Lægers medvirken til tortur

Verdenslægeforeningen, WMA, har vedtaget en række konventioner om lægers medvirken til og/eller medviden om tortur. Den helt grundlæggende, Tokyo-deklarationen, fastlægger i utvetydige vendinger, at der ikke findes konflikter eller omstændigheder, hvor lægers medvirken til tortur kan retfærdiggøres. Læger har pligt til at rapportere om skader, der er opstået som følge af tortur, og læger har pligt til at støtte kolleger, der er under pres for tavshed eller medvirken ved tortur. Det er imidlertid mindre klart, hvordan hvem skal udøve sanktioner mod dem, der bryder konventionerne, eller hvordan man praktisk kan hjælpe kolleger, der udsættes for pression. Det vil nu blive taget op af WMA, og det sker på initiativ af DADL.

Problemerne omkring den ideelle verden, der beskrives i WMA's deklarationer, og den mere brutale virkelighed, som eksisterer i verdenspolitikken, er blevet synlig i forbindelse med kampen mod den internationale terror. I denne forbindelse er der gentagne tilfælde, hvor amerikanske militærlæger ikke har rapporteret om anvendelse af tortur mod fanger i Abu Ghraib-fængslet i Irak, Guantanamo-basen i Cuba og i lejre i Afghanistan, og ikke har rapporteret om skader som følge af tortur eller ligefrem har udstedt falske dødsattester. Det er hændelser, som er veldokumenterede og også er taget op af den amerikanske lægeforening, AMA, over for den amerikanske regering.

Sagerne omkring de amerikansk ledede fangelejre og de amerikanske militærlæger blev taget op af de nordiske lande i forbindelse med WMA's sidste generalforsamling, der fandt sted i efteråret i netop Tokyo. Emnet blev ikke taget op af generalforsamlingen, men de nordiske lande fik en orientering af den amerikanske delegation, hvoraf det fremgik, at man havde taget sagen op med den amerikanske forsvarsminister. Men tilbage stod fornemmelsen af magtesløshed i forhold til, hvordan WMA's højtidelige deklarationer kan håndhæves, hvis de ikke bliver overholdt af repræsentanter for den mest dominerende demokratiske nation, der påberåber sig de allerhøjeste etiske principper.

Det har naturligt nok vakt bekymring i det københavnsbaserede IRCT, Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, der gik i dialog med både WMA's sekretariat og DADL. I den forløbne uge besluttede WMA's Council at tage emnet op, således at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, der skal drøfte mulighederne for at oprette et system til indberetning af lægers medvirken til tortur samt muligheden for at idømme sanktioner.

Arbejdsgruppen er sammensat af fem lande med Storbritannien som formand og Danmark, Island, Frankrig og ikke mindst USA som medlemmer. Arbejdsgruppen skal foruden at se på mulighederne for et indberetnings- og sanktionssystem i WMA-regi forsøge at pege på muligheder for at yde assistance til læger, der er involveret eller risikerer at blive involveret i medvirken til eller medviden om tortur. Det sidste refererer til den nyeste WMA-deklaration om kollegial støtte, Hamborg-deklarationen, vedtaget i 1997.

De ideer, som drøftes, er eksempelvis etablering af et netværk eller rapporteringssystem mellem WMA's medlemslande i stil med det, som FN allerede har (UN Convention against Torture), og i den forbindelse et udrykningshold, der kunne komme læger til hjælp. Modsat kunne WMA arbejde på, at læger, der handler i åbenbar strid med de deklarationer, der fastlægger den internationale etik omkring anvendelse af tortur, får frataget deres autorisation. Det vil være en markant styrkelse af WMA som lægernes internationale repræsentant, hvis der bliver sat handling bag ordene.