Skip to main content

Lægers stemme i sundhedsvæsenet

FORMAND FOR LÆGEFORENINGEN
Mads Koch Hansen

11. nov. 2013
3 min.

Det er svært at overse, at vi står over for både kommunal- og regionsrådsvalg. Selv om stormen for nylig gjorde sit indhug i valgplakaterne, smiler kandidaternes portrætter stadig ned fra lygtepæle og træer.

Desværre er der en tendens til, at borgerne ikke betragter de kommende valg som helt så vigtige som folketingsvalg. Stemmeprocenterne i både regioner og kommuner ligger langt under dem, vi kender fra nationale valg, og faldt markant fra valget i 2005 til det seneste i 2009. Men set fra et lægeligt synspunkt er der al mulig grund til ikke at undervurdere betydningen af, hvilke personer der ender med at få det politiske ansvar for sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen har netop været arrangør ved fem velbesøgte og livlige valgmøder, hvor medlemmerne har haft mulighed for at gå kandidaterne til regionsrådene på klingen. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i det første, som fandt sted i Region Hovedstaden, og det var både engagerende og opmuntrende, at så mange læger havde fundet tid til at deltage, og at de også var klar til at gå til stålet.

Det er vigtigt, at vi får de debatter. De giver et mere velinformeret grundlag at sætte sit kryds på. Det har betydning, at både nuværende og kommende regionsrådsmedlemmer kender lægers synspunkter, bekymringer og idéer, og så er det samtidig en mulighed for at markere lægelige holdninger i den offentlige debat.

Aktuelt slås vi fra lægeside med flere eksempler på, at regioner har taget meget uheldige beslutninger. Her tænker jeg på Region Hovedstadens afskaffelse af lægevagten fra nytår, som betyder, at sygeplejersker på en såkaldt tryghedstelefon skal stå for visitationen, og at opgaver, som bedst klares i almen praksis, nu flyttes ind på sygehusene. Det giver ikke faglig mening.

I Region Sjælland er borgerne på andet år henvist til et præhospitalt beredskab uden lægebiler, og i alle regioner er den manglende prioritering af psykiatrien et problem. Blot for at nævne enkelte af de områder, som det er oplagt at tage op til debat inden valget – ved valgmøder eller i medierne.

Valgene i landets 98 kommuner handler også om sundhed. Kommunerne fik nye sundhedsopgaver i forbindelse med strukturreformen, men der er desværre alt for stor forskel på, hvordan de går til opgaver som alkoholbehandling og genoptræning af svært hjerneskadede. Sammen har både regioner og kommuner også en meget stor udfordring i at sikre, at der er de rigtige tilbud til ældre patienter, som har brug for mere intensiv pleje efter eksempelvis ambulant behandling.

Der er ingen statsgaranti for, at sundhedsfaglige argumenter i et snuptag omsættes til virkelighed i hverken kommuner eller regioner. Men som fagpersoner har vi erfaringer og viden, som bør sætte præg på, hvordan sundhedsvæsenet bliver styret i de næste fire år. Derfor er det afgørende, at vi deltager i debatten op til valget den 19. november og gør vores indflydelse gældende.