbejde`! Så længe det ikke er sket, vil vi ikke få sikkerhed på sygehusene«.

Litteratur: